Job 38
1 Så svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Then the LORD answered Job out of the whirlwind, and said:
2 "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?
Who is this that darkeneth counsel by words without knowledge?
3 Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Gird up now thy loins like a man; for I will demand of thee, and declare thou unto Me.
4 Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
Where wast thou when I laid the foundations of the earth? Declare, if thou hast the understanding.
5 Hvem bestemte dens Mål - du kender det jo - hvem spændte Målesnor ud derover?
Who determined the measures thereof, if thou knowest? Or who stretched the line upon it?
6 Hvorpå blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
Whereupon were the foundations thereof fastened? Or who laid the corner-stone thereof,
7 mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner råbte af Glæde?
When the morning stars sang together, and all the sons of God shouted for joy?
8 Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
Or who shut up the sea with doors, when it broke forth, and issued out of the womb;
9 dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Tågemulm til Svøb,
When I made the cloud the garment thereof, and thick darkness a swaddlingband for it,
10 dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslå og Døre
And prescribed for it My decree, and set bars and doors,
11 og sagde: "Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!"
And said: 'Thus far shalt thou come, but no further; and here shall thy proud waves be stayed'?
12 Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
Hast thou commanded the morning since thy days began, and caused the dayspring to know its place;
13 så den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
That it might take hold of the ends of the earth, and the wicked be shaken out of it?
14 så den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
It is changed as clay under the seal; and they stand as a garment.
15 De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
But from the wicked their light is withholden, and the high arm is broken.
16 Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret på Dybets Bund?
Hast thou entered into the springs of the sea? Or hast thou walked in the recesses of the deep?
17 Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
Have the gates of death been revealed unto thee? Or hast thou seen the gates of the shadow of death?
18 Så du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
Hast thou surveyed unto the breadths of the earth? Declare, if thou knowest it all.
19 Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
Where is the way to the dwelling of light, and as for darkness, where is the place thereof;
20 så du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen på Vej til dets Bolig?
That thou shouldest take it to the bound thereof, and that thou shouldest know the paths to the house thereof?
21 Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
Thou knowest it, for thou wast then born, and the number of thy days is great!
22 Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
Hast thou entered the treasuries of the snow, or hast thou seen the treasuries of the hail,
23 den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
Which I have reserved against the time of trouble, against the day of battle and war?
24 Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
By what way is the light parted, or the east wind scattered upon the earth?
25 Hvem åbnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
Who hath cleft a channel for the waterflood, or a way for the lightning of the thunder;
26 for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
To cause it to rain on a land where no man is, on the wilderness, wherein there is no man;
27 for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
To satisfy the desolate and waste ground, and to cause the bud of the tender herb to spring forth?
28 Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Dråber?
Hath the rain a father? Or who hath begotten the drops of dew?
29 Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
Out of whose womb came the ice? And the hoar-frost of heaven, who hath gendered it?
30 Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
The waters are congealed like stone, and the face of the deep is frozen.
31 Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?
Canst thou bind the chains of the Pleiades, or loose the bands of Orion?
32 Lader du Aftenstjemen gå op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
Canst thou lead forth the Mazzaroth in their season? Or canst thou guide the Bear with her sons?
33 Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
Knowest thou the ordinances of the heavens? Canst thou establish the dominion thereof in the earth?
34 Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?
Canst thou lift up thy voice to the clouds, that abundance of waters may cover thee?
35 Sender du Lynene ud, så de går, og svarer de dig: "Her er vi!"
Canst thou send forth lightnings, that they may go, and say unto thee: 'Here we are'?
36 Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
Who hath put wisdom in the inward parts? Or who hath given understanding to the mind?
37 Hvem er så viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
Who can number the clouds by wisdom? Or who can pour out the bottles of heaven,
38 når Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
When the dust runneth into a mass, and the clods cleave fast together?
39 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,
Wilt thou hunt the prey for the lioness? Or satisfy the appetite of the young lions,
40 når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?
When they couch in their dens, and abide in the covert to lie in wait?
41 Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
Who provideth for the raven his prey, when his young ones cry unto God, and wander for lack of food?
