Job 37

1 Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!

Hete hnonaw ni hai ka lungthin a pâyaw sak teh, lung paluekpaluek ati sak.

2 Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!

Khoparit pawlawk hah kahawicalah thai haw, a pahni dawk hoi ka tâcawt e ka cairing e naw hah.

3 Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;

Kalvan rahim pueng a tha teh, a angnae teh talai apout touh.

4 efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.

Hahoi lawk a tâco teh, a lentoenae lawk hah a kampaw sak. A lawk a thai awh nakunghai kâhat sak hoeh.

5 Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.

Cathut ni kângairunae hoi a lawk a kampaw sak, a lentoenae hno panue thai awh hoeh e hah a sak.

6 Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"

Bangkongtetpawiteh, tadamtui koe vah, talai dawk bawt haw telah ati. Hot patetlah, athaonae hoi khorak kayoun hoi khorak kapap koehai a dei pouh.

7 For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.

Tami pueng ni a sak e a panue awh thai nahanelah, tami pueng e kut hah mitnout a ta pouh.

8 De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:

Moithangnaw ni lungngoum thung a kâen awh teh, a onae hmuen dawk lengkaleng ao awh.

9 Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.

Aka lahoi bongparui a tâco teh, Atunglah hoi kahlî pâding a tâco.

10 Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.

Cathut e a kâha ni tui a kamkak sak teh, kakawpoung lah kâkadai e tui hah a kamkak sak.

11 Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

Tâmai dawk hoi kho a rak sak teh, a raeng hoi tâmai a kâhin sak.

12 det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,

Talaivan pueng dawkvah kâ a poe e naw pueng hah a sak awh nahanelah, amae hrawinae dawk hoi a kamlang awh teh, meng a ban awh.

13 hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

Hring tounnae dawk thoseh, a ram hane dawk thoseh, a lungmanae dawk thoseh, ao sak e doeh.

14 Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

Oe Job, hetheh thai haw, duem awm nateh, kangdout haw. Kângairu Cathut ni a sak e hah pouk haw.

15 Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?

Cathut ni ka ang e tâmai hah ang hanelah, nâtuek vaimoe a patoun tie hah na panue maw.

16 Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?

Tâmai a tawmnae hoi panuenae kakueplah ka tawn e ni, a sak e kângairunae hah na panue maw.

17 Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?

Bangdawkmaw na hnicunaw a phubet teh, nâtuek maw akalae kahlî ni talai a pâding sak.

18 Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?

Hlun e rahum hlalang patetlah a tha ka sai e kalvan hah ama hoi reirei na phai roi boimaw.

19 Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

Ama koe dei awh hanelah na cangkhai awh haw, bangkongtetpawiteh, hmonae kecu dawk, banghai kârakueng thai awh hoeh.

20 Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?

Dei han ka ngai telah, ama koe dei hane na maw. Tami buetbuet touh dei sak boipawiteh, a payon roeroe han.

21 Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,

Kahlî a tho teh kalvan hah pin a kâhin sak torei teh, tami ni a angnae hah khen thai hoeh.

22 fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,

Atung lahoi sui raimonae patetlah a tâco teh, Cathut hoi takitho taluenae lah ao.

23 og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;

Athakasaipounge, teh hmawt thai hoeh. Ama teh ahlawilah hnotithainae a tawn teh, a lannae hoi lawkcengnae dawk hnephnapnae awm hoeh.

24 derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

Hatdawkvah, ama teh tami ni a taki awh. A lungkaang e taminaw koe hai, kapeknae tawn hoeh telah ati.