< Job 36 >

1 Og videre sagde Elihu:
Elihu also continued, and said,
2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
“Bear with me a little, and I will show you; for I still have something to say on God’s behalf.
3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
I will get my knowledge from afar, and will ascribe righteousness to my Maker.
4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
For truly my words are not false. One who is perfect in knowledge is with you.
5 Se, Gud forkaster det stive Sind,
“Behold, God is mighty, and doesn’t despise anyone. He is mighty in strength of understanding.
6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
He doesn’t preserve the life of the wicked, but gives justice to the afflicted.
7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
He doesn’t withdraw his eyes from the righteous, but with kings on the throne, he sets them forever, and they are exalted.
8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
If they are bound in fetters, and are taken in the cords of afflictions,
9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
then he shows them their work, and their transgressions, that they have behaved themselves proudly.
10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
He also opens their ears to instruction, and commands that they return from iniquity.
11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
If they listen and serve him, they will spend their days in prosperity, and their years in pleasures.
12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
But if they don’t listen, they will perish by the sword; they will die without knowledge.
13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
“But those who are godless in heart lay up anger. They don’t cry for help when he binds them.
14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
They die in youth. Their life perishes among the unclean.
15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
He delivers the afflicted by their affliction, and opens their ear in oppression.
16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
Yes, he would have allured you out of distress, into a wide place, where there is no restriction. That which is set on your table would be full of fatness.
17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
“But you are full of the judgment of the wicked. Judgment and justice take hold of you.
18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
Don’t let riches entice you to wrath, neither let the great size of a bribe turn you aside.
19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
Would your wealth sustain you in distress, or all the might of your strength?
20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
Don’t desire the night, when people are cut off in their place.
21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
Take heed, don’t regard iniquity; for you have chosen this rather than affliction.
22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
Behold, God is exalted in his power. Who is a teacher like him?
23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
Who has prescribed his way for him? Or who can say, ‘You have committed unrighteousness’?
24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
“Remember that you magnify his work, about which men have sung.
25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
All men have looked on it. Man sees it afar off.
26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
Behold, God is great, and we don’t know him. The number of his years is unsearchable.
27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
For he draws up the drops of water, which distill in rain from his vapor,
28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
which the skies pour down and which drop on man abundantly.
29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
Indeed, can anyone understand the spreading of the clouds and the thunderings of his pavilion?
30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
Behold, he spreads his light around him. He covers the bottom of the sea.
31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
For by these he judges the people. He gives food in abundance.
32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
He covers his hands with the lightning, and commands it to strike the mark.
33 hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
Its noise tells about him, and the livestock also, concerning the storm that comes up.

< Job 36 >