Job 35

1 Og Elihu tog til Orde og sagde:

Therfor Helyu spak eft these thingis, Whethir thi thouyt semeth euene,

2 "Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

`ether riytful, to thee, that thou schuldist seie, Y am riytfulere than God?

3 at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"

For thou seidist, That, that is good, plesith not thee; ethir what profitith it to thee, if Y do synne?

4 Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

Therfor Y schal answere to thi wordis, and to thi frendis with thee.

5 Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

Se thou, and biholde heuene, and biholde thou the eir, that God is hiyere than thou.

6 Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

If thou synnest `ayens hym, what schalt thou anoye hym? and if thi wickidnessis ben multiplied, what schalt thou do ayens hym?

7 Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?

Certis if thou doist iustli, what schalt thou yyue to hym; ether what schal he take of thin hond?

8 Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

Thi wickidnesse schal anoie a man, which is lijk thee; and thi riytfulnesse schal helpe the sone of a man.

9 Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

Thei schulen cry for the multitude of fals chalengeris, and thei schulen weile for the violence of the arm of tirauntis.

10 men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

And Joob seide not, Where is God, that made me, and that yaf songis in the nyyt?

11 lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?"

Which God techith vs aboue the beestis of erthe, and he schal teche vs aboue the briddis of heuene.

12 Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

There thei schulen crye, and God schal not here, for the pride of yuele men.

13 til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,

For God schal not here with out cause, and Almyyti God schal biholde the causis of ech man.

14 endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham!

Yhe, whanne thou seist, He biholdith not; be thou demed bifor hym, and abide thou hym.

15 Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,

For now he bryngith not in his strong veniaunce, nether vengith `greetli felonye.

16 så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.

Therfor Joob openith his mouth in veyn, and multiplieth wordis with out kunnyng.