Job 30

1 Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.

Ita, dagiti ub-ubing ngem siak ket awan ti ar-aramidenda no di ti manglais kaniak- dagitoy nga agtutubo a dagiti ammada ket pinagkedkedak koma nga agtrabaho a kadua dagiti asok iti arbanko.

2 Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,

Pudno, ti kinapigsa dagiti ima ti amada, kasano koma a natulongandak - dagiti lallaki a ti kinapigsa ti kinalakayda ket napukawen?

3 tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark

Narapisda gapu iti kinapanglaw ken bisin; nagkibkibda iti namaga a daga idiay kasipngetan ti let-ang ken iti disso nga awan matagtagitaona.

4 og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.

Nagpag-utda kadagiti naraboy a mulmula; dagiti ramut ti buyboy ti nagbalin a taraonda.

5 Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.

Napapanawda manipud kadagiti tattao a nangpukkaw kadakuada, a kasla iti panangpukkaw iti maysa a tao iti agtatakaw.

6 De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.

Isu a nagnaedda kadagiti tanap nga asideg iti karayan, kadagiti rukib ken kadagiti dadakkel a bato.

7 De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,

Aggaraigida a kasla kadagiti asno iti nagbabaetan dagiti naraboy a mulmula; naguummongda iti sirok dagiti narabuy a mulmula.

8 en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.

Kaputotan ida dagiti maag, wen, dagiti awan serserbina a tattao; napapanawda iti daga babaen kadagiti saplit.

9 Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;

Ngem ita, pinagbalindak dagiti annakda a lallaki a pakasaritaan para iti kanta ti panglais; pudno, maysaak itan a paga-angawan kadakuada.

10 de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.

Karuroddak ken ad-adaywandak; kanayonda a tuptupraan ti rupak.

11 Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.

Ta pinugsat ti Dios ti tali ti panak ket pinarigatnak, ken isu a napukaw amin ti panagteppel dagitoy a tattao iti sangoanak.

12 Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig

Iti makannawan nga imak ken tumakder dagiti naranggas a tattao; pappapanawendak ken igabsuonda kaniak dagiti wagas ti panangdadaelda.

13 min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;

Daddadaelenda ti dalanko; iyas-asidegda ti didigra kaniak, lallaki nga awan ti uray maysa a manganawa kadakuada.

14 de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,

Umaydak darupen a kasla maysa nga armada manipud iti nalawa nga abot iti pader ti siudad; itulidda dagiti bagbagida kaniak iti katingngaan ti pannakadadael.

15 Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.

Ti buteng ti nanglapunos kaniak; naipanaw ti dayawko a kasla intayab ti angin; napukaw ti kinarang-ayko a kasla ulep.

16 Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:

Ita, maibukbukbok ti biagko manipud iti kaunggak; dagiti aldaw ti panagsagsagaba ti nangtengngel kaniak.

17 Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

Iti rabii, agut-ot dagiti tulangko; saan a sumardeng ti ut-ot a kasla mangkibkibkib kaniak.

18 Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.

Ginammatan ti kinapigsa ti Dios ti pagan-anayko; naiputipot daytoy kaniak a kasla iti kwelyo ti nagayad a pagan-anayko.

19 Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.

Impalladawnak iti kapitakan; nagbalinak a kasla tapok ken dapu.

20 Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;

Immasugak kenka, O Dios, ngem dinak sungsungbatan; timmakderak, ket kimmitaka laeng kaniak.

21 grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.

Nagbaliwkan ket nagbalinka a naulpit kaniak; babaen iti bileg ti imam, pinarigatnak.

22 Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;

Impangatonak iti angin ket impallatoknak daytoy; dinadaelnak iti bagio.

23 thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.

Ta ammok nga ipannakto iti patay, ti balay a nakaitudingan ti amin a sibibiag.

24 Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?

Nupay kasta, awan kadi ti tao a mangiyunnat iti imana a dumawat iti tulong no matinnag isuna? Awan kadi ti mariribukan a tao a dumawat iti tulong?

25 Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

Saanak kadi a nagsangit para kenkuana a mariribukan? Saanak kadi a nagladingit para iti agkasapulan a tao?

26 Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;

Idi nagbirukak ti naimbag, ket dakes ti dimteng; idi nagurayak iti lawag, kinasipnget ketdi ti dimteng.

27 ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

Mariribukan ti pusok ken saan nga agtalna; dimteng kaniak dagiti aldaw ti pannakaparigat.

28 trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;

Ngimmisiten ti kudilko ngem saan a gapu iti init; nagtakderak iti taripnong ket dimmawatak iti tulong.

29 Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.

Kakabsatdak dagiti atap nga aso a kadua dagiti kullaaw.

30 Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

Nangisit ti kudilko ken agregregda manipud iti bagik; kasla napuoran dagiti tulangko gapu iti pudot.

31 min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!

Ngarud, ti arpak ket nakatono kadagiti kanta a pangladingit, ti plautak a para iti panagkanta dagiti agdungdung-aw.