< Job 3 >

1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
Afterward Iob opened his mouth, and cursed his day.
2 og Job tog til Orde og sagde:
And Iob cryed out, and sayd,
3 Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
Let the day perish, wherein I was borne, and the night when it was sayde, There is a man childe conceiued.
4 Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
Let that day bee darkenesse, let not God regarde it from aboue, neyther let the light shine vpon it,
5 Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
But let darkenesse, and the shadowe of death staine it: let the cloude remayne vpon it, and let them make it fearefull as a bitter day.
6 Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
Let darkenesse possesse that night, let it not be ioyned vnto the dayes of the yeere, nor let it come into the count of the moneths.
7 Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
Yea, desolate be that night, and let no ioy be in it.
8 De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
Let them that curse the day, (being readie to renue their mourning) curse it.
9 dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
Let the starres of that twilight be dimme through darkenesse of it: let it looke for light, but haue none: neither let it see the dawning of the day,
10 fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
Because it shut not vp the dores of my mothers wombe: nor hid sorowe from mine eyes.
11 Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
Why died I not in the birth? or why dyed I not, when I came out of the wombe?
12 Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
Why did the knees preuent me? and why did I sucke the breasts?
13 Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
For so shoulde I now haue lyen and bene quiet, I should haue slept then, and bene at rest,
14 blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
With the Kings and counselers of the earth, which haue buylded themselues desolate places:
15 blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
Or with the princes that had golde, and haue filled their houses with siluer.
16 Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
Or why was I not hid, as an vntimely birth, either as infants, which haue not seene the light?
17 Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
The wicked haue there ceased from their tyrannie, and there they that laboured valiantly, are at rest.
18 alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
The prisoners rest together, and heare not the voyce of the oppressour.
19 små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
There are small and great, and the seruant is free from his master.
20 Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
Wherefore is the light giuen to him that is in miserie? and life vnto them that haue heauie hearts?
21 dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
Which long for death, and if it come not, they would euen search it more then treasures:
22 som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
Which ioy for gladnes, and reioyce, when they can finde the graue.
23 en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
Why is the light giuen to the man whose way is hid, and whom God hath hedged in?
24 Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
For my sighing commeth before I eate, and my roarings are powred out like the water.
25 Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
For the thing I feared, is come vpon me, and the thing that I was afraid of, is come vnto me.
26 Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!
I had no peace, neither had I quietnesse, neither had I rest, yet trouble is come.

< Job 3 >