< Job 29 >

1 Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
And Job continued and said in his parable,
2 Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
Oh that I were as in months past, wherein God preserved me!
3 da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
As when his lamp shone over my head; when by his light I walked through darkness.
4 som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
[As] when I steadfastly pursued my ways, when God took care of my house.
5 da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
When I was very fruitful, and my children were about me;
6 da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
when my ways were moistened with butter, and the mountains flowed for me with milk.
7 da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
When I went forth early in the city, and the seat was placed for me in the streets.
8 Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
The young men saw me, and hid themselves: and all the old men stood up.
9 Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
And the great men ceased speaking, and laid their finger on their mouth.
10 Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
And they that heard [me] blessed me, and their tongue clave to their throat.
11 Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
For the ear heard, and blessed me; and the eye saw me, and turned aside.
12 Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
For I saved the poor out of the hand of the oppressor, and helped the fatherless who had no helper.
13 den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
Let the blessing of the perishing one come upon me; yes, the mouth of the widow has blessed me.
14 jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
Also I put on righteousness, and clothed myself with judgment like a mantle.
15 Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
I was the eye of the blind, and the foot of the lame.
16 jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
I was the father of the helpless; and I searched out the cause which I knew not.
17 den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
And I broke the jaw teeth of the unrighteous; I plucked the spoil out of the midst of their teeth.
18 Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
And I said, My age shall continue as the stem of a palm tree; I shall live a long while.
19 min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
[My] root was spread out by the water, and the dew would lodge on my crop.
20 min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
My glory was fresh in me, and by bow prospered in his hand.
21 Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
[Men] heard me, and gave heed, and they were silent at my counsel.
22 ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
At my word they spoke not again, and they were very gland whenever I spoke to them.
23 de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
As the thirsty earth expecting the rain, so they [waited for] my speech.
24 Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
Were I to laugh on them, they would not believe [it]; and the light of my face has not failed.
25 Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
I chose out their way, and sat chief, and lived as a king in the midst of warriors, as one comforting mourners.

< Job 29 >