Job 28

1 Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted

“Ko e moʻoni ʻoku ai ʻae halanga ki he siliva, mo e potu ki he koula ʻoku fakamaʻa ʻe he kakai.

2 Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

‌ʻOku toʻo ʻae ʻaione mei he kelekele, pea ʻoku haka ʻae palasa mei he maka.

3 På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;

‌ʻOku ne fakangata ʻae fakapoʻuli, pea ne kumi ki hono ngataʻanga: ko e ngaahi maka ʻoe poʻuli mo e ʻata ʻoe mate.

4 man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.

‌ʻOku ʻoho mai ʻae vai mei he potu ʻoku ʻi ai ʻae kakai; ne ngalo ia ʻi he kau vaʻe: kuo matuʻu hake ia, ʻo mole atu mei he kakai.

5 Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;

‌ʻOku tupu ʻae mā mei he kelekele: pea ʻoku fulihi ʻi lalo ia ʻo hangē ko e afi.

6 i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.

Ko hono ngaahi maka ko e potu ia ʻoe ngaahi safaia: pea ʻoku ʻi ai ʻae efu koula.

7 Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;

Ko e hala eni ʻoku ʻikai ʻiloʻi ʻe he manupuna, pea kuo ʻikai mamata ki ai ʻae mata ʻoe vulita.

8 den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.

Naʻe ʻikai moloki ia ʻe he fānganga ʻoe laione, pe ʻalu ʻi ai ʻae laione fekai.

9 På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;

‌ʻOku ne ʻai hono nima ki he maka; ʻoku taʻaki fuʻu hake ʻe ia ʻae ngaahi moʻunga.

10 i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;

‌ʻOku ne matofa ʻae ngaahi tafeʻanga vai ʻi he ngaahi maka; pea ʻoku mamata ʻa hono mata ki he meʻa mahuʻinga kotoa pē.

11 man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

‌ʻOku ne nonoʻo ʻae ngaahi vai ke ʻoua naʻa mafola ia; pea ko ia naʻe fufū ʻoku ne ʻomi ki he maama.

12 Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?

“Ka ʻe ʻilo ki fē ʻae poto? Pea komaʻa ia ʻae potu ʻoe ʻilo?

13 Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;

Ko hono mahuʻinga ʻo ia ʻoku ʻikai ʻilo ʻe he tangata; pea ʻoku ʻikai ʻilo ia ʻi he fonua ʻoe moʻui.

14 Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"

‌ʻOku pehē ʻe he loloto, ‘ʻOku ʻikai ʻiate au ia:’ ʻoku pehē mo e tahi, ‘ʻOku ʻikai ʻiate au.’

15 Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

‌ʻE ʻikai faʻa maʻu ia ʻaki ʻae koula, pea ʻe ʻikai fakamamafa ʻae siliva mo hono totongi ʻoʻona.

16 den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;

‌ʻE ʻikai fakatauʻaki ia ʻae koula ʻo Ofeli, pe ko e oniki mahuʻinga, pe ko e safaia.

17 Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,

‌ʻOku ʻikai tatau mo ia ʻae koula mo e kalisitala: pea ʻe ʻikai fetongi ʻaki ia ʻae ngaahi teunga koula lelei.

18 Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,

‌ʻE ʻikai lau ki ai ʻae feo kulokula, mo e mataʻitofe: he ko e mahuʻinga ʻoe poto ʻoku lahi hake ia ʻi he ngaahi maka mahuʻinga.

19 Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

‌ʻOku ʻikai tatau mo ia ʻae topasi ʻo ʻItiopea, pea ʻe ʻikai totongi ʻaki ia ʻae koula haohaoa.

20 Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?

Ko ia, ʻoku haʻu mei fē ʻae poto? pea ko maʻā ia ʻae potu ʻoe ʻilo?

21 Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;

He kuo fufū ia mei he mata ʻoe moʻui kotoa pē, pea fakalilolilo mei he fanga manu ʻoe ʻatā.

22 Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."

‌ʻOku pehē ʻe he fakaʻauha mo e mate, ‘Kuo ma fanongo ki hono ongoongo ʻo ia ʻaki homa telinga.’

23 Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

“ʻOku ʻiloʻi ʻe he ʻOtua ʻa hono hala, pea ʻoku ne ʻiloʻi mo hono potu.

24 thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.

He ʻoku ne sio ki he ngaahi ngataʻanga ʻo māmani, pea ʻoku ne ʻafioʻi ʻaia kotoa pē ʻoku ʻi lalo langi;

25 Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,

Ke ne ngaohi ʻae mamafa ʻoe matangi; pea ʻoku ne tuʻutuʻuni ʻae ngaahi vai ʻi he fuofua.

26 da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,

‌ʻI heʻene fokotuʻu ʻae fono ki he ʻuha, pea mo e hala ki he ʻuhila ʻoe mana:

27 da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.

Ko ia naʻa ne mamata ki ai, pea fakahā ia; naʻa ne fokotuʻumaʻu ia, ʻio, pea naʻa ne hakule ki ai.

28 Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."

Pea naʻe pehē ʻe ia ki he tangata, ‘Vakai, ko e manavahē kia Sihova, ko e poto ia; pea ko e afe mei he kovi ko e ʻilo ia.’”