Job 23

1 Så tog Job til Orde og svarede:

Hoe ty natoi’ Iobe:

2 "Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!

Mafaitse ty toreoko henaneo, taña-miletraletra ty amy hatreontreoko.

3 Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!

Ehe te napotako ty hahatreavako Aze, hiheovako mb’am-piambesa’e mb’eo.

4 Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

Halahako aolo’e eo ty amako, vaho hatsafeko veroke ty vavako.

5 vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!

Ho azoko ty entañe havale’e ahy, vaho ho rendreko ty hitsara’e.

6 Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;

Hatreatré’e ami’ty hara’elahin-kaozara’e hao? Aiy, f’ie ho haoñe’e.

7 da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

Mete hilahatse ama’e ty vañoñe, hamotsorañe ahy nainai’e amy Mpizakakoy.

8 Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;

Hehe te mionjon-draho, f’ie tsy eo, midisa-voly, fa tsy isako,

9 jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.

ie mitoloñ’an-kavia, tsy treako, ie mitolike mb’àn-kavana, tsy rendreko.

10 Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.

Fe arofoana’e ty lala fombàko, ie fa nitsoeha’e le hiboake hoe volamena.

11 Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,

Nahafitinoñe i lia’ey ty tomboko, nifaharako i lala’ey vaho tsy nitsile.

12 fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.

Tsy nisitahako o nafèm-pivimbi’eo; nahajako o tsaram-palie’eo mandikoatse ty anjara rimako.

13 Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.

F’ie tsy roe tsy telo, ia ty hampitolik’ aze? anoe’e iaby ze satrin’arofo’e.

14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

Ie ro mañeneke o atolots’ ahikoo: maro ty fanoe’e hoe zay.

15 Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

Aa le hirevendreven-draho añ’atrefa’e eo; zaho mitsakore, le añeveñako.

16 Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;

Ampianifan’ Añahare ty troko, ampangebahebae’ i El-Sadai,

17 thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.

Toe tsy naitoañ’ añatrefa’ i ieñey raho, naho nisaroña’e an-tareheko i fimoromoroñañey.