Job 22
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Andin Témanliq Élifaz mundaq dédi: —
2 "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
Adem Xudagha qandaqmu payda keltürelisun? Dana ademlermu Uninggha néme payda keltürelisun?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Sen heqqaniy bolsangmu, Hemmige Qadirgha néme behre béreleytting? Yolliring eyibsiz bolghan teqdirdimu, sen Uninggha néme gheniymetlerni élip kéleleysen?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?
Uning séni eyibleydighanliqi, We Uning sanga shikayetler yetküzidighini séning ixlasmen bolghining üchünmu-ya?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Séning rezilliking zor emesmu? Séning gunahliring hésabsiz emesmu?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Sen qérindashliringdin sewebsiz képillik alghansen; Sen yalangtüshlerni kiyim-kéchekliridin mehrum qiliwetkensen.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Halsizlan’ghanlargha su bermiding, Ach qalghanlargha ashnimu ayap bermiding,
8 Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.
Gerche sen yer-zéminlik bolghan qoli uzun adem bolsangmu, Yer-zémin tutup hörmetlinip kelgen adem bolsangmu,
9 Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Sen tul xotunlarnimu quruq qol yandurghansen, Yétim-yésirlarning qolinimu yanjitiwetkensen.
10 Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Mana shu sewebtin etrapingda tuzaqlar yatidu, Ushtumtut peyda bolghan wehimimu séni basidu.
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!
Shu sewebtinmu séni qarangghuluq bésip körelmes qildi, Bir kelkün kélip séni gherq qildi.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!
Tengri ershalaning choqqisida turidu emesmu? Eng égiz yultuzlarning neqeder aliy ikenlikige qarap baq!
13 Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
Biraq sen: «Tengri némini bilidu? U rast shunche zulmet qarangghuluqta birnémini perq ételemdu?!» dewatisen.
14 Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"
Yene: «Qoyuq bulutlar uni tosiwalidu, Shunga U pelek üstide aylinip mangghinida bizni körmeydu!» — deysen.
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,
Yaman ademler mangghan kona yolni senmu tutiwéremsen?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Ular waqti toshmay turupla élip kétilgen, Ularning ulliri kelkün teripidin éqitilip kétilgen.
17 som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"
Ular Tengrige: «Bizdin néri bol!» Hemmige Qadir bizni néme qilalisun?» — deytti.
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.
Biraq ularning öylirini ésil nersiler bilen toldurghan del Uning Özidur, Men bolsam yamanlarning nesihitidin yiraqlashqanmen!
19 De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Heqqaniylar ularning berbat bolghanliqini körüp shadlinidu; Bigunahlar ularni mazaq qilip: —
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
«Bizge qarshi chiqquchilar shübhisiz weyran bolidu, Ot ularning bayliqlirini yutuwetmemdu?» — deydu.
21 Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
[Shunga] Xudagha boysunup Uni tonusang, Shu chaghdila sen aman bolisen; Shuning bilen sanga amet kélidu.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!
Uning aghzidin kelgen nesihetnimu qobul qil, Uning sözlirini könglüngge püküp qoy.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Sen Hemmige Qadirning yénigha qaytip kelseng, muqerrerki, Qaytidin qurulup chiqalaysen; Eger sen qebihlikni chédirliringdin yiraqlashtursang,
24 kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
Eger sen altunungni topa-chang üstige tashliyalisang, Ofirdiki altunungni shiddetlik éqinning tashlirigha qoshuwetseng,
25 så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
Undaqta Hemmige Qadirning Özi sanga altun bolidu. Séning üchün serxil kümüshmu bolidu.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.
U chaghda sen Hemmige Qadirdin söyünisen, Yüzüngni Tengrige qarap kötüreleysen.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Sen Uninggha dua qilsang, U qulaq salidu, Shundaqla senmu ichken qesemliringge emel qilisen.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;
Sen qarar qilghan ish emelge ashidu, Yolliring üstige nur chüshidu.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;
Ademler pes qilin’ghanda, sen ulargha: «Ornunglardin turunglar!» deysen, Shuning bilen [Xuda] chirayi sun’ghanlarni qutquzidu.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
U hetta gunahi bar ademnimu qutquzidu, U qolungdiki halalliqtin qutquzulidu.
