Job 22
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Then responded Eliphaz the Temanite, and said: —
2 "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
Unto GOD, can a man act as friend? Surely a discreet man befriendeth himself!
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Is it a pleasure to the Almighty, that thou shouldst be righteous? or any profit, that thou shouldst be blameless in thy ways?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?
Is it, for thy reverence, that he will accuse thee? will enter with thee into judgment?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Is not, thy wickedness, great? and, without end, [are not] thine iniquities?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Surely then hast been wont to put thy brother in pledge, for nothing, and, the garments of the ill-clad, hast thou stripped off:
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
No water—to the weary, hast thou given to drink, and, from the hungry, thou hast withheld bread:
8 Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.
A man of might, to him, pertaineth the land, and, the favorite, dwelleth therein:
9 Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Widows, thou hast sent away empty, and, the arms of the fatherless, thou dost crush.
10 Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
For this cause, round about thee, are snares, and a dread startleth thee suddenly;
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!
Or darkness—thou canst not see, and, a flood of waters, covereth thee.
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!
Is not, GOD, [in] the height of the heavens? Behold, then, the head of the stars, that they are high.
13 Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
Wilt thou say then, What doth GOD know? Out through a thick cloud, can he judge?
14 Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"
Dark clouds, are a veil to him, and he cannot see, or, the vault of the heavens, doth he walk?
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,
The path of the ancient time, wilt thou mark, which the men of iniquity trod?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Who were snatched away before the time, and, a stream, washed away their foundation?
17 som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"
Who had been saying unto GOD, Depart from us! and—What can the Almighty do for himself?
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.
Yet, he, had filled their houses with good! The counsel of the lawless, then, is far from me:
19 De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
The righteous shall see and rejoice, and, the innocent, shall laugh them to scorn:
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
If our assailants do not vanish, then, their abundance, a fire consumeth!
21 Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
Shew thyself to be one with him—I pray thee—and prosper, thereby, shall there come on thee blessing.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!
Accept, I beseech thee, from his mouth—instruction, —and lay up his sayings in thy heart.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
If thou return unto the Almighty and submit thyself, if thou far remove perversity from thy tent,
24 kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
Then lay up, in the dust, precious ore, and, among the stones of the torrent-beds, fine gold:
25 så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
So shall, the Almighty, become, thy precious ores, yea glittering silver unto thee!
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.
For, then, in the Almighty, shalt thou take exquisite delight, and shalt lift up—unto GOD—thy face;
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Thou shalt make entreaty unto him, and he will hear thee, and, thy vows, shalt thou pay;
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;
And thou shalt decree a purpose, and it shall be fulfilled unto thee, and, upon thy ways, shall have shone a light;
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;
When men cast themselves down, then thou shalt say: Up! And, him that is of downcast eyes, shall he save;
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
He shall deliver the innocent, and thou shalt escape by the pureness of thy hands.
