Job 21
1 Så tog Job til Orde og svarede:
ヨブこたへて曰く
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
請ふ汝等わが言を謹んで聽き 之をもて汝らの慰藉に代よ
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
先われに容して言しめよ 我が言る後なんぢ嘲るも可し
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
わが怨言は世の人の上につきて起れる者ならんや 我なんぞ氣をいらだつ可らざらんや
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
なんぢら我を視て驚き 手を口にあてよ
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
われ思ひまはせば畏しくなりて身體しきりに戰慄く
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
惡き人何とて生ながらへ 老かつ勢力強くなるや
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
その子等はその周圍にありてその前に堅く立ち その子孫もその目の前に堅く立べし
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
またその家は平安にして畏懼なく 神の杖その上に臨まじ
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
その牡牛は種を與へて過らず その牝牛は子を産てそこなふ事なし
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
彼等はその少き者等を外に出すこと群のごとし その子等は舞をどる
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
彼等は鼓と琴とをもて歌ひ 笛の音に由て樂み
その日を幸福に暮し まばたくまに陰府にくだる (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
然はあれども彼等は神に言らく我らを離れ賜へ 我らは汝の道をしることを好まず
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
全能者は何者なれば我らこれに事ふべき 我儕これに祈るとも何の益を得んやと
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
視よ彼らの福祿は彼らの力に由にあらざるなり 惡人の希圖は我に與する所にあらず
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
惡人のその燈火を滅るる事幾度ありしか その滅亡のこれに臨む事 神の怒りて之に艱苦を蒙らせたまふ事幾度有しか
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
かれら風の前に藁の如く 暴風に吹さらるる籾殼の如くなること幾度有しか
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
神かれの愆を積たくはへてその子孫に報いたまふか 之を彼自己の身に報い知しむるに如ず
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
かれをして自らその滅亡を目に視させ かつ全能者の震怒を飮しめよ
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
その月の數すでに盡るに於ては何ぞその後の家に關はる所あらん
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
神は天にある者等をさへ審判きたまふなれば誰か能これに知識を教へんや
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
或人は繁榮を極め全く平穩にかつ安康にして死に
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
その器に乳充ち その骨の髓は潤ほへり
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
また或人は心を苦しめて死し 終に福祉をあぢはふる事なし
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
是等は倶に齊しく塵に臥して蛆におほはる
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
我まことに汝らの思念を知り 汝らが我を攻撃んとするの計略を知る
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
なんぢらは言ふ王侯の家は何に在る 惡人の住所は何にあると
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
汝らは路往く人々に詢ざりしや 彼等の證據を曉らざるや
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
すなはち滅亡の日に惡人遺され 烈しき怒の日に惡人たづさへ出さる
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
誰か能かれに打向ひて彼の行爲を指示さんや 誰か能彼の爲たる所を彼に報ゆることを爲ん
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
彼は舁れて墓に到り 塚の上にて守護ることを爲す
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
谷の土塊も彼には快し 一切の人その後に從ふ 其前に行る者も數へがたし
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
既に是の如くなるに汝等なんぞ徒に我を慰さめんとするや 汝らの答ふる所はただ虚僞のみ
