< Job 17 >

1 Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
Il mio spirito si dissolve, I miei giorni sono spenti, I sepolcri mi [aspettano].
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
Non ho io appresso di me degli schernitori? E l'occhio mio non dev'egli sopportare le loro provocazioni?
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
Deh! metti [pegno], dammi sicurtà [per piatir] teco; Chi [sarà] colui [che] mi toccherà nella mano?
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Perciocchè, [quant'è a costoro], tu hai nascosto il senno al cuor loro, E però tu non li innalzerai.
5 den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
Di chi parla fra gli amici per lusinga Anche gli occhi de' figliuoli saranno consumati.
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
Egli mi ha posto per servir di proverbio a' popoli, Ed io sono pubblicamente menato attorno in sul tamburo.
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
E l'occhio mio è tutto raggrinzato di sdegno, E tutte le mie membra [son] simili ad un'ombra.
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
Gli [uomini] diritti stupiranno di questo, E l'innocente se ne commoverà per cagion dell'ipocrita.
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
Ma pure il giusto si atterrà alla sua via, E colui ch'è puro di mani vie più si raffermerà.
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
Or ravvedetevi pure voi tutti, e [poi] venite; Non troverò io alcun savio fra voi?
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
I miei giorni son passati via; I miei disegni, i proponimenti del mio cuore son rotti.
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
La notte [mi] è cangiata in giorno, La luce è di presso seguita dalle tenebre.
13 vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol h7585)
Se io mi trattengo di speranza, il sepolcro [sarà] la mia casa, Io farò il mio letto nelle tenebre. (Sheol h7585)
14 Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
Già ho gridato alla fossa: Tu [sei] mio padre; Ed a' vermini: [Voi siete] la madre, e la sorella mia.
15 Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
Ed ove [è] ora la mia speranza? Sì, la mia speranza? chi la potrà vedere?
16 Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol h7585)
[Le mie speranze] scenderanno nel fondo del sepolcro; Conciossiachè il riposo [di tutti] ugualmente [sia] nella polvere. (Sheol h7585)

< Job 17 >