< Job 17 >

1 Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
Mes esprits se dissipent, mes jours vont être éteints, le sépulcre [m'attend].
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
Certes il n'y a que des moqueurs auprès de moi, et mon œil veille toute la nuit dans les chagrins qu'ils me font.
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
Donne-moi, je te prie, [donne-moi] une caution auprès de toi; [mais] qui est-ce qui me touchera dans la main?
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Car tu as caché à leur cœur l'intelligence, c'est pourquoi tu ne les élèveras point.
5 den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
Et les yeux même des enfants de celui qui parle avec flatterie à ses intimes amis, seront consumés.
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
Il m'a mis pour être la fable des peuples, et je suis [comme] un tambour devant eux.
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
Mon œil est terni de dépit, et tous les membres de mon corps sont comme une ombre.
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
Les hommes droits seront étonnés de ceci, et l'innocence se réveillera contre l'hypocrite.
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
Toutefois le juste se tiendra ferme dans sa voie, et celui qui a les mains nettes, se renforcera.
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
Retournez donc vous tous, et revenez, je vous prie; car je ne trouve point de sage entre vous.
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Mes jours sont passés, mes desseins sont rompus, [et] les pensées de mon cœur [sont dissipées].
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
On me change la nuit en jour, et on fait que la lumière se trouve proche des ténèbres.
13 vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol h7585)
Certes je n'ai plus à attendre que le sépulcre, qui va être ma maison; j'ai dressé mon lit dans les ténèbres. (Sheol h7585)
14 Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
J'ai crié à la fosse: tu es mon père; et aux vers: vous êtes ma mère et ma sœur.
15 Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
Et où seront les choses que j'ai attendues, et qui est-ce qui verra ces choses qui ont été le sujet de mon attente?
16 Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol h7585)
Elles descendront au fond du sépulcre; certes elles reposeront ensemble [avec moi] dans la poussière. (Sheol h7585)

< Job 17 >