< Job 17 >

1 Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
My spirit will be wasted, my days will be shortened, and only the grave will be left for me.
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
I have not sinned, yet my eye remains in bitterness.
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
Free me, O Lord, and set me beside you, and let the hand of anyone you wish fight against me.
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
You have set their heart far from discipline; therefore, they will not be praised.
5 den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
He promises prey to his companions, but the eyes of his sons will grow faint.
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
He has posted me like a proverb to the people, and I am an example in their presence.
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
My eyesight has been clouded by indignation, and my limbs have been reduced, as if to nothing.
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
The just will be astounded over this, and the innocent will be stirred up against the hypocrite.
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
And the just will cling to his way, and clean hands will increase strength.
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
Therefore, be converted, all of you, and approach, for I do not find in you any wisdom.
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
My days have passed away; my thoughts have been scattered, tormenting my heart.
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
They have turned night into day, and I hope for light again after the darkness.
13 vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol h7585)
If I should wait, the underworld is my house, and in darkness I have spread out my bed. (Sheol h7585)
14 Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
I have said to decay and to worms: “You are my father, my mother, and my sister.”
15 Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
Therefore, where is my expectation now, and who is it that considers my patience?
16 Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol h7585)
Everything of mine will descend into the deepest underworld; do you think that, in that place at least, there will be rest for me? (Sheol h7585)

< Job 17 >