< Job 16 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Then Job answered,
2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
"I have heard many such things. You are all miserable comforters.
3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Shall vain words have an end? Or what provokes you that you answer?
4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
I also could speak as you do. If your soul were in my soul's place, I could join words together against you, and shake my head at you,
5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
but I would strengthen you with my mouth. The solace of my lips would relieve you.
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
"Though I speak, my grief is not subsided. Though I forbear, what am I eased?
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
But now he has worn me out. You have laid waste all my company.
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
You have shriveled me up. This is a witness against me. My leanness rises up against me. It testifies to my face.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
He has torn me in his wrath, and persecuted me. He has gnashed on me with his teeth. My adversary sharpens his eyes on me.
10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
They have gaped on me with their mouth. They have struck me on the cheek reproachfully. They gather themselves together against me.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
God delivers me to the ungodly, and casts me into the hands of the wicked.
12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
I was at ease, and he broke me apart. Yes, he has taken me by the neck, and dashed me to pieces. He has also set me up for his target.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
His archers surround me. He splits my kidneys apart, and does not spare. He pours out my gall on the ground.
14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
He breaks me with breach on breach. He runs on me like a giant.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
I have sewed sackcloth on my skin, and have thrust my horn in the dust.
16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
My face is red with weeping. Deep darkness is on my eyelids.
17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
Although there is no violence in my hands, and my prayer is pure.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
"Earth, do not cover my blood. Let my cry have no place to rest.
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Even now, look, my witness is in heaven. He who vouches for me is on high.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
My friends scoff at me. My eyes pour out tears to God,
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
that he would maintain the right of a man with God, of a son of man with his neighbor.
22 Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
For when a few years have come, I shall go the way from where I shall not return.

< Job 16 >