< Job 13 >

1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Behold, my eye has seen all these things, and my ear has heard, and I have understood each one.
2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
In conformity with your knowledge, I also know. I am not inferior to you.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
Yet I speak this way to the Almighty, and I desire to argue with God,
4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
having first shown that you fabricate lies and cultivate perverse teachings.
5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
And I wish that you would remain silent, so that you would be counted among the wise.
6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
Therefore, listen to my correction, and pay attention to the judgment of my lips.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Does God require your lie, so that you would speak deceitfully for him?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Have you taken his place, and do you struggle to give judgment in favor of God?
9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Or, will it please him, from whom nothing can be concealed? Or, will he be deceived, like a man, by your deceitfulness?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
He will accuse you because in secret you have preempted his presence.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
As soon as he moves himself, he will disturb you, and his dread will fall over you.
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Your remembrance will be compared to ashes, and your necks will be reduced to clay.
13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
Be silent for a little while, so that I may speak whatever my mind suggests to me.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
Why do I wound my flesh with my teeth, and carry my soul in my hands?
15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
And now, if he would kill me, I will hope in him; in this, truly, I will correct my ways in his sight.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
And he will be my savior, for no hypocrite at all will approach in his sight.
17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Listen to my words, and perceive an enigma with your ears.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
If I will be judged, I know that I will be found to be just.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
Who is it that will go to judgment with me? Let him approach. Why should I be consumed in silence?
20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Do not do such things to me twice, and then I will not hide from your face.
21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Take your hand far away from me, and do not let your dread terrify me.
22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Call me, and I will answer you, or else I will speak, and you can answer me.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
How many iniquities and sins do I have? Reveal my crimes and offenses to me.
24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
Why do you conceal your face and consider me to be your enemy?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
Against a leaf, which is carried away by the wind, you reveal your power, and you pursue dry straw.
26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
For you write bitter things against me, and you want to consume me for the sins of my youth.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
You have put my feet on a tether, and you have observed all my paths, and you have considered the steps of my feet.
28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
I will be left to decay like something rotten and like a garment that is being eaten by moths.

< Job 13 >