< Job 11 >

1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Entonces Zofar, el naamita, respondió,
2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
“¿No hay que responder a la multitud de palabras? ¿Debe justificarse un hombre lleno de palabrería?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
¿Deberían tus fanfarronadas hacer que los hombres callen? Cuando te burles, ¿nadie te avergonzará?
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
Porque tú dices: “Mi doctrina es pura”. Estoy limpio a tus ojos’.
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Pero, oh, que Dios hable, y abrir sus labios contra ti,
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
¡que te muestre los secretos de la sabiduría! Porque la verdadera sabiduría tiene dos caras. Sabed, pues, que Dios os exige menos de lo que vuestra iniquidad merece.
7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
“¿Puedes comprender el misterio de Dios? ¿O puedes sondear los límites del Todopoderoso?
8 Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol h7585)
Son altos como el cielo. ¿Qué pueden hacer? Son más profundos que el Seol. ¿Qué puedes saber? (Sheol h7585)
9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Su medida es más larga que la tierra, y más amplio que el mar.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Si pasa o confina, o convoca un tribunal, entonces ¿quién puede oponerse a él?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
Porque conoce a los hombres falsos. También ve la iniquidad, aunque no la considere.
12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Un hombre con la cabeza vacía se vuelve sabio cuando un hombre nace como un potro de asno salvaje.
13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
“Si pones tu corazón en orden, Extiende tus manos hacia él.
14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
Si la iniquidad está en tu mano, ponla lejos. No dejes que la injusticia habite en tus tiendas.
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
Seguramente entonces levantarás tu rostro sin mancha. Sí, estarás firme y no temerás,
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
porque olvidarás tu miseria. Lo recordarás como las aguas que han pasado.
17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
La vida será más clara que el mediodía. Aunque haya oscuridad, será como la mañana.
18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
Estarás seguro, porque hay esperanza. Sí, buscarás y descansarás con seguridad.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
También te acostarás, y nadie te hará temer. Sí, muchos cortejarán su favor.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
Pero los ojos de los malvados fallarán. No tendrán forma de huir. Su esperanza será la entrega del espíritu”.

< Job 11 >