Job 11
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
是においてナアマ人ゾパル答へて言けるは
2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
言語多からば豈答へざるを得んや 口おほき人あに義とせられんや
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
汝も空しき言あに人をして口を閉しめんや 汝嘲らば人なんぢをして羞しめざらんや
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
汝は言ふ 我教は正し 我は汝の目の前に潔しと
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
願くは神言を出し 汝にむかひて口を開き
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
智慧の祕密をなんぢに示してその知識の相倍するを顯したまはんことを 汝しれ神はなんぢの罪よりも輕くなんぢを處置したまふなり
7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
なんぢ神の深事を窮むるを得んや 全能者を全く窮むることを得んや
その高きことは天のごとし 汝なにを爲し得んや 其深きことは陰府のごとし 汝なにを知えんや (Sheol h7585)
9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
その量は地よりも長く海よりも濶し
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
彼もし行めぐりて人を執へて召集めたまふ時は誰か能くこれを阻まんや
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
彼は僞る人を善く知りたまふ 又惡事は顧みること無して見知たまふなり
12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
虚しき人は悟性なし その生るるよりして野驢馬の駒のごとし
13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
汝もし彼にむかひて汝の心を定め 汝の手を舒べ
14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
手に罪のあらんには之を遠く去れ 惡をなんぢの幕屋に留むる勿れ
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
然すれば汝 面を擧て玷なかるべく 堅く立て懼るる事なかるべし
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
すなはち汝憂愁を忘れん 汝のこれを憶ゆることは流れ去し水のごとくならん
17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
なんぢの生存らふる日は眞晝よりも輝かん 假令暗き事あるとも是は平旦のごとくならん
18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
なんぢは望あるに因て安んじ 汝の周圍を見めぐりて安然に寐るにいたらん
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
なんぢは何にも懼れさせらるること無して偃やまん 必ず衆多の者なんぢを悦こばせんと務むべし
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
然ど惡き者は目曚み逃遁處を失なはん 其望は氣の斷ると等しかるべし
