Jeremias 16

1 HERRENs Ord kom til mig således

And the word of the Lord was maad to me,

2 Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Sønner eller Døtre på dette Sted.

and seide, Thou schalt not take a wijf, and sones and douytris schulen not be to thee in this place.

3 Thi så siger HERREN om de Sønner og Døtre, der fødes på dette Sted, og om Mødrene, som føder dem, og Fædrene, som avler dem i dette Land:

For the Lord seith these thingis on sones and douytris, that ben gendrid in this place, and on the modris of hem, that gendride hem, and on the fadris of hem, of whos generacioun thei ben borun in this lond.

4 En smertefuld Død skal de dø; der skal ikke holdes Dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til Gødning på Marken skal de blive. De skal omkomme ved Sværd og Hunger; deres Lig skal være Hinmmmmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.

Thei schulen die bi dethis of sikenessis, thei schulen not be biweilid, and thei schulen not be biried; thei schulen be in to a dunghil on the face of erthe, and thei schulen be wastid bi swerd and hungur; and the careyn of hem schal be in to mete to the volatilis of heuene, and to beestis of erthe.

5 Thi så sigem HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, gå ikke til Klage, vis dem ikke Medynk, thi jeg lager min Fred fra dette Folk, lyder det fra HERREN, både Nåde og Barmhjerlighed;

For the Lord seith these thingis, Entre thou not in to an hous of feeste, nethir go thou to biweile, nether comfourte thou hem; for Y haue take awei my pees fro this puple, seith the Lord, `Y haue take awei merci and merciful doyngis.

6 og store og små skal dø i dette Land og ikke jordes. De skal ikke holde Dødeklage eller ridse Huden eller klippe sig for deres Skyld,

And greete and smalle schulen die in this lond; thei schulen not be biried, nethir schulen be biweilid; and thei schulen not kitte hem silf, nethir ballidnesse schal be maad for hem.

7 bryde Brød til en, der har Sorg, til Trøst for den døde, eller kvæge ham med Trøstebæger for Fader og Moder.

And thei schulen not breke breed among hem to hym that mourneth, to coumforte on a deed man, and thei schulen not yyue to hem drynk of a cuppe, to coumforte on her fadir and modir.

8 Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke;

And thou schalt not entre in to the hous of feeste, that thou sitte with hem, and ete, and drynke.

9 thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders Øjne og i eders Dage gør jeg på dette Sted Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst.

For whi the Lord of oostis, God of Israel, seith these thingis, Lo! Y schal take awei fro this place, bifore youre iyen and in youre daies, the vois of ioie, and the vois of gladnesse, and the vois of spouse, and the vois of spousesse.

10 Når du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig: "Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er det for en Brøde og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?"

And whanne thou schalt telle alle these wordis to this puple, and thei schulen seie to thee, Whi spak the Lord al this greet yuel on vs? what is oure wickidnesse, ether what is oure synne which we synneden to oure Lord God?

11 svar dem så: Fordi eders Fædre forlod mig, lyder det fra HERREN, og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min Lov;

thou schalt seie to hem, For youre fadris forsoken me, seith the Lord, and yeden aftir alien goddis, and seruyden hem, and worschipiden hem, and thei forsoken me, and kepten not my lawe.

12 og I bærer eder værre ad end eders Fædre, thi se, I vandrer hver efter sit onde Hjertes Stivsind uden at høre mig;

But also ye wrouyten worse than youre fadris; for lo! ech man goith aftir the schrewidnesse of his yuel herte, that he here not me.

13 derfor slænger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke kender, så lidt som eders Fædre, og der skal I dyrke andre Guder både bag og Nat; thi jeg vil ikke give eder Nåde.

And Y schal caste you out of this lond, in to the lond which ye and youre fadris knowen not; and ye schulen serue there to alien goddis dai and niyt, whiche schulen not yiue reste to you.

14 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!"

Therfor lo! daies comen, seith the Lord, and it schal no more be seid, The Lord lyueth, that ledde the sones of Israel out of the lond of Egipt;

15 men: "Så sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Nordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde stødt dem bort!" Og jeg fører dem hjem til deres Land, som jeg gav deres Fædre.

but the Lord lyueth, that ledde the sones of Israel fro the lond of the north, and fro alle londis to whiche Y castide hem out; and Y schal lede hem ayen in to her lond which Y yaf to the fadris of hem.

16 Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mængde, lyder det fra HERREN, og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jægere i Mængde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver Høj og Klippernes Kløfter.

Lo! Y schal sende many fischeris to hem, seith the Lord, and thei schulen fische hem; and aftir these thingis Y schal sende many hunteris to hem, and thei schulen hunte hem fro ech mounteyn, and fro ech litil hil, and fro the caues of stoonys.

17 Thi mine Øjne er rettet på alle deres Veje; de er ikke skjult for mig, og deres Brøde er ikke dulgt for mine Øjne.

For myn iyen ben on alle the weies of hem; tho weies ben not hid fro my face, and the wickidnesse of hem was not priuy fro myn iyen.

18 Og først giver jeg dem tvefold Gengæld for deres Brøde og Synd, fordi de vanhelligede mit Land med deres væmmelige Guders Ådsler og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.

And Y schal yelde first the double wickidnessis and synnes of hem, for thei defouliden my lond in the slayn beestis of her idols, and filliden myn eritage with her abhomynaciouns.

19 Herre, min Styrke, mit Værn, min Tilflugt i Nødens Stund! Til dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: "Vore Fædre arved kun Løgn, Afguder, ingen af dem hjælper.

Lord, my strengthe, and my stalworthnesse, and my refuyt in the dai of tribulacioun, hethene men schulen come to thee fro the fertheste places of erthe, and schulen seie, Verili oure fadris helden a leesyng in possessioun, vanyte that profitide not to hem.

20 Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!"

Whether a man schal make goddis to hym silf? and tho ben no goddis.

21 Se, derfor lader jeg dem mærke, denne Gang lader jeg dem mærke min Hånd og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.

Therfor lo! Y schal schewe to hem bi this while, Y schal schewe to hem myn hond, and my vertu; and thei schulen wite, that the name to me is Lord.