Jeremias 14

1 HERRENs Ord, som kom til Jeremias om tørken.

Khokangnae kong dawk BAWIPA koe e lawk Jeremiah koe ka phat e lawk ka phat e teh,

2 Juda sørger; dets Porte vansmægter sørgeklædt i Støvet, Jerusalems Skrig stiger op,

Judah ni a khui teh, longkhanaw koevah khuinae ao. Ram hanlah a ka teh, Jerusalem koehoi kanae pawlawk a luen takhang.

3 og dets Stormænd sender deres Drenge efter Vand, de kommer til Brønde, men finder ej Vand, vender hjem med tomme Spande, med Skam og Skændsel og tilhyllet Hoved.

Bawinaw ni tui kayawtnaw tui do hanelah a patoun awh. Ahnimouh ni tuikhu koe a cei awh ei, tui awm hoeh. Ahrawng lah bout a ban awh. Lungpuen taki laihoi a lû a ramuk awh.

4 Over Jorden, som revner af Angst, da Regn ej falder i Landet, er Bønderne beskæmmede, tilhyller Hovedet.

Ram thung kho a rak hoeh dawkvah, talai teh rak khang toe. Law kaphawnaw ni lungpuen awh teh, a lû a ramuk awh.

5 Selv Hinden på Marken forlader sin nyfødte Kalv, thi Græs er der ikke.

Kahrawng e sayuk ni patenghai ca a khe ei, hram ao hoeh dawkvah a ca hah a hnâw.

6 På nøgne Høje står Vildæsler og snapper efter Luft som Sjakaler, deres Øjne vansmægter, thi Grønt er der ikke.

Kahrawng e la teh a rasangnae cailum hmuen vah a kangdue awh teh, kahrawnguinaw patetlah kahlî a pahap awh. Hram ca hane ao hoeh dawkvah, a mit a mom awh.

7 Vidner vore Synder imod os, HERRE, grib så for dit Navns Skyld ind! Thi mange Gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet.

Kamamae yonnae ni yon na pen nakunghai, Oe BAWIPA, na min kecu dawk hno buetbuet touh sak yawkaw ei, yuemkamcuhoeh eiteh, moi a pap toe. Nang taranlahoi ka yon awh toe.

8 Du Israels Håb og Frelser i Nødens Stund! Hvorfor er du som fremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun søger Nattely?

Oe! Isarelnaw, na ngaihawinae kângairu lahun nah, rungngangkung BAWIPA, bangkong ka ram thung vah imyin patetlah tangmin buet touh dueng ka ip e imyin patetlah na o.

9 Hvorfor er du som en rådvild Mand, som en Helt, der ikke kan frelse? Du er dog i vor Midte, HERRE, dit Navn er nævnet over os, så lad os ej fare!

Bangkong kângairu e patetlah kârungngang thai hoeh e athakaawme tami patetlah na o. Oe! BAWIPA, nang teh kaimouh koe na o teh, nange min teh ka phu awh. Hatdawkvah, kaimouh sut na hnoun hanh.

10 Så siger HERREN til dette Folk: De elsker at flakke omkring og sparer ej Fødderne, men ejer ikke HERRENs Behag. Han ihukommer nu deres Brøde, hjemsøger deres Synder.

Hete taminaw kecu dawk BAWIPA ni hettelah a dei, ahnimanaw ni poungram hane a ngai awh. A khoktakan hah kâcakuep thai hoeh. Hatdawkvah, BAWIPA ni hetnaw heh dâw awh hoeh. Atu teh ahnimouh thoenae teh, pou pâkuem pouh vaiteh, a yonnae kecu dawk a rek awh han.

11 Og HERREN sagde til mig: "Bed ikke om Lykke for dette Folk!

Hahoi BAWIPA ni kai koevah, hete taminaw ahawi nahanelah ratoum pouh hanh.

12 Når de faster, hører jeg ikke deres Klage, og når de ofrer Brændoffer og Afgrødeoffer, har jeg ikke Behag i dem; nej, med Sværd, Hunger og Pest vil jeg gøre Ende på dem!"

Rawcahai awh nakunghai, ahnimae hremnae lawk teh ka thai pouh mahoeh. Hmaisawi thuengnae hoi pasoumhno, aluepaw na sin nakunghai kai ni ka dâw mahoeh. Ahnimouh teh tahloi, takang, hoi Lacik hoi let ka raphoe han ati. Hahoi kai ni, Aya! BAWIPA Cathut khenhaw! ahnimouh koe profetnaw ni,

13 Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE! Profeterne siger jo til dem: I skal ikke se Sværd, og Hungersnød skal ikke komme over eder, thi tryg Fred giver jeg eder på dette Sted."

tahloi na ka hmo awh mahoeh, takang hai phat ma hoeh. Hete hmuen koevah ka pout thai hoeh e hnâroumnae na poe awh han telah pou a dei pouh awh, kai ni telah ka ti pouh.

14 HERREN svarede: "Profeterne profeterer Løgn i mit Navn; jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget Bud eller talet til dem. Løgnesyner og falsk Spådom og deres Hjertes Bedrag er det, de profeterer for eder!

Hatnavah BAWIPA ni kai koevah, profetnaw ni ka min hoi laithoe doeh ka pâpho awh. Ahnimouh teh kai ni ka patoun e nahoeh, kâ ka poe awh hoeh. Lawk hai ka dei pouh hoeh. ahnimouh ni a pâpho e naw teh mitpaleinae, kahrai thawtawknae, cungkeihoehe pouknae, amamae pouknae patetlah dumyennae roeroe doeh a dei awh.

15 Derfor, så siger HERREN til Profeterne, der profeterer i mit Navn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke skal komme Sværd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skal omkomme ved Sværd og Hunger;

Hatdawkvah BAWIPA ni hettelah a dei. Kai ni hotnaw teh ka patoun hoeh. Hatei ahnimouh ni tahloi hoi takangnae teh, hete khoram dawk phat mahoeh telah a dei awh. Hote profetnaw heh tahloi hoi takangnae hoi a due van awh han.

16 og folket, de profeterer for, skal slænges hen på Jerusalems Gader for Hunger og Sværd, og ingen skal jorde dem, hverken dem eller deres Hustruer, Sønner eller Døtre. Jeg udøser deres Ondskab over dem."

Ahnimouh ni lawk a pâpho pouh e, ka thai e miphun pueng hai tahloi hoi takang dawkvah, Jerusalem lamthungnaw dawkvah, sut ka tâkhawng han. Amamouh hoi a yunaw hoi a capa canunaw ka pakawp pouh han api buet touh hai awm mahoeh. Bangkongtetpawiteh, thoenae hah amamouh tak dawk ka awi han.

17 Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øjne skal rinde med Gråd ved Nat og ved Dag og aldrig høre op; thi mit Folks jomfruelige Datter ligger lemlæstet hårdt, Såret er såre svart.

Hatdawkvah, hete lawk hah ahnimouh koe na dei han. Ka canu tanglakacuem ka taminaw ni, hemnae ka patawpoung teh a khang han, rahim lah coungroe lah ao toung dawkvah, ka mitphi teh karum khodai pout laipalah lawng lawiseh.

18 Hvis jeg går ud på Marken, se sværdslagne Mænd, og kommer jeg ind i Byen, se Hungerens Kvaler! Thi både Profet og Præst drager bort til et Land, de ej kender.

Kho alawilah ka cei nahai tahloi hoi thei e taminaw ka hmu, khopui thung kâen nahai, takang dawk hoi profet hoi vaihmanaw ni a panue awh boihoeh e khoram lah cei awh toe, atipouh

19 Har du ganske vraget Juda, væmmes din Sjæl ved Zion? Hvorfor har du slået os, så ingen kan læge? Man håber på Fred, men det bliver ej godt, på Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.

Judah heh koung na pahnawt awh katang toung. Zion hah na panuet awh ka tang toung. Hawi thai hoeh nahan bangkong kaimouh heh patang na khang sak. Hnâroumnae ka ngaihawi awh ei, hnokahawi tho hoeh toe. Hawinae ka ngaihawi awh ei, takinae letlang a pha.

20 Vi kender vor Gudløshed, HERRE, vore Fædres Brøde, thi vi synded mod dig.

Oe BAWIPA ka hawihoehnae naw hoi mintoenaw e a yonnae naw hah ka panue awh. Nang koe vah ka yon awh tangak toe.

21 Bortstød os ikke for dit Navns Skyld, vanær ej din Herligheds Trone, kom i Hu og bryd ej din Pagt med os!

Na min lahoi kaimouh heh na panuet awh hanh ei, na lentoe tungkhung teh, a min mathout sak hanh, kaimouh hoi lawkkam sak e hah pahnim hoi raphoe rumram hanh.

22 Kan blandt Hedningeguderne nogen sende Regn, giver Himlen Nedbør af sig selv? Er det ikke dig, o HERRE vor Gud? Så bier vi på dig, thi du skabte alt dette.

Banglah ka tho hoeh e miphun alouke cathutnaw dawk, kho ka rak sak thai e ao na maw. Kalvan ni a mahmawk kho a rak sak thai maw. Oe BAWIPA kaimae Cathut, nang ni doeh kho na rak sak. Hatdawkvah, kaimae ngaihawinae hah nang dawk doeh ao. Nang ni doeh het patetlae hnonaw pueng hah na sak.