Esajas 60

1 Gør dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Herlighed er oprundet over dig.

Angthawk ah loe aang ah; na aanghaih phak boeh; Angraeng lensawkhaih na nuiah phak boeh.

2 Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.

Khenah, vinghaih mah long to khuk hmoek, khoving mah kaminawk to khuk khoep; toe Angraeng loe na nuiah angzo ueloe, a lensawkhaih to na nuiah amtueng tih.

3 Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit strålende Skær.

Gentel kaminawk loe na aanghaih thungah angzo o tih; siangpahrangnawk doeh akhawnbang ih na aanghaih thungah angzo o tih.

4 Løft Øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine Sønner kommer fra det fjerne, dine Døtre bæres på Hofte;

Na taengah kaom kaminawk boih to dan ah; nihcae loe nang khaeah angzoh o moe, nawnto amkhueng o; na capanawk loe ahmuen kangthla hoiah angzo o tih, na canunawk loe nang khetzawn hanah na taengah om o tih.

5 da stråler dit Øje af Glæde, dit Hjerte banker og svulmer; thi Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom:

Na hnuk naah na mikhmai to aang tih, na palung tasoeh ueloe, anghoehaih hoiah na koi tih; tuipui thung ih hmuennawk loe nang ih hmuen ah angcoeng tih, Gentelnawk angraenghaih doeh nang khaeah angzo tih.

6 Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommer alle fra Saba; Guld og Røgelse bærer de og kundgør HERRENs Pris;

Na prae loe tahnongsawk hrangnawk, Midian prae hoi Ephah prae ih tahnongsawk hrangnawk hoiah koi tih; Sheba prae ih kaminawk boih angzo o tih; nihcae mah sui hoi hmuihoih tui to sin o ueloe, Angraeng saphawhaih lok to taphong o sak tih.

7 alt Kedars Småkvæg samles til dig, dig tjener Nebajots Vædre, til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herliggøres.

Kedar ih tuunawk boih nang khaeah nawnto amkhueng o tih; Nebaioth ih tuu taenawk mah na tok to sah o tih; nihcae loe talawk koi kaom angbawnhaih hmuen hoiah ka hmaicam nuiah daw o tahang tih; to naah ka lensawkhaih im to ka lensak aep han.

8 Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?

Mi maw tamai baktiah kasong, tabu ohhaih ahmuen ah kazawk pahuu baktiah kaom?

9 Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, for at bringe dine Sønner fra det fjerne; deres Sølv og Guld har de med til HERREN din Guds Navn, Israels Hellige, han gør dig herlig.

Anih mah nang ang pakoeh pongah, na capanawk loe a tawnh o ih sui hoi sumkanglungnawk to ahmuen kangthla hoiah sin o, Angraeng na Sithaw ih ahmin hoiah Ciimcai Israel Sithaw khaeah sin o hanah, tuipui mah takui ih prae thungah kaom kaminawk mah kai to na zing o tih, Tarshish ih palongpuinawk to angzo o hmaloe tih.

10 Udlændinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger; thi i Vrede slog jeg dig vel, men i Nåde forbarmer Jeg mig over dig.

Prae kalah kaminawk mah nang ih sipae to sah o let tih, nihcae ih siangpahrangnawk mah na tok to sah o tih; palung ka phui naah kang boh o, toe na nuiah palungnathhaih kam tuengsak han vop.

11 Dine Porte holdes altid åbne, de lukkes hverken Dag eller Nat, at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som Førere.

Gentelnawk angraenghaih to lak moe, nihcae ukkung siangpahrangnawk hoih hanah, na khongkhanawk to khoving khodai paong poe tih, kha mak ai boeh.

12 Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal gå til Grunde, og Folkene skal lægges øde i Bund og Grund.

Na tok sak koeh ai acaeng hoi prae loe anghmaa o tih; ue, to acaengnawk loe anghma angtaa o tih.

13 Til dig skal Libanons Herlighed komme, både Cypresser og Elm og Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, så jeg ærer mine Fødders Skammel.

Ka hmuenciim to pathoep hanah Lebanon lensawkhaih nang khaeah angzo tih, hmaica thing, hmuihoih thing hoi saipress thingnawk to nang khaeah sin o tih; ka khok koenghaih ahmuen to ka lensak han.

14 Dine Undertrykkeres Sønner kommer bøjet til dig, og alle, som håned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By, Israels Helliges Zion.

Nangcae pacaekthlaek kaminawk ih capanawk angzo o ueloe, nang khaeah akuep o tih; nangcae hnaphnae kaminawk boih doeh na khokkung ah tabok o tih; Nang to Angraeng ih vangpui, Ciimcai Israel Sithaw ih Zion, tiah na kawk o tih.

15 Medens du før var forladt og hadet, så ingen drog gennem dig, gør jeg dig til evig Højhed, til Glæde fra Slægt til Slægt.

Pahnawt sut moe, na hnukma boeh pongah, mi mah doeh nang to na caeh haih mak ai boeh, dungzan lensawkhaih hoi angzo han koi acaanawk boih anghoehaih ah kang sak han.

16 Du skal indsuge Folkenes Mælk og die Kongernes Bryst. Du skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genløser Jakobs Vældige.

Gentel kaminawk ih tahnutui to na nae ueloe, siangpahrang ih tahnutui doeh na nae tih, to naah Kai loe, Angraeng, nang pahlongkung, nang krangkung, thacak Jakob ih Sithaw ni, tiah na panoek tih.

17 Guld sætter jeg i Stedet for Kobber og Sølv i Stedet for Jern, Kobber i Stedet for Træ og Jern i Stedet for Sten. Til din Øvrighed sætter jeg Fred, til Hersker over dig Retfærd.

Khang laom ngan zuengah, sui to ka sin moe, sum zuengah sumkanglung to ka sin han; thing zuengah sumkamling to ka sin moe, thlung zuengah sum to ka sin han; nangcae ukkung angraengnawk to monghaih hoiah ka ohsak moe, lokcaekkungnawk khaeah toenghaih to ka paek han.

18 Der høres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufærd inden dine Grænser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.

Na prae thungah athii longhaih to na thaih mak ai, na prae angzithaih thungah amrohaih hoi anghmathaih om mak ai boeh; nangmah ih sipaenawk to Pahlonghaih, tiah na kawk ueloe, na khongkhanawk to Pakoehhaih, tiah na kawk tih boeh.

19 Ej mer skal Solen være dit Lys eller Månen Skinne for dig: HERREN skal være dit Lys for evigt, din Gud skal være din Herlighed.

Ni loe athun ah nang han aanghaih paekkung ah om mak ai boeh, khrah mah doeh aqum ah aanghaih na paek mak ai boeh; Angraeng loe nang hanah dungzan aanghaih ah om ueloe, na Sithaw loe na lensawkhaih ah om tih boeh.

20 Din Sol skal ej mer gå ned, din Måne skal ej tage af; thi HERREN skal være dit Lys for evigt, dine Sørgedage har Ende.

Nang ih ni loe duemh mak ai ueloe, nang ih khrah doeh azaem mak ai boeh; Angraeng loe nang ih dungzan aanghaih ah om ueloe, palung na sethaih aninawk to boeng tih boeh.

21 Enhver i dit Folk er retfærdig, evigt ejer de Landet, et Skud, som HERREN har plantet, hans Hænders Værk, til hans Ære.

Nang ih kaminawk doeh toenghaih hnu o boih tih, nihcae loe ka ban hoi ka thling ih akung ah om tih, ka lensawkhaih amtuengsak hanah, prae to dungzan khoek to toep o tih boeh.

22 Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk. Jeg er HERREN; når Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.

Nawkta maeto loe kami sangto ah angpung tih, tetta kami doeh thacak acaeng ah angcoeng tih boeh; Kai loe Angraeng ah ka oh, atue phak naah to hmuennawk to ka sak phrat han, tiah thuih.