< Esajas 43 >

1 Men nu, så siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min!
But now thus saith the LORD that created thee, O Jacob, and he that formed thee, O Israel: Fear not, for I have redeemed thee; I have called thee by thy name, thou art mine.
2 Når du går gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem Ild, skal du ikke svides, Luen brænder dig ikke.
When thou passest through the waters, I will be with thee; and through the rivers, they shall not overflow thee: when thou walkest through the fire, thou shalt not be burned; neither shall the flame kindle upon thee.
3 Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser. Jeg giver Ægypten som Løsesum, Ætiopien og Seba i dit Sted,
For I am the LORD thy God, the Holy One of Israel, thy saviour; I have given Egypt as thy ransom, Ethiopia and Seba for thee.
4 fordi du er dyrebar for mig, har Værd, og jeg elsker dig; jeg giver Mennesker for dig og Folkefærd for din Sjæl.
Since thou hast been precious in my sight, [and] honourable, and I have loved thee; therefore will I give men for thee, and peoples for thy life.
5 Frygt ikke, thi j eg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra Østen, sanker dig sammen fra Vesten,
Fear not; for I am with thee: I will bring thy seed from the east, and gather thee from the west;
6 siger til Norden: "Giv hid!" til Sønden: "Hold ikke tilbage! Bring mine Sønner fra det fjerne, mine Døtre fra Jordens Ende,
I will say to the north, Give up; and to the south, Keep not back; bring my sons from far, and my daughters from the end of the earth;
7 enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og gjorde til min Ære!"
every one that is called by my name, and whom I have created for my glory; I have formed him; yea, I have made him.
8 Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører!
Bring forth the blind people that have eyes, and the deaf that have ears.
9 Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og få Ret, lad dem høre og sige: "Det er sandt!"
Let all the nations be gathered together, and let the peoples be assembled: who among them can declare this, and shew us former things? let them bring their witnesses, that they may be justified: or let them hear, and say, It is truth.
10 Mine Vidner er I, så lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, fro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen;
Ye are my witnesses, saith the LORD, and my servant whom I have chosen: that ye may know and believe me, and understand that I am he; before me there was no God formed, neither shall there be after me.
11 jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.
I, even I, am the LORD; and beside me there is no saviour.
12 Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed Gud,
I have declared, and I have saved, and I have shewed, and there was no strange [god] among you: therefore ye are my witnesses, saith the LORD, and I am God.
13 den eneste også i Fremtiden. Ingen frier af min Hånd, jeg handler - hvo gør det ugjort?
Yea, since the day was I am he; and there is none that can deliver out of my hand: I will work, and who shall let it?
14 Så siger HERREN, eders Genløser, Israels Hellige: For eder gør jeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fængsels Portslåer, mens Kaldæerne bindes i Halsjern.
Thus saith the LORD, your redeemer, the Holy One of Israel: For your sake I have sent to Babylon, and I will bring down all of them as fugitives, even the Chaldeans, in the ships of their rejoicing.
15 Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.
I am the LORD, your Holy One, the Creator of Israel, your King.
16 Så siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride Vande,
Thus saith the LORD, which maketh a way in the sea, and a path in the mighty waters;
17 førte Vogne og Heste derud, Hær og Kriger tillige; de segned og rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Væge:
which bringeth forth the chariot and horse, the army and the power; they lie down together, they shall not rise; they are extinct, they are quenched as flax:
18 Kom ikke det svundne i Hu, tænk ikke på Fortidens Dage!
Remember ye not the former things, neither consider the things of old.
19 Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke? Gennem Ørkenen lægger jeg Vej, Floder i, det øde Land;
Behold, I will do a new thing; now shall it spring forth; shall ye not know it? I will even make a way in the wilderness, and rivers in the desert.
20 de vilde Dyr skal ære mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi Vand vil jeg give i Ørkenen, Floder i det øde Land, for at læske mit udvalgte Folk.
The beasts of the field shall honour me, the jackals and the ostriches: because I give waters in the wilderness, and rivers in the desert, to give drink to my people, my chosen:
21 Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.
the people which I formed for myself, that they might set forth my praise.
22 Jakob, du kaldte ej på mig eller trætted dig, Israel, med mig;
Yet thou hast not called upon me, O Jacob; but thou hast been weary of me, O Israel.
23 du bragte mig ej Brændofferlam, du æred mig ikke med Slagtofre; jeg plaged dig ikke for Afgrødeoffer, trætted dig ikke for Røgelse;
Thou hast not brought me the small cattle of thy burnt offerings; neither hast thou honoured me with thy sacrifices. I have not made thee to serve with offerings, nor wearied thee with frankincense.
24 du købte mig ej Kalmus for Sølv eller kvæged mig med Slagtofres Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trætted mig med din Brøde.
Thou hast bought me no sweet cane with money, neither hast thou filled me with the fat of thy sacrifices: but thou hast made me to serve with thy sins, thou hast wearied me with thine iniquities.
25 Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld, kommer ej dine Synder i Hu.
I, even I, am he that blotteth out thy transgressions for mine own sake; and I will not remember thy sins.
26 Mind mig, lad vor Sag gå til Doms, regn op, så du kan få Ret!
Put me in remembrance; let us plead together: set thou forth [thy cause], that thou mayest be justified.
27 Allerede din Stamfader synded, dine Talsmænd forbrød sig imod mig,
Thy first father sinned, and thine interpreters have transgressed against me.
28 så jeg vanæred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel hen til Spot.
Therefore I will profane the princes of the sanctuary, and I will make Jacob a curse, and Israel a reviling.

< Esajas 43 >