Esajas 32

1 Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,

Evo, car æe carovati pravo i knezovi æe vladati po pravdi.

2 hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.

I èovjek æe biti kao zaklon od vjetra, i kao utoèište od poplave, kao potoci na suhu mjestu, kao sjen od velike stijene u zemlji sasušenoj.

3 De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;

I oèi onijeh koji vide neæe biti zaslijepljene, i uši onijeh koji èuju slušaæe.

4 letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.

I srce nerazumnijeh razumjeæe mudrost, i jezik mutavijeh govoriæe brzo i razgovijetno.

5 Dåren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.

Nevaljalac se neæe više zvati knez, niti æe se tvrdica nazivati podašnijem.

6 Thi Dåren taler kun Dårskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.

Jer nevaljalac o nevaljalstvu govori, i srce njegovo gradi bezakonje, radeæi licemjerno i govoreæi na Boga laž, da isprazni dušu gladnomu i napoj žednomu da uzme.

7 Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Råd for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.

I sprave tvrdièine zle su; smišlja lukavštine da zatre nište rijeèima lažnijem i kad siromah govori pravo.

8 Men den ædle har ædelt for og står fast i, hvad ædelt er.

Ali knez smišlja kneževski, i ustaje da radi kneževski.

9 Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!

Ustanite, žene mirne, slušajte glas moj; kæeri bezbrižne, èujte rijeèi moje.

10 Om År og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.

Za mnogo godina biæete u smetnji, vi bezbrižne; jer neæe biti berbe, i sabiranje neæe doæi.

11 Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;

Strašite se, vi mirne; drkæite, vi bezbrižne, svucite se, budite gole, i pripašite oko sebe kostrijet,

12 slå jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,

Bijuæi se u prsi za lijepijem njivama, za rodnijem èokotima.

13 mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!

Trnje i èkalj niknuæe na zemlji naroda mojega, i po svijem kuæama veselijem, u gradu veselom.

14 Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Tårnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde -

Jer æe se dvorovi ostaviti, vreve gradske nestaæe; kule i stražare postaæe peæine dovijeka, radost divljim magarcima i paša stadima,

15 til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

Dokle se ne izlije na nas duh s visine i pustinja postane njiva a njiva se stane uzimati za šumu.

16 Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;

Tada æe sud stanovati u pustinji, i pravda æe stajati na njivi.

17 Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.

I mir æe biti djelo pravde, što æe pravda uèiniti biæe pokoj i bezbrižnost dovijeka.

18 Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.

I moj æe narod sjedjeti u mirnu stanu i u šatorima pouzdanijem, na poèivalištima tihim.

19 Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.

Ali æe grad pasti na šumu, i grad æe se vrlo sniziti.

20 Salige I, som sår ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!

Blago vama koji sijete pokraj svake vode, i puštate volove i magarce.