Esajas 31
1 Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår Lid til heste, som stoler på Vognenes mængde, på Rytternes store Tal, men ikke ser hen til Israels Hellige, ej rådspørger HERREN.
Kabawpnae coe nahanelah Izip ram lah cei teh, marangnaw kâuepkhai teh, taran tuknae rangleng moi ao dawk thoseh, athakaawme marangransanaw moikapap ao dawk thoseh, hotnaw hah kâuepkhai teh, Isarelnaw e kathounge Bawipa hah khen hoeh. Bawipa Jehovah hah tawng laipalah kaawm e tami teh yawthoe lah ao awh.
2 Men viis er og han, lader Ulykke komme og går ej fra sit Ord. Han står op mod de ondes Hus og mod Udådsmændenes Hjælp.
Hatei, Bawipa nang teh, lungangnae ao dawkvah, ahnimouh koevah, runae a pha sak. Ama e lawk hah takhoe laipalah, tamikathoutnaw e avanglah hai thoseh, yonnae kasaknaw kabawm e naw koe lahai thoseh a thaw han.
3 Ægypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er Kød, ikke Ånd. Når HERREN udrækker Hånden, snubler Hjælperen, den hjulpne falder, de omkommer alle til Hobe.
Izipnaw teh Cathut nahoeh, tami roeroe doeh. Ahnimae marang hai muitha nahoeh, tak roeroe doeh. BAWIPA ni a kut hah a dâw toteh, ka bawm e tami teh kamthui vaiteh, kabawp e tami teh a rawp han. Ahnimouh pueng teh cungtalah rawknae koe a pha awh han.
4 Thi så sagde HERREN til mig: Som en Løve knurrer, en Ungløve over sit Rov, og ikke, når Hyrdernes Flok kaldes hid imod den, skræmmes af Skriget eller viger for Larmen, så stiger Hærskarers HERRE ned til Kamp på Zions Bjerg og Høj.
Bangkongtetpawiteh, sendek hoehpawiteh, sendektanca ni amamouh ni a kei e moi dawk a huk navah, tukhoumnaw ni hramki laihoi pâlei ei nakunghai a taki hoeh e patetlah hrawang lawk dawk a kalue hoeh e patetlah ransahu BAWIPA nihai, Zion mon dawk hote monrui dawkvah taran tuk hanelah, hot patetlah a kum han.
5 Som svævende Fugle så skærmer Hærskarers HERRE Jerusalem, skærmer og frier, skåner og redder.
Tava ni a awt e patetlah Rasahu BAWIPA ni Jerusalem hah a ngue han. Ngue vaiteh a rungngang han. Pasai vaiteh a rungngang han.
6 Vend om til ham, hvem Israels Børn faldt fra så dybt!
Oe Isarelnaw, nangmouh ni thouk na taran awh e Bawipa koe bout ban awh haw.
7 Thi på hin Dag vrager enhver sine Guder af Sølv sine Guder af Guld, eders Hænders syndige Værk.
Bangkongtetpawiteh, hote hnin dawkvah, nangmouh hanelah, namamae kut hoi na thuk awh e namamae sui kutsak, hoi namamae ngun meikaphawk naw hah tami pueng ni a ceitakhai awh han.
8 Assur falder for Sværd, men ikke en Mands, et Sværd fortærer det, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Sværdet, til Hoveriarbejde tvinges hans Stridsmænd;
Assiria tami ni hai, tongpa e tahloi nahoeh e tahloi hoi a due han. Tami rumram e tahloi hoeh e tahloi hoi thei lah ao han. Ahni teh tahloi dawk hoi hlout vaiteh, ahnie thoundounnaw teh, san lah ao awh han.
9 hans Klippe viger bort af Rædsel, hans Fyrster skræmmes fra Fanen. Så lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sin Ovn i Jerusalem.
Ahni hai a taki dawkvah amae a rapanim hloilah ahlanae koe a yawng han. Khobawinaw ni mitnout hah a hmu awh toteh, a lung a pout awh han telah, Zion mon dawk hmai ka tawn niteh, Jerusalem vah takhuen ka tawn e BAWIPA ni ati.
