Esajas 29

1 Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad år blive føjet til år, lad Højtid følge på Højtid,

Ariel kho, Ariel kho, Devit ni a tungpupnae kho a rawk toe. Kum touh hnukkhu kum touh pakawi awh. Pawinaw hah patuen patuen to awh.

2 da bringer jeg Ariel Trængsel, da kommer Sorg og Kvide, da bliver du mig et Ariel,

Hatei, kai ni Ariel kho hah runae ka kâhmo sak han. Hote kho dawk khuikanae hoi cingounae ao han. Hote kho teh ka hmalah Ariel kho patetlah ao han.

3 jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og Bolværker rejser jeg mod dig.

Kai teh nangmouh petkâkalup lah ransanaw ka tungpup sak han. Ramvengimnaw hoi pet na kalup vaiteh, lampawpkhunaw hai ka tai han.

4 Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Støvet; din Røst fra Jorden skal ligne et Genfærds, dine Ord er Hvisken fra Støvet.

Nang teh rahnoum sak lah na o vaiteh, talai thung na deipan han. Rep na tabonae vaiphu thung hoi na lawk a tâco han. Na lawk teh kahrai lawk patetlah talai thung hoi a tâco han. Na lawk teh talai thung hoi paiyaicalah thai lah ao han.

5 Dine Fjenders Hob skal være som Sandstøv, Voldsmændenes Hob som flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:

Hatei, na tarannaw teh vaiphu patetlah ao awh vaiteh, kamathengnaw hai palek e cahik patetlah ao awh han.

6 hjemsøges skal du af Hærskarers HERRE under Torden og Brag og vældigt Drøn, Storm og Vindstød og ædende Lue.

Vaitalahoi pouk laipalah, ransahu BAWIPA ni khoparit lawk, tâlî, puenghoi kacai e lawk, ka kang e hmaipalai naw sin vaiteh, nang koe pai hanelah a tho han.

7 Som et natligt Drømmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fæstning og trænger det;

Ariel kho ka tuk e ram pueng dawk e ransanaw, hote kho hoi hote kho hah ka tuk ni teh hote kho ka rektap e tami pueng teh, mang patetlah tangmin e vision patetlah ao han.

8 som når den sultne drømmer, at han spiser, men vågner og føler sig tom, som når den tørstige drømmer, at han drikker, men vågner mat og vansmægtende, således skal det gå Hoben af alle de Folk, der angriber Zions Bjerg.

A von ka hlam e ni bu ka ca toe telah a mang a sak eiteh, a kâhlaw toteh, a von toungloung a hlam e patetlah thoseh, tui kahran e ni hai, tui ka nei toe telah a mang a sak eiteh, a kâhlaw toteh tui toung loung a kahran e patetlah thoseh Zion mon ka tuk e ram pueng dawk e ransanaw teh ao awh han.

9 Undres og studs, stir jer kun blinde, vær drukne uden Vin og rav uden Drik!

Hmoung tet awh nateh, hmoung ngam awh. Mit dawn awh nateh, hmawt laipalah awm awh. Misur net laipalah parui awh. Yamu net laipalah rawrawcu laihoi cet awh.

10 Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens Ånd, tilbundet eders Øjne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).

Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni inae hoi kâkuen e muitha hah nangmae lathueng a awi vaiteh, nangmae profet mitnaw hah tabuem vaiteh, na hmunae lûnaw hah a ramuk han.

11 Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke, den er jo forseglet;"

Nangmouh hanelah vision pueng teh, tacikkin e ca thung e lawklungnaw patetlah ao. Hot hah cakathoumnaw koe poe vaiteh, hete ca hah atu touk haw, telah na tetpawiteh, ahni ni, hete ca teh tacikkin lah ao dawkvah, kai ka touk thai hoeh, telah bout ati han.

12 og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke læse."

Hahoi hote ca hah, ca kathoum hoeh e koe bout poe nateh, hete ca hah atu touk haw, telah na tetpawiteh, ahni ni, kai teh ca ka thoum hoeh bout ati han.

13 Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nær med sin Mund og ærer mig med sine Læber, mens Hjertet er fjernt fra mig, og fordi deres Frygt for mig blev tillærte Menneskebud,

Bawipa ni, hete miphunnaw ni pahni hoi kai koe rek na hnai awh teh, amamae pahni hoi kai hah na pholen awh. Ahnimae lungthin teh kai hoi a kâhla poung. Ahnimouh ni tami ni sak e kâlawk hoi kai hah na taki awh.

14 se, derfor handler jeg fremdeles sært og sælsomt med dette Folk; dets Vismænds Visdom forgår, de kloges Klogskab glipper.

Hatdawkvah, khenhaw! Hete miphun koe kângairu hno buet touh hnukkhu buet touh hah puenghoi kângairu sak nahanelah, bout ka patue han rah. Ahnimouh thung e a lungkaangnaw e lungangnae teh a rawk han. Kathoumnaw e thoumnae hai a kahma han telah ati.

15 Ve dem, der dølger deres Råd i det dybe for HERREN, hvis Gerninger sker i Mørke, som siger: "Hvem ser os, og hvem lægger Mærke til os?"

BAWIPA ni panue hoeh nahanelah pouknae teh kadung poung lah a hro awh teh, amamae sakyoenae teh hmonae koe a sak awh teh, kaimouh hah apinimouh na hmu va, kaimouh hah apinimouh na panue va, telah ouk ka tet e taminaw teh a yawthoe awh.

16 I Dårer, regnes Ler og Pottemager lige, så Værk kan sige om Mester: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstværk om Kunstner: "Han fattes Forstand!"

Nangmouh ni palet lah na o sak awh toe. Hlaam ka bo e hah amhru patetlah pouk kawi na maw. Sak lah kaawm e ni kasakkung hanelah, ahni ni kai na sak e nahoeh, telah ati kawi na maw. Sakyoe lah kaawm e hno ni, ka sakyoe hanelah, ahni teh banghai panuek hoeh, ati kawi na maw.

17 Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

Lebanon mon teh talai ahawi lawhmuen lah ao teh, talai kahawi e lawhmuen teh ratu lah ao nahan sica doeh a ngai toe.

18 På hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørke kan blindes Øjne se.

Hatnae hnin dawkvah, hnâ ka thai hoeh e naw ni Cakathoung e lawk a thai awh han. Mitdawnnaw ni vuivainae hoi hmonae dawk hoi hlout awh vaiteh, mit a hmu awh han.

19 De ydmyge glædes end mere i HERREN, de fattige jubler i Israels Hellige.

Lung kârahnoum e naw teh, BAWIPA dawk lunghawinae hah a katha lah bout a hmu awh han. Ayâ rahak kamathoe e taminaw teh, Isarelnaw e kathounge Bawipa dawk a lunghawi awh han.

20 Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som er vågen til ondt,

Bangkongtetpawiteh, ka mathengpaan e tami teh kahmat vaiteh, ka dudam e tami teh a kahma han.

21 som med Ord får et Menneske gjort skyldigt, lægger Fælde for Dommeren i Porten og kuer en retfærdig ved Opspind.

Yonnae sak hanelah a pawp teh, lawk lahoi tami buetbuet touh a yon sak teh, kho longkha koe ahni hanelah karap ka patung pouh e tami hoi ayawmyin lah tami kalannaw e ham hah ka lawm e tami pueng teh, raphoe lah ao awh han.

22 Derfor, så siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej Skam, nu blegner hans Åsyn ikke;

Hatdawkvah, Abraham ka rungngang e BAWIPA ni, Jakop miphun hoi kâkuen lah, Jakop miphun teh a hnukkhu kayanae hoi minhmai mathoenae hai awm mahoeh toe.

23 thi når han ser mine Hænders Værk i sin Midte, da skal han hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud;

Ahnimouh ni kai ni ka sak e hno a hmu awh navah, kaie ka min hah amamae lungui vah a thoungsak awh han. Jakop miphun e kathounge BAWIPA teh a thoung tet awh vaiteh, Isarel Cathut teh a taki awh han.

24 de, hvis Ånd for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod Lære.

Lam ka phen e naw ni thaipanueknae hoi kâkuen e muitha hah coe awh vaiteh, lunghminhoehnae hoi ka cingou e naw ni hai cangkhainae lawk hah a dâw awh han telah ati.