Esajas 12

1 På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.

Ty hoe ty hatao’o amy andro zay: Mandrenge Azo raho, ry Iehovà fa ndra t’ie niviñera’o, nivioñe añe ty fitrotrofiaha’o, mbore nañohòa’o.

2 Se, Gud er min Frelse, jeg er trøstig og uden Frygt; thi HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.

Toe fandrombahako t’i Andrianañahare; hiantoke raho le tsy ho hembañe, fa Ià, Iehovà ro haozarako naho saboko ie ro fandrombahañe ahy henaneo.

3 I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder

Aa le an-kaehake ty itariha’ areo o rano migoangoam-pandrombahañeo.

4 og sige på hin Dag: Tak HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendt blandt Folkene, kundgør, at hans Navn er højt!

Le ty hoe ty hatao’ areo amy andro zay: andriaño t’Iehovà, kanjio i Tahina’ey; ampahoniño o kilakila ondatio o fitoloña’eo, vaho taroño ty haandikera’ i tahina’ey,

5 Lovsyng HERREN, thi stort har han øvet, lad det blive kendt på den vide Jord!

Misaboa am’ Iehovà, ty amo raha fanjaka anoe’eo; ehe te hene hahaoniñe zay o an-tane atoio.

6 Bryd ud i Fryderåb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er Israels Hellige!

Mipazapazaha, poñafo ty sabo, ry nte-Tsioneo, amy te jabahinake añivo’ areo ao t’i Masi’ Israele.