1 Mosebog 34

1 Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge Landets Døtre,

Sie len ah Dinah, acn natul Jacob ac Leah, el som in mutwata yurin kutu mutan Canaan.

2 så Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende;

Oasr wen se natul Hamor, mwet Hiv su leumi facl sac. Inen wen se natul pa Shechem. Ke Shechem el liyalak Dinah, el sruinkuilya ac usalla akkolukyal.

3 men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede Pigen og talte godt for hende;

Tusruktu ke Shechem el liye lah mutan sac arulana oasku, el lungseyak el, ac el srike in oru mutan sac in lungse pac el.

4 og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige til Hustru!"

Ac el fahk nu sin papa tumal, “Nga ke kom in use mutan se inge kiuk.”

5 Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Dina; men da hans Sønner dengang var med hans Kvæg på Marken, tav han, til de kom hjem.

Jacob el lohngak lah acn se natul ah akkolukyeyukla, tusruktu ke sripen wen natul ah kewa som oasr inimae yurin kosro natul, el tiana oru kutena ma nwe ke na elos foloko.

6 Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.

Hamor, papa tumal Shechem, el som in pwapa nu sel Jacob,

7 Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og Mændene græmmede sig og var såre opbragte, fordi han havde øvet Skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt bør ikke ske.

ke pacl se na ma wen natul Jacob elos foloko liki inimae. Ke wen natul Jacob inge lohngak ke ouiya koluk sac, elos lut ac arulana kasrkusrak lah Shechem el orala ouiya sac, ac aklusrongtenye mwet Israel ke el sruinkui ac akkolukye acn natul Jacob.

8 Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Søn Sikems Hjerte hænger ved eders Datter; giv ham hende til Hustru

Na Hamor el fahk nu sel Jacob, “Shechem, wen nutik, el lungseyak acn se nutum ingan. Nunak munas eisalang kial.”

9 og indgå Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med vore Døtre;

Ac el sifilpa fahk, “Wona kut in orala sie pwapa ah, ac insese tuh in oasr apayuki inmasrlon mwet lasr ac mwet lowos.

10 tag Ophold hos os, og Landet skal stå eder åbent; slå eder ned og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!"

Na kowos fah ku in wi kut na muta in facl sesr uh, ac muta yen na kowos lungse muta we. Kowos fah sukosok in moli ac in kuka yorosr, ac in oasr pac acn lowos sifacna inge.”

11 Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: "Måtte jeg finde Nåde for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give

Na Shechem el fahk nu sin papa tumal Dinah ac mwet lel, “Kowos fin oru enenu se luk inge, na nga ac fah sot kutena ma kowos lungse.

12 forlang så høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, når I blot vil give mig Pigen til Hustru!"

Fahkma nu sik lah mwe kite fuka kowos lungse, ac sang pac in yohk molin mutan se inge ke lupa na kowos lungse. Nga ac sot kutena ma kowos siyuk kac, kowos fin fuhlela nga in payuk sel.”

13 Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi. han havde skændet deres Søster Dina,

Wen natul Jacob arulana toasr lah Shechem el akkolukyalla Dinah, tamtael lalos, ouinge elos kikiap in topkol Shechem ac Hamor, papa tumal.

14 og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Søster til en uomskåren Mand, thi det holder vi for en Skændsel.

Elos fahk, “Kut koflana fuhlela ma lousr in payuk sin mwet ma tia kosrala. Ma se ingan ac akmwekinye kut.

15 Kun på det Vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af Mandkøn iblandt eder omskære;

Kut ac ku in insesela fin twe mukul nukewa lowos kosrkosrla oana kut.

16 i så Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet Folk;

Ac kut ac fah oayapa insese in apayuki. Kut ac fah oakwuki muta inmasrlowos ac in ma sefannala nu suwos.

17 men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor Datter og drager bort"

Tusruktu kowos fin tia insese nu ke ma kut fahk uh ac kosrkosrla, na kut ac eis ma lousr uh ac som.”

18 Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god;

Kas inge wo sel Hamor ac Shechem, wen natul,

19 og den unge Mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige i sin Faders Hus

ac mukul fusr sac sulaklak na in oru ma elos fahk uh, mweyen el arulana lungse acn natul Jacob. El pa mukul se ma oa emeet in sou lun papa tumal.

20 og Harnor og hans Søn Siken gik til deres Bys Port og sagde til, Mændene i deres By:

Hamor ac Shechem, wen natul, eltal som nu ke acn in tukeni ke mutunpot in siti uh ac sramsram nu sin mwet wialtal in acn sac.

21 "Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til Hustruer!

Eltal fahk, “Mwet inge elos kulang na. Lela nu selos in wi kut na muta fin acn uh, ac in sukosok in forfor. Acn sesr uh yohk, fal pac nu selos. Lela kut in payuk sin mutan natulos ac sang pac elos in payuk sin mutan natusr uh.

22 Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne.

Tusruktu elos ac insese in muta inmasrlosr, ac ma sefannala nu sesr, mukul nukewa lasr uh fin twe kosrkosrla oana elos.

23 Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!"

Ya kosro natulos nukewa ac ma lalos nukewa saya ac tia ma lac lasr? Ke ma inge lela kut in insesela mu elos in muta inmasrlosr.”

24 Så adlød de Hamor og hans Søn Sikem, så mange som færdedes i hans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans Bys Port, lod sig omskære.

Mwet nukewa ke siti sac insese nu ke pwapa lal Hamor ac Shechem, ouinge mukul nukewa we kosrkosrla.

25 Men Tredjedagen, da de havde Sårfeber, tog Jakobs to Sønner Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i Byen, uden at nogen anede Uråd, og slog alle Mændene ihjel

Tukun len tolu, ke mukul uh srakna maskin kosrkosrla lalos, luo sin wen natul Jacob, Simeon ac Levi tamulel lal Dinah, eltal us cutlass natultal, mahsrikla nu in siti uh, ac uniya mukul nukewa we,

26 og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Dina ud af Sikems Hus og drog bort.

welulang Hamor ac Shechem, wen natul. Na etal eisal Dinah liki lohm sel Shechem ac som.

27 Så kastede Jakobs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen, fordi de havde skændet deres Søster;

Tukun anwukla mwet uh, wen saya natul Jacob elos utyak nu in siti sac, ac usla ma nukewa we in foloksak ke akmwekinyeyukla tamtael se lalos.

28 deres Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, både hvad der var i Byen og på Markerne, tog de med sig,

Elos usla un kosro, cow, donkey, ac ma nukewa saya, in siti sac ac inimae.

29 og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bort som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.

Elos eis ma saok nukewa, sruokya mutan ac tulik nukewa, ac usla ma nukewa in lohm sin mwet we ah.

30 Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Ulykke ved at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og Perizziterne; thi jeg råder kun over få Folk; samler de sig mod mig og slår mig, så er det ude med mig og mit Hus!"

Jacob el fahk nu sel Simeon ac Levi, “Komtal ac pwanma ongoiya nu sik. Inge mwet Canaan, mwet Periz, ac mwet nukewa saya in acn se inge ac fah srungayula. Tia pus mwet luk, a elos nukewa fin toeni ac mweuniyu, sou nufon se lasr inge ac sikiyukla!”

31 Men de svarede: "Skal han behandle vor Søster som en Skøge!"

Tusruktu elos topuk ac fahk, “Kut tia ku in lela ma lousr in orek oana sie mutan kosro.”