< Galaterne 2 >

1 Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op til Jerusalem med Brnabas og tog også Titus med.
Then after a period of fourteen years I went up again to Jerusalem with Barnabas, taking Titus also with me.
2 Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, - om jeg vel løber eller har løbet forgæves.
I went up by revelation, and I laid before them the Good News which I proclaim amongst the Gentiles, but privately before those who were respected, for fear that I might be running, or had run, in vain.
3 Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev tvungen til at omskæres,
But not even Titus, who was with me, being a Greek, was compelled to be circumcised.
4 nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.
This was because of the false brothers secretly brought in, who stole in to spy out our liberty which we have in Messiah Yeshua, that they might bring us into bondage,
5 For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.
to whom we gave no place in the way of subjection, not for an hour, that the truth of the Good News might continue with you.
6 Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan de fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et Menneskes Person; ) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.
But from those who were reputed to be important—whatever they were, it makes no difference to me; God doesn’t show partiality to man—they, I say, who were respected imparted nothing to me,
7 Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til de uomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne,
but to the contrary, when they saw that I had been entrusted with the Good News for the uncircumcised, even as Peter with the Good News for the circumcised—
8 (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de omskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne; )
for he who worked through Peter in the apostleship with the circumcised also worked through me with the Gentiles—
9 og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefas og Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og Barnabas Samfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til de omskårne;
and when they perceived the grace that was given to me, Jacob and Kefa and Yochanan, those who were reputed to be pillars, gave to Barnabas and me the right hand of fellowship, that we should go to the Gentiles, and they to the circumcision.
10 kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just har bestræbt mig for at gøre.
They only asked us to remember the poor—which very thing I was also zealous to do.
11 Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans åbne Øjne, thi domfældt var han.
But when Peter came to Antioch, I resisted him to his face, because he stood condemned.
12 Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.
For before some people came from Jacob, he ate with the Gentiles. But when they came, he drew back and separated himself, fearing those who were of the circumcision.
13 Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas blev dragen med af deres Hykleri.
And the rest of the Jewish believers joined him in his hypocrisy, so that even Barnabas was carried away with their hypocrisy.
14 Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?
But when I saw that they didn’t walk uprightly according to the truth of the Good News, I said to Peter before them all, “If you, being a Jew, live as the Gentiles do, and not as the Jews do, why do you compel the Gentiles to live as the Jews do?
15 Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;
“We, being Jews by birth and not Gentile sinners,
16 men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af Lovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have også vi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte al Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens Geringer skal intet Kød blive retfærdiggjort.
yet knowing that a man is not justified by the works of the law but through faith in Yeshua the Messiah, even we believed in Messiah Yeshua, that we might be justified by faith in Messiah and not by the works of the law, because no flesh will be justified by the works of the law.
17 Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus, også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjener for Synd? Det være langtfra!
But if while we sought to be justified in Messiah, we ourselves also were found sinners, is Messiah a servant of sin? Certainly not!
18 når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg mig selv som Overtræder.
For if I build up again those things which I destroyed, I prove myself a law-breaker.
19 Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for Gud.
For I through the law died to the law, that I might live to God.
20 Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet, det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.
I have been crucified with Messiah, and it is no longer I who live, but Messiah lives in me. That life which I now live in the flesh, I live by faith in the Son of God, who loved me and gave himself up for me.
21 Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven, da er jo Kristus død forgæves.
I don’t reject the grace of God. For if righteousness is through the law, then Messiah died for nothing!”

< Galaterne 2 >