< Ezekiel 37 >

1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;
BAWIPA e kut teh kaie lathueng ao teh. BAWIPA e Muitha lahoi alawilah na tâcokhai teh, tanghling lungui hrunaw dueng hoi kingkawi e koe kai hah na hruek.
2 og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.
Ahnimouh koe na ceikhai, hote tanghling dawk moikapap e hrunaw hah ao teh, ahnimouh teh khik a ke awh.
3 Derpå sagde han til mig: "Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?" Jeg svarede: "Herre, HERRE, du ved det!"
BAWIPA ni kai koevah, tami capa hete hrunaw a hring thai han na maw, telah ati, Kai ni hettelah ka dei pouh, Oe! Bawipa Jehovah nang ni na panue, telah ka ti.
4 Så sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENs Ord!
BAWIPA ni hai hete hrunaw lathueng vah lawk dei haw, ahnimouh koe Oe! hrukenaw BAWIPA e lawk hah thai awh haw.
5 Så siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende.
Hete hrukenaw koevah Bawipa Jehovah ni hettelah a dei. Khenhaw! nangmouh dawk kâha ka pakhum vaiteh, na hring awh han.
6 Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.
Nang mamouh dawk tharui ka hruek han, takthai hoi ka pacawp awh vaiteh, vuen hoi ka ramuk awh han, nangmae thung vah kâha ka pakhum vaiteh, na hring awh han. Kai teh BAWIPA lah ka o tie na panue awh han telah a ti.
7 Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre.
Hottelah kâ ka poe e patetlah ka pâpho teh, thaihaw! ka pâpho lahun nah, dongdengca dawk hrunaw hah amamouh a onae hmuen tangkuem dawk a kâpatawp awh.
8 Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem.
Ka khet navah, khenhaw! ahnimouh dawk tharui ao teh, takthai ni a pacawp teh, vuen ni a ramuk, hateiteh, hring awh hoeh rah.
9 Så sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende!
BAWIPA ni kai koevah, kahlî koe lawk dei haw, tami capa kahlî koe pâpho e roeroe haw, telah Bawipa Jehovah ni ati. Oe! kahlî talai takin pali touh koe hoi tho awh haw, kadoutkaronaw a hring thai awh nahanelah, ahnimouh lathueng pakhum haw telah a ti.
10 Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.
Hottelah kâ ka poe e patetlah ka dei teh kahlî teh ahnimouh thung a kâen teh a hring awh, amamae khok hoi lengkaleng a kangdue awh teh, ransahupui lah a coung awh.
11 Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"
BAWIPA ni kai koevah, tami capa ahnimouh ni hrunaw heh Isarel imthungnaw doeh, ahnimouh ni kaimae hrunaw be a ke teh, ka ngaihawinae hai be ka kahma tangngak awh toe telah a dei katang awh.
12 Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;
Hatdawkvah, lawk hah pâpho nateh, ahnimouh koe Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, khenhaw! nangmae tangkomnaw ka paawng han, Oe! ka taminaw na tangkomnaw dawk hoi na rasa awh vaiteh, Isarel ram dawk na kâenkhai awh han.
13 og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.
Nangmae tangkomnaw ka paawng teh na tangkomnaw dawk hoi na rasa awh toteh, kai teh BAWIPA lah ka o tie na panue awh han.
14 Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.
Hahoi nangmae na thung ka muitha ka pakhum han, hring awh vaiteh, namamae na ram dawk roeroe na hruek awh han, kai BAWIPA ni yo ka dei toung dawkvah, hot hah ka sak tie na panue awh han, telah BAWIPA ni a dei telah a ti.
15 HERRENs Ord kom til mig således:
BAWIPA e lawk kai koe bout a pha teh,
16 Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpå: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag så et andet Stykke Træ og skriv derpå: Josef Efraims Træ og hans Medbrødre, alt Israels Hus!
nang tami capa sonron buet touh lat haw, a van vah Judah hoi Isarel miphunnaw telah thun haw, sonron alouke hai lat nateh Joseph, Ephraim, Isarel imthungnaw telah thun haw.
17 Føj dem så sammen til eet Stykke, så de bliver eet i din Hånd.
Hote sonron kahni touh e hah buet touh lah pacawng nateh, hahoi na kut dawk buet touh lah ao han.
18 Og når så dine Landsmænd siger til dig: "Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?"
Na taminaw ni hete hno heh bangmaw a dei ngainae, kai koe dei kawi hoeh namaw telah a pacei navah,
19 sig så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ", som var i Efraims Hånd, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Hånd.
Bawipa Jehovah ni hettelah a dei, khenhaw! Joseph e sonron Ephraim hoi Isarel miphun kut dawk kaawm e hah ka la han, Hothateh, Judah e sonron hoi ka pacawng vaiteh, buet touh lah ao han toe, ati, telah na ti pouh han.
20 Og Træstykkerne, du skrev på, skal være i din Hånd, så de kan se dem.
A van vah na thut e sonron hah ahnimae a mithmu vah na kut dawk ao han.
21 Tal så til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.
Hahoi ahnimouh koe Bawipa Jehovah hettelah a dei, khenhaw! miphunnaw a onae hmuen koehoi, ka hrawi vaiteh, hmuen tangkuem koehoi ka pâkhueng vaiteh, amamae ram dawk ka kâenkhai han.
22 Jeg gør dem til eet Folk i Landet på Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.
Hahoi Isarel mon dawk miphun buet touh lah ka sak han, uknaeram kahni touh lah awm mahoeh toe.
23 De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.
Ahnimae meikaphawknaw hoi panuettho e hno hoi, kâtapoenae dawkvah, kâkhinsak awh mahoeh toe. A rawpnae ouk a yonae pueng thung hoi ka rungngang vaiteh, ka thoung sak han, hat torei teh, ka tami lah ao awh vaiteh, ahnimae Cathut lah ka o han.
24 Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.
Kaie thaw katawkkung Devit hah ahnimae lathueng siangpahrang lah ao han. Ahnimouh pueng e a lathueng dawk tukhoumkung buet touh ao han, kaie kâpoe e hah tarawi awh vaiteh, kaie phunglam hah a pâkuem awh vaiteh a hringkhai awh han.
25 De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.
Kaie thaw katawkkung Jakop koevah, ka poe e ram na mintoenaw kho ouk a sak boi dawkvah, kho a sak awh han, amamouh hoi a canaw a catounnaw hai kho pou a sak awh han, hahoi ka thaw katawkkung Devit hah ahnimae a lathueng bawi lah ao han.
26 Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;
Hothloilah, ahnimouh koe roumnae lawkkamnae ka sak han, ahnimouh hanelah a yungyoe lawkkamnae lah ao vaiteh, ahnimouh koe ka poe han. Ahnimanaw teh a pungdaw awh vaiteh, ahnimouh koe a yungyoe totouh, kaie hmuen kathoung hah ka kangdue sak han.
27 min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.
Kaie lukkareiim hai ahnimouh koe ao vaiteh, ahnimae Cathut lah ka o vaiteh, ahnimouh hai kaie taminaw lah ao awh han.
28 Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, når min Helligdom bliver i deres Midte evindelig
Hottelah hmuen kathoung teh ahnimouh koe a yungyoe a cak toteh, Bawipa Jehovah ni Isarel miphun hah a thoung sak toe telah Jentel miphunnaw ni a panue awh han telah a ti.

< Ezekiel 37 >