Ezekiel 24

1 HERRENs Ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende Måned til mig således:

Iti maikasiam a tawen, iti maikasangapulo nga aldaw iti maikasangapulo a bulan, immay manen kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,

2 Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.

“Anak ti tao, isuratmo ti petsa ita nga aldaw, daytoy a mismo nga aldaw; ta iti daytoy a mismo nga aldaw, linakuben ti ari ti Babilonia ti Jerusalem.

3 Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger den Herre HERREN: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vand deri;

Ket ibagam daytoy a proberbio maibusor iti daytoy a nasukir a balay, maysa a pangngarig, ket ibagam kadakuada, ‘Kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Isaangmo ti kaldero a paglutoan! Isaangmo daytoy! Ken kasta met a kargaam daytoy iti danum!

4 læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;

Ipisukmo ditoy dagiti karne, amin dagiti kasayaatan—ti luppo ken abaga; punoem daytoy kadagiti kasayaatan a tulang!

5 tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den; kog Stykkerne, så også Knoglerne koges ud!

Alaem ti kasayaatan iti arban ken ikabilmo dagiti dadduma a tulang iti siruk ti kaldero; pagburekem a nalaing, ken angerem met a nalaing dagiti tulang.

6 Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;

Isu a kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Asi pay ti siudad ti dara, kasla la kaldero a paglutoan a naglati ken saanto a maikkat dayta a lati iti daytoy! Saggaysaem nga adawen dagiti naikabil ditoy, ngem saanmo a pilien dagiti adawem manipud iti ditoy.

7 thi Blodet er endnu midti Byen; den hældte det på den nøgne Klippe og udgød det ikke på Jorden for at dække det med Muld.

Ta ti darana ket adda iti katengngaanna! Inkabilna daytoy iti nalammuyot a bato; saanna nga imbuyat daytoy iti daga tapno magaburan daytoy iti tapuk,

8 For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet på den nøgne klippe uden at dække det.

isu a mangyeg daytoy iti nakaro a pungtot a pakaigapuan ti panangibales! Inkabilko ti darana iti nalammuyot a bato tapno saan daytoy a magaburan!

9 Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor;

Isu a kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Asi pay ti siudad ti dara! Ilawlawakto pay ti gabsuon ti kayo!

10 hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld Suppen ud og lad Benene brændes

Sungrodak pay iti adu a kayo! Sindiak ti apuy! Angerek a nalaing ti karne ken rikadoak ti sabaw! Ket bay-ak a makset a nalaing dagiti tulang!

11 og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skal svinde!

Kalpasanna, isaangmo ti kaldero a paglutoan nga awan nagianna, tapno pumudot ken agbeggang ti bronsena, tapno ti rugitna ket marunawto, ken mapuoran ti lati daytoy!’

12 Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med Rusten!

Kasta unay ti bannogna gapu iti nadagsen unay a trabaho, ngem saan latta a naikkat kenkuana ti latina babaen iti apuy.

13 Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min Harme på dig.

Ti nakababain a kababalinmo ket adda iti kinarugitmo, gapu ta pinadaska a dinalusan, ngem saanka latta a nadalusan. Saanto latta a maikkat ti kinarugitmo agingga nga agbaaw ti nakaro a pungtotko kenka.

14 Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre HERREN.

Siak a ni Yahweh, impakaammok a mapasamakto daytoy, ket ipatungpalkonto daytoy! Saanakto a mangaasi wenno agbabawi a mangaramid iti daytoy. Aniaman dagiti wagasyo ken dagiti aramidyo, makedngankayonto babaen kadagitoy! —kastoy ti pakaammo ti Apo a ni Yahweh.”

15 HERRENs Ord kom til mig således:

Kalpasanna, immay kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,

16 Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Tårer;

“Anak ti tao, dumngegka! Kellaatek nga alaen ti tarigagay dagiti matam babaen iti angol, ngem masapul a saanka nga agliday wenno agsangit, ken masapul a saan nga agarubos dagiti luam.

17 suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen på og tag Sko på Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!

Masapul nga agasugka a siuulimek. Saanmo nga ipakita nga agladladingitka para iti natay. Igalutmo dayta turbantem ken isuotmo ti sandaliasmo, ngem saanmo nga abbongan ti rupam wenno saanmo a kanen ti tinapay dagiti lallaki nga agladladingit gapu ta napukawda dagiti assawada.”

18 Tal så om Morgenen til Folket! - Så døde min Hustru om Aftenen, og næste Morgen gjorde jeg, som mig var pålagt.

Isu a kabigatanna, kinasaritak dagiti tattao, ket iti karabianna natay ti asawak. Ket kabigatanna, inaramidko ti naibilin kaniak.

19 Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?"

Sinaludsod kaniak dagiti tattao, “Saanmo kadi nga ibaga kadakami no ania ti kaipapanan dagitoy a banbanag, dagiti banbanag nga ar-aramidem?”

20 svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig således:

Isu a kinunak kadakuada, “Immay kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,

21 Sig til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod tilbage, skal falde for Sværdet!

‘Ibagam iti balay ti Israel a kastoy ti kuna ti Apo a ni Yahweh: Dumngegkayo! Ti panangipanpannakkelyo iti kinapigsayo, ti tarigagay dagiti matayo, ken ti kinagartemyo ket tultulawanna ti santuariok! Isu a dagiti annakyo a lallaki ken babbai nga imbatiyo ket mapasagto babaen iti kampilan.

22 Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg eller spise Sørgebrød;

Isu nga aramidenyonto met nga apag-isu ti kas iti inaramidko: saanyonto nga abbongan dagiti rupayo, wenno saanyonto a kanen ti tinapay dagiti agladladingit a lallaki!

23 eders Huer skal blive på Hovederne og eders Sko på Fødderne; I skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre.

Ngem ketdi, ikabilyonto dagiti turbante kadagiti uloyo, ken nakasandaliaskayonto; saankayonto nga agladingit wenno agsangit, ta mapukawkayonto gapu kadagiti nakaro a kinadakesyo, ket agasugto ti tunggal tao gapu iti kabsatna.

24 Ezekiel skal være eder et Tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,"

Isu a ni Ezekiel ti agserbinto a ballaag kadakayo, aramidenyonto met ti kas iti amin nga inaramidna inton dumteng daytoy. Ket maammoanyonto a Siak ti Apo a ni Yahweh!”’

25 Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem,

Ngem sika anak ti tao, iti aldaw nga ikkatek ti temploda, nga isu a ragsakda, nga itangtangsitda, nga kitkitaenda ken tartarigagayenda—ket inton ipanawko dagiti annakda a lallaki ken babbai—

26 på den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine Ører;

iti dayta nga aldaw, addanto makalibas nga umay kenka tapno ibagana kenka ti damag!

27 på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Iti dayta nga aldaw, maungapto ti ngiwatmo iti dayta a nakalibas ket agsaokanto—saankanton a naulimek. Agserbikanto a ballaag kadakuada, isu a maammoandanto a Siak ni Yahweh!”