Ezekiel 12

1 HERRENs Ord kom til mig således:

Nimb’ amako indraike ty tsara’ Iehovà nanao ty hoe:

2 Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig Slægt.

O ana’ondatio, mimoneñe añivo’ i anjomba miolay n’iheo, amo amam-pihaino tsy mahaisakeo, o aman-dravembia tsy mahajanjiñeo, amy t’ie anjomba miola.

3 Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene op; thi de er en genstridig Slægt.

Ie amy zao ry ana’ ondatio, hentseño raha ho vave’o antoandro ampaha­isaha’ iareo vaho mivevea boak’ an-kivoho’o mb’an-kibohotse ila’e mb’eo ampaharen­dreha’ iareo; f’ie tsy hahaoniñe kanao anjomba mpiola.

4 Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.

Aa le akaro atoandro o kilanka’oo ampahaisaha’ iareo, hoe enta-piseseañe; le hionjom-beo rehe naho hariva am-pahaisaha’ iareo, manahake o misese mb’eo tsy himpolio.

5 Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;

Mihalia amy rindri’oy am-pahaisaha’ iareo, vaho ivaveo t’ie miakatse.

6 tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for Israels Hus!

Le am-pahaisaha’ iareo ty ita­razoa’o mb’eo am-palipalitsieñe; ho kolopofa’o ty lahara’o tsy hahaisake tane, fa nanoeko viloñe amy anjomba’ Israeley rehe.

7 Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.

Aa le nanoeko i nandiliañ’ ahikoy: nakareko o kilankakoo naho handro, entañe mañeva faneseañe, le ie hariva, hinaliko an-tañako i rindriñey le naka­reko amy harivay vaho tinarazoko an-tsoroko am-pahaisaha’ iareo.

8 Næste Morgen kom HERRENs Ord til mig således:

Ie maraindray niheo amako ty tsara’ Iehovà nanao ty hoe,

9 Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgt dig: "Hvad gør du der?"

O ana’ ondatio, tsy fa nañontane azo hao i anjomba’ Israeley, i anjomba miolay, ty hoe: Ino o anoe’oo?

10 Sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.

Isaontsio ty hoe, Hoe ty nafè’ Iehovà Talè, I hafatsey, le ho amy roandria’ Ierosalaimey naho i anjomba’ Israele iaby añivo iereo ao.

11 Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.

Ano ty hoe, viloñe ama’areo raho, hambañe amy nanoekoy ty hampanoeñe iareo. Hiakatse iereo vaho hisese mb’am-pandrohizañe añe.

12 Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.

Ho tarazoe’ i roandria añivo’ iareoy te maiem-potots-azo ty enta’e an-tsoro’e eo, vaho hiavotse; ho halie’ iareo i kijoliy hañakatse irezay; ho takona’e ty lahara’e tsy ho isam-pihaino’e i taney.

13 Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø.

Fe halafiko ama’e ty haratoko, naho ho tsepaheñe amy fandrikoy, vaho hase­seko mb’e Bavele mb’eo, mb’an-tane’ o nte-Kasdio; fe tsy ho isa’e amy t’ie ho vilasy añe.

14 Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.

Le songa haboeleko mb’amo tiokeo o miari­koboñe azeo, o mpañolotse azeo naho ze hene fi­rim­boña’e; vaho ho tariheko am’ iereo ty fibarako.

15 Da skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.

Le ho fohi’ iareo te Zaho Iehovà, ie aparatsiako añivo’ o kilakila’ ndatio añe vaho hampivarakaiheko amo taneo.

16 Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Fe hanisàko tsy ho amy fibaray naho amy hasalikoañey naho amy angorosiy t’indaty tsiampe; soa ho talilie’ iereo amo kilakila’ ndaty handenà’ iareo añeo ty halò-tsere’ iareo; le ho fohi’ iareo te Zaho Iehovà.

17 HERRENs Ord kom til mig således:

Niheo amako indraike ty tsara’ Iehovà nanao ty hoe:

18 Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;

O ana’ ondatio, mihondrahondrà te mikama o mahaka­ma’oo, vaho minoma an-titititike naho an-donjetse;

19 og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HERREN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vand skal de drikke med Rædsel, for at deres Land og alt deri må ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd; ,

le ano ty hoe am’ ondati’ i taneio, Hoe ty nafè’ Iehovà Talè ty amo mpimone’ Ierosa­laime naho an-tane’ Israeleo. Ho kamae’ iareo an-kalonjerañe ty mofo’ iareo vaho ho nome’ iereo am-pirevendreveñañe ty rano’ iareo, amy te ho koaheñe amy taney ze hene ama’e ty amy haloloa’ o mpimo­neñe ama’eo.

20 og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skal blive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HERREN.

Hampangoakoaheñe ka o rova amam-pimòneñeo, naho ho ratraratra i taney; vaho ho fohi’ areo te Zaho Iehovà.

21 HERRENs Ord kom til mig således:

Niheo amako ty tsara’ Iehovà nanao ty hoe;

22 Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"

O ana’ ondatio, Ino ze o oha-dreha’ areo an-tane Israele ao manao ty hoe, Nihalavaeñe o androo, vaho sindre milesa ze atao aroñaroñe?

23 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"

Aa le ano ty hoe: Hoe ty nafè’ Iehovà Talè; Hajiheko o razan-drehake zao, vaho tsy ho toñone’ iereo an-tane Israele ao ka, fa ano ty hoe: Fa mitotoke ty andro naho ty hañenefañe ze hene aroñaroñe.

24 Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk Spådom i Israels Hus,

Le tsy eo ka ty aroñaroñe vìlañe ndra fañandroam-pi­kabeak’ añ’anjomba’ Israele ao.

25 men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HERREN.

Amy te Zaho Iehovà, Hivolan-dRaho le hifetsake i tsara ho volañekoy; tsy ho tambatse ka, fa amo andro’oo ry anjomba miolao, ie taroñeko ty tsara le hanoeko, hoe t’Iehovà Talè.

26 HERRENs Ord kom til mig således:

Niheo amako indraike ty tsara’ Iehovà nanao ty hoe:

27 Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gælder sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"

O ana’ ondatio, Inao ty asa’ i anjomba’ Israeley manao ty hoe: Mboe haehae añe i aroñaroñe oni’ey, toe amy ze añe zay o andro itokia’eo.

28 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HERREN.

Aa le ano ty hoe, Hoe ty nafè’ Iehovà Talè; Tsy amo entako henane zao ty ahànkañe, fa tsy mete tsy henefeñe o tsara nanoekoo, hoe t’Iehovà Talè.