Ezekiel 12

1 HERRENs Ord kom til mig således:

Immay kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,

2 Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig Slægt.

“Anak ti tao, makipagnanaedka iti nagtetengngaan dagiti nasukir a tattao, addaanda iti mata ngem saanda a makakita; addaanda iti lapayag ngem saanda a makangngeg, gapu ta nasukirda a tattao.

3 Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene op; thi de er en genstridig Slægt.

Isu a no maipapan kenka, anak ti tao, isaganam dagiti gargaretmo para iti ipapanawmo, ket iti aldaw, agrubbuatka bayat a siiimatangda, ta papanawenkanto bayat a siiimatangda ket ipanka iti sabali a lugar. Nalabit a mangrugida a makakita, uray nasukirda a tattao.

4 Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.

Ket iti aldaw bayat a kitkitaendaka, irubbuatmo dagiti gargaretmo para iti ipapanawmo; iti rabii bayat a kitkitaenda, agrubbuatka a kas iti wagas nga ar-aramiden ti siasinoman a matiliw a maipan iti sabali a pagilian.

5 Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;

Abutam ti diding bayat a kitkitaenda, ket idiay ti pagnaam a rummuar.

6 tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for Israels Hus!

Iti imatangda, ibaklaymo dagiti gargaretmo, ket irruarmo dagitoy iti kasipngetan. Abbongam ti rupam, ta masapul a saanmo a makita ti daga, agsipud ta insaadka a kas pagilasinan iti balay ti Israel.”

7 Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.

Inaramidko ngarud daytoy, a kas naibilin kaniak. Iti aldaw, inrubbuatko dagiti gargaret nga itugotko iti ipapanawko, ket iti rabii, inabutak ti diding. Idi nasipngeten, inruarko dagiti gargaretko ket imbaklayko dagitoy iti imatangda.

8 Næste Morgen kom HERRENs Ord til mig således:

Kalpasanna, iti parbangon, immay ti sao ni Yahweh kaniak a kunana,

9 Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgt dig: "Hvad gør du der?"

“Anak ti tao, saan kadi a nagdamdamag ti balay ti Israel, dagita a managsukir a tattao, a kunada, 'Ania ti ar-aramidem?'

10 Sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.

Ibagam kadakuada, ‘Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Daytoy a padto nga ipakpakitak kadakayo ket maipapan iti prinsipe ti Jerusalem, ken iti amin a balay ti Israel nga adda iti nagbabaetanda.'

11 Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.

Ibagam, 'Siak ti pagilasinanyo. Kas iti inaramidko, kastanto met ti maaramid kadakuada; matiliw ken maipanawdanto ket maipanda iti sabali a pagilian.

12 Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.

Ti prinsipe nga adda kadakuada, ibaklaynanto dagiti gargaretna iti kasipngetan, magnanto iti naabutan a pader. Abutandanto ti pader ket irruardanto dagiti gargaretda sadiay. Abbongannanto ti rupana, tapno saanna a makita ti daga.'

13 Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø.

Isarwagkonto ti iketko kenkuana ket matiliwto isuna iti palab-ogko; ket ipankonto isuna idiay Babilonia, ti daga dagiti Caldeo, ngem saannanto a makita daytoy. Matayto isuna sadiay.

14 Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.

Iwarawarakto met iti amin a paset, dagiti amin nga adda iti aglalawna a mangtultulong kenkuana ken dagiti amin a soldadona, ket mangibaonakto iti kampilan a mangkamat kadakuada.

15 Da skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.

Ket maammoandanto a siak ni Yahweh, inton iwarawarak ida kadagiti nasion ken iwarasko ida iti entero a daga.

16 Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Ngem ispalekto ti sumagmamano a lallaki kadakuada manipud iti kampilan, iti nakaro a panagbisin, ken iti angol, tapno maisuratda amin dagiti nakarimrimon nga aramidda iti daga a pangipanak kadakuada, isu a maammoandanto a siak ni Yahweh!”

17 HERRENs Ord kom til mig således:

Immay ti sao ni Yahweh kaniak a kunana,

18 Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;

“Anak ti tao, agtigergerka a mangan iti tinapaymo ken agpigerger ken agdanagka nga uminum iti danummo.

19 og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HERREN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vand skal de drikke med Rædsel, for at deres Land og alt deri må ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd; ,

Kalpasanna, ibagam kadagiti tattao iti daga, 'Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo maipapan kadagiti agnanaed iti Jerusalem ken iti daga ti Israel: Agtigtigergerdanto a mangan iti taraonda ken agpigpigergerdanto bayat nga in-inumenda ti danumda, agsipud ta masamsamto dagiti adu unay nga adda iti daga gapu iti kinaranggas dagiti amin nga agnanaed sadiay.

20 og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skal blive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HERREN.

Isu a dagiti siudad nga adda agnanaed, agbalinto a langalang, agbalinto a let-ang ti daga; isu a maammoanyonto a siak ni Yahweh!”

21 HERRENs Ord kom til mig således:

Immay manen kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,

22 Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"

“Anak ti tao, ania daytoy a pagsasao nga ibagbagada iti daga ti Israel, a kunana, 'Naglabasen dagiti aldaw, ngem saan met a napasamak ti sirmata?’

23 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"

Isu nga ibagam kadakuada, 'Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Pagpatinggaek daytoy nga ibagbagada tapno saanen nga ibaga dagiti tattao daytoy.' Kalpasanna, ipakaammom kadakuada, 'Umadanin dagiti aldaw, ket tunggal sirmata, pumaysonto!'

24 Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk Spådom i Israels Hus,

Ta awanton dagiti saan a pudno a sirmata ken dagiti makaallilaw a panagipadto iti uneg ti balay ti Israel.

25 men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HERREN.

Ta siak ni Yahweh! Agsaoak ken tungpalek dagiti sasao nga ibagak. Saanton a maitantan daytoy a banag. Ta ibagbagak daytoy a sao bayat a sibibiagkayo, dakayo a nasusukir a tattao, ket ipatungpalko daytoy! —Kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo.”

26 HERRENs Ord kom til mig således:

Immay manen kaniak ti sao ni Yahweh a kunana,

27 Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gælder sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"

“Anak ti tao, denggem! Kinuna ti balay ti Israel, 'Ti sirmata a makitkitana ket mapasamakto iti adu nga al-aldaw manipud ita, ket agipadpadto isuna iti mabayag pay a mapasamak.'

28 Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HERREN.

Isu nga ibagam kadakuada, 'Kastoy ti kuna ni Yahweh nga Apo: Saanen a maitantan dagiti sasaok, ngem ti sao a naibagakon ket maaramidto—kastoy ti pakaammo ni Yahweh nga Apo!'”