< 2 Mosebog 8 >

1 Derpå sagde HERREN til Moses: "Gå til Farao og sig til ham: Så siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
le ni­tsara amy Mosè t’Iehovà, Akia miheova mb’ amy Parò mb’eo vaho ano ty hoe ama’e, Hoe ty tsinara’ Iehovà: Ampiavoto ondatikoo, hitoroñe ahiko.
2 Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg plage hele dit Land med Frøer;
Aa ie mitoky, tsy hampienga, le inao, ho tsitsifeko sahoñe o tane’oo.
3 Nilen skal vrimle af Frøer, og de skal kravle op og trænge ind i dit Hus og dit Sovekammer og på dit Leje og i dine Tjeneres og dit Folks Huse, i dine Bagerovne og dine Dejgtruge;
Hifamorohotse amy Nailey o sahoñeo. Hiakatse boak’ao hizilik’ añ’ anjomba’o ao naho an-traño firota’o ao naho am-pandrea’o ao naho añ’ anjomba’ o mpitoro’oo naho amo ondati’oo naho amo fanokona’oo vaho amo finga fitroboan-kobao.
4 ja på dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Frøerne kravle op."
Hanganik’ ama’o naho am’ondati’oo vaho amo mpitoro’oo o sahoñeo.
5 Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: Ræk din Hånd med Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og få Frøerne til at kravle op over Ægypten!"
Le hoe t’Iehovà amy Mosè, Saon­tsio t’i Aharone, Ahitio ambone’ o torahañeo naho o talahao vaho o antarao ty fità’o rekets’ i kobai’oy hampiakatse o sahoñeo mb’an-tane Mitsraime mb’eo.
6 Og Aron rakte sin Hånd ud over Ægyptens Vande. Da kravlede Frøerne op og fyldte Ægypten.
Aa le natora-kitsi’ i Aharone ambone’ o rano’ i Mitsraimeo ty fità’e vaho nitroatse mb’an-tamboho mb’eo o sahoñeo nanafotse ty tane Mitsraime.
7 Men Koglerne gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster og fik Frøerne til at kravle op over Ægypten.
Fe tsinikombe’ o ambiasao amo sahà’ iareoo, le nañakatse sahoñe an-tane Mitsraime ka.
8 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "Gå i Forbøn hos HERREN, at han skiller mig og mit Folk af med Frøerne, så vil jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til HERREN."
Nikanjie’ i Parò t’i Mosè naho i Aharone le nanao ty hoe: Mihalalia am’Iehovà te hakareñe amako naho am’ ondatikoo o sahoñeo vaho hengako homb’eo ondatio hisoroñe am’ Iehovà.
9 Moses svarede Farao: "Du behøver kun at befale over mig! Til hvilken Tid skal jeg gå i Forbøn for dig, dine Tjenere og dit Folk om at få Frøerne bort fra dig og dine Huse, så de kun bliver tilbage i Nilen?"
Hoe ty Mosè amy Parò, Inao ty engeñe atoloko azo: Ombia ty hihalaliako ho azo naho o mpitoro’oo naho ondati’oo te hasoike ama’ areo vaho añ’ anjomba’ areo o sahoñeo, hampipoke iareo amy sàkay avao?
10 Han svarede: "I Morgen!" Da sagde han: "Det skal ske, som du siger, for at du kan kende, at der ingen er som HERREN vor Gud;
Le hoe re, Hamaray. Hoe t’i Mosè, Ie o sinaontsi’oo! Hahafohina’o te tsy amam-pañirinkiriñe aze t’Iehovà Andria­nañahare’ay.
11 Frøerne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og dit Folk; kun i Nilen skal de blive tilbage."
Ie misitak’azo naho o anjomba’oo naho o mpitoro’oo naho ondati’oo, le hidok’ amy sàkay avao.
12 Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses råbte til HERREN om at bortrydde Frøerne, som han havde sendt over Farao;
Nienga i Parò amy zao t’i Mosè naho i Aharone vaho nikaike Iehovà t’i Mosè ty amo sahoñe nitsobore’ i Paròo.
13 og HERREN gjorde, som Moses bad: Frøerne døde i Husene, i Gårdene og på Markerne,
Le nanoe’ Iehovà i nihalalie’ i Mosèy, nimate añ’ anjomba ao o sahoñeo naho an-kiririsa ey naho an-tetek’ ao.
14 og man samlede dem sammen i Dynger, så Landet kom til at stinke deraf.
Aa le natonto’ iareo an-kivotri-kivotry ampara’ te nitrotròtse i taney.
15 Men da Farao så, at han havde fået Luft, forhærdede han sit Hjerte og hørte ikke på dem, således som HERREN havde sagt.
Aa naho nioni’ i Parò t’ie nikepake le nampientetse arofo, nihiri­tsiritse am’ iereo, ty amy nitsara’ Iehovày.
16 Derpå sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: Ræk din Stav ud og slå Støvet på Jorden med den, så skal det blive til Myg i hele Ægypten!"
Le hoe t’Iehovà amy Mosè, Anò ty hoe t’i Aharone, Ahitio o kobai’oo vaho paoho ty lembo’ o taneo, hanjaria’e boròm-pìhetse hanitsike ty tane’ i Mitsraime.
17 Og de gjorde således; Aron udrakte sin Hånd med Staven og slog Støvet på Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr; alt Støvet på Jorden blev til Myg i hele Ægypten.
Nanoe’ iereo; nahiti’ i Aharone ty fità’e reke-kobaiñe vaho pinao’e ty debo’ i taney, le nirodañe am’ ondatio naho amo hàreo ty boròm-pìhetse, ze atao debok’ an-tane eo fonga ninjare boròm-pìhetse nanitsike ty tane Mitsraime.
18 Koglerne søgte nu også ved Hjælp af deres hemmelige Kunster at fremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom over Mennesker og Dyr.
Nimanea’ o ambiasao ty hañakatse boròm-pìhetse amo sahà’ iareoo fe tsy nahalefe. Nipetak’ am’ondatio naho amo hareo o boròm-pìhetseo.
19 Da sagde Koglerne til Farao: "Det er Guds Finger!" Men Faraos Hjerte blev forhærdet, så han ikke hørte på dem, således som HERREN havde sagt.
Le hoe o ambiasao amy Parò, Rambom-pitàn’ Añahare toy! fe nihagàñe avao ty arofo’ i Parò le tsy nihaoña’e, ty amy tsara’ Iehovà.
20 Derpå sagde HERREN til Moses: "Træd i Morgen tidlig frem for Farao, når han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: Så siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
Le hoe t’Iehovà amy Mosè, Maña­leñaleña le mijohaña añatrefa’ i Parò, t’ie miavotse mb’an-drano mb’eo vaho ano ty hoe, Hoe ty tsi­nara’ Iehovà: Angao hiavotse mb’eo ondatikoo hitalaho amako.
21 Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og Ægypternes Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor på;
Aa hera tsy hengà’o homb’eo ondatikoo, le haropako ama’o ty laletse mifamorohotse naho amo mpitoro’oo naho am’ondati’oo naho añ’anjomba’ areo ao, le hifamorohotse añ’ anjomba’ o nte-Mitsraimeo o laletseo vaho an-tane ijohaña’ iareo.
22 men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gøre en Undtagelse, så der ingen Bremser kommer, for at du kan kende, at jeg HERREN er i Landet;
Fe haviko amy andro zay ty tane Gosena imoneña’ ondatikoo, tsy hiropahan-daletse, hahafohina’o te añivo ty tane atoy raho, Iehovà.
23 og jeg vil sætte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skal dette Tegn ske!"
Eka, hampijadoñako jebañe añivo’ ondatikoo naho on­dati’oo. Hipoteake maray i viloñe zay.
24 Og HERREN gjorde således: Vældige Bremsesværme trængte ind i Faraos og hans Tjeneres Huse og i hele Ægypten, og Landet hærgedes af Bremserne.
Nanoe’ Iehovà, le havasiañan-dale-dero ty nifoak’ añ’ anjomba’ i Parò naho añ’ an­jomba’ o mpitoro’e iabio; vaho hene nampiantoe’ i fifamorohotan-daletsey ty tane Mitsraime.
25 Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "Gå hen og bring eders Gud et Offer her i Landet!"
Kinoi’ i Parò amy zao t’i Mosè naho i Aharone le nanao ty hoe, Akia, misoroña aman’ Añahare’ areo an-tane atoy.
26 Men Moses sagde: "Det går ikke an at gøre således, thi til HERREN vor Gud ofrer vi, hvad der er Ægypterne en Vederstyggelighed; og når vi for Øjnene af Ægypterne ofrer, hvad der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?
Aa hoe t’i Mosè, Tsy mete t’ie hanoe’ay fa sirika amo nte-Mitsraimeo o fisoroña’ay am’ Iehovà Andrianañahare’aio. Aa naho isoroña’ay am-pahaisaha’ o nte-Mitsraimeo ty raha tiva, tsy ho fetsahe’ iareo vato hao?
27 Lad os drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vor Gud, således som han har pålagt os!"
Hañavelo telo andro mb’ am-patrambey añe zahay, hisoroñe am’ Iehovà Andria­nañahare’ay, amy ze hitsarae’e ama’ay.
28 Farao sagde: "Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HERREN eders Gud i Ørkenen; kun må I ikke rejse for langt bort; men gå i Forbøn for mig!"
Aa le hoe t’i Parò, Hengako hiavotse mb’ am-patram­bey ao nahareo hisoroñe am’ Iehovà Andrianañahare’ areo naho tsy loho lavitse ty añaveloa’ areo. Mihalalia ho ahiko.
29 Moses svarede: "Se, så snart jeg kommer ud herfra, skal jeg gå i Forbøn hos HERREN, og Bremserne skal vige bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk i Morgen. Blot Farao så ikke igen narrer os og nægter at lade Folket rejse hen og ofre til HERREN!"
Le hoe t’i Mosè, Vata’e mienga azo raho le hihalaly am’ Iehovà te hasitake amy Parò naho amo mpitoro’eo vaho am’ondati’eo hamaray o laletse mifamoroho­tseo le asoao tsy ho fañahie’ i Parò avao, tsy hampienga’e hisoroñe am’ Iehovà ondatio.
30 Derpå gik Moses bort fra Farao og gik i Forbøn hos HERREN.
Aa le nienga i Parò t’i Mosè vaho nihalaly am’ Iehovà.
31 Og HERREN gjorde, som Moses bad, og Bremserne veg bort fra Farao, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en eneste tilbage.
Le nanoe’ Iehovà i nihalalie’ey: nafaha’e amy Parò naho amo mpitoro’eo naho am’ on­dati’eo o laletse nifamoroho­tseo, leo raike tsy napoke.
32 Men Farao forhærdede også denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket rejse.
Le mbe nampientere’ i Parò ty arofo’e henane zay, tsy nenga’e hiavotse ondatio.

< 2 Mosebog 8 >