< 2 Mosebog 22 >

1 Når en Mand stjæler en Okse eller et Får og slagter eller sælger dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire Får for Fåret.
If a man shall steal an ox, or a sheep, and kill it, or sell it; he shall restore five oxen for an ox, and four sheep for a sheep.
2 Hvis en Tyv gribes på fersk Gerning ved et natligt Indbrud og bliver slået ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld;
If a thief shall be found breaking through, and be smitten that he die, there shall no blood be shed for him.
3 men hvis Solen er stået op. pådrager man sig Blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han sælges som Træl til Vederlag for det stjålne;
If the sun shall have risen upon him, there shall be blood shed for him; for he should make full restitution; if he have nothing, then he shall be sold for his theft.
4 hvis derimod det stjålne findes levende i hans Besiddelse, da skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et Æsel, eller et Får.
If the theft shall be certainly found in his hand alive, whether an ox, or donkey, or sheep; he shall restore double.
5 Når en Mand afsvider en Mark eller en Vingård og lader Ilden brede sig, så den antænder en andens Mark, da skal han give det bedste af sin Mark eller Vingård i Erstatning;
If a man shall cause a field or vineyard to be eaten, and shall put in his beast, and shall feed in another man’s field; of the best of his own field, and of the best of his own vineyard, shall he make restitution.
6 men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning.
If fire shall break out, and catch in thorns, so that the stacks of grain, or the standing grain, or the field, shall be consumed; he that kindled the fire shall surely make restitution.
7 Når en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varetægt, og de stjæles fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give dobbelt Erstatning;
If a man shall deliver to his neighbour money or goods to keep, and it be stolen out of the man’s house; if the thief shall be found, let him pay double.
8 men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Gods.
If the thief shall not be found, then the master of the house shall be brought to the judges, to see whether he hath put his hand to his neighbour’s goods.
9 I alle Tilfælde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse, et Æsel, et Får, en Klædning eller en hvilken som helst bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag bringes frem for Gud, og den, som Gud dømmer skyldig, skal give den anden dobbelt Erstatning.
For all manner of trespass, whether it be for ox, for donkey, for sheep, for raiment, or for any manner of lost thing, which another challengeth to be his, the cause of both parties shall come before the judges; and he whom the judges shall condemn, shall pay double to his neighbour.
10 Når en Mand giver en anden et Æsel, en Okse, et Får eller et andet Stykke Kvæg i Varetægt, og Dyret dør, kommer til Skade eller røves, uden at nogen ser det,
If a man shall deliver to his neighbour a donkey, or an ox, or a sheep, or any beast, to keep; and it shall die, or be hurt, or driven away, no man seeing it:
11 da skal han sværge ved HERREN på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behøver ikke at give Erstatning.
Then shall an oath of the LORD be between them both, that he hath not put his hand to his neighbour’s goods; and the owner of it shall accept of it, and he shall not make restitution.
12 Stjæles det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning.
And if it shall be stolen from him, he shall make restitution to the owner of it.
13 Hvis det sønderrives, skal han bringe det sønderrevne Dyr med som Bevis; det sønderrevne skal han ikke erstatte.
If it shall be torn in pieces, then let him bring it for witness, and he shall not make good that which was torn.
14 Når en låner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller dør, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning;
And if a man shall borrow any thing from his neighbour, and it shall be hurt, or die, the owner of it being not with it, he shall surely make it good.
15 er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var det lejet, er Lejesummen Erstatning.
But if the owner of it shall be with it, he shall not make it good: if it be an hired thing, it came for his hire.
16 Når en Mand forfører en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger hos hende, skal han udrede Brudekøbesummen for hende og tage hende til Hustru;
And if a man shall entice a maid that is not betrothed, and lie with her, he shall surely endow her to be his wife.
17 og hvis hendes Fader vægrer sig ved at give ham hende, skal han tilveje ham den sædvanlige Brudekøbesum for en Jomfru.
If her father shall utterly refuse to give her to him, he shall pay money according to the dowry of virgins.
18 En Troldkvinde må du ikke lade leve.
Thou shalt not allow a witch to live.
19 Enhver, der har Omgang med Kvæg, skal lide Døden.
Whoever lieth with a beast shall surely be put to death.
20 Den, der ofrer til andre Guder end HERREN alene, skal der lægges Band på.
He that sacrificeth to any god, except to the LORD only, he shall be utterly destroyed.
21 Den fremmede må du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var selv fremmede i Ægypten.
Thou shalt neither vex a stranger, nor oppress him: for ye were strangers in the land of Egypt.
22 Enken eller den faderløse må I aldrig mishandle;
Ye shall not afflict any widow, or fatherless child.
23 hvis I mishandler dem, og de råber om Hjælp til mig, vil jeg visselig høre på deres Klageråb,
If thou shalt afflict them in any way, and they cry at all to me, I will surely hear their cry;
24 og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil slå eder ihjel med Sværdet, så eders egne Hustruer bliver Enker og eders Børn faderløse.
And my wrath shall burn, and I will kill you with the sword; and your wives shall be widows, and your children fatherless.
25 Når du låner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag, må du ikke optræde som en Ågerkarl over for ham. I må ikke tage Renter af ham.
If thou shalt lend money to any of my people that is poor among you, thou shalt not be to him as a money-lender, neither shalt thou charge him interest.
26 Hvis du tager din Næstes Kappe i Pant, skal du give ham den tilbage inden Solnedgang;
If thou shalt at all take thy neighbour’s raiment to pledge, thou shalt deliver it to him by the setting of the sun.
27 thi den er det eneste, han har at dække sig med, det er den, han hyller sit Legeme i; hvad skulde han, ellers ligge med? Og når han råber til mig, vil jeg høre ham, thi jeg er barmhjertig.
For that is his only covering, it is his raiment for his skin: what shall he sleep in? and it shall come to pass, when he crieth to me, that I will hear; for I am gracious.
28 Gud må du ikke spotte, og dit Folks Øvrighed må du ikke forbande.
Thou shalt not revile the judges, nor curse the ruler of thy people.
29 Din Lades Overflod og din Vinperses Saft må du ikke holde tilbage. Den førstefødte af dine Sønner skal du give mig.
Thou shalt not delay to offer the first of thy ripe fruits, and of thy liquors: the firstborn of thy sons shalt thou give to me.
30 Ligeså skal du gøre med dit Hornkvæg og dit Småkvæg; i syv Dage skal det blive hos Moderen, men på den ottende Dag skal I give mig det.
Likewise shalt thou do with thy oxen, and with thy sheep: seven days it shall be with his dam; on the eighth day thou shalt give it to me.
31 I skal være mig hellige Mænd; Kød af sønderrevne Dyr må I ikke spise, I skal kaste det for Hundene.
And ye shall be holy men to me: neither shall ye eat any flesh that is torn of beasts in the field; ye shall cast it to the dogs.

< 2 Mosebog 22 >