2 Mosebog 18

1 Da Jetro, Præsten i Midjan, Moses's Svigerfader, hørte om alt, hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes HERREN havde ført Israel ud af Ægypten,

Cathut ni Mosi hoi a tami Isarelnaw hanelah a sak pouh e naw pueng thoseh, BAWIPA ni Isarelnaw Izip ram hoi a tâcokhainae thoseh, Midian Jethro, Mosi e a masei ni a thai nah,

2 tog Jetro, Moses's Svigerfader, Zippora, Moses's Hustru, som han havde sendt hjem,

Mosi ni a patoun e a yu hoi,

3 tillige med hendes to Sønner. Af dem hed den ene Gersom; "thi", havde han sagt, "jeg er blevet Gæst i et fremmed Land";

A ca kahni touh a hrawi teh a cei. A capa buet touh e min teh Gershom ka phung. Bangkongtetpawiteh, ayâ ram vah imyin lah ka o atipouh.

4 og den anden hed Eliezer; "thi", havde han sagt, "min Faders Gud har været min Hjælp og frelst mig fra Faraos Sværd!"

Alouk buet touh e min teh Eliezer ka phung. Bangkongtetpawiteh, Apa Cathut teh kai na kabawmkung lah ao. Faro e tahloi dawk hoi na rungngang telah atipouh.

5 Og Jetro, Moses's Svigerfader, kom med hans Sønner og Hustru til Moses i Ørkenen, hvor han havde slået Lejr ved Guds Bjerg,

Mosi e a masei Jethro ni Mosi e capa roi hoi a yu a hrawi teh kahrawngum rim tuknae koe Cathut mon dawk Mosi koe a tho awh.

6 og han lod Moses melde: "Jetro, din Svigerfader, kommer til dig med din Hustru og hendes to Sønner!"

A masei Jethro hoi na yu, na capa roi teh nang koe a tho telah Mosi koe a dei pouh awh navah,

7 Da gik Moses sin Svigerfader i Møde, bøjede sig for ham og kyssede ham; og da de havde hilst på hinanden, gik de ind i Teltet.

Mosi ni a masei hah dawn hanelah a tâco teh a paco. Na dam maw telah buet touh hoi buet touh a kâpacei awh hnukkhu, rim thung vah a kâen awh.

8 Moses fortalte sin Svigerfader om alt, hvad HERREN havde gjort ved Farao og Ægypten for Israels Skyld, og om alle de Besværligheder, der havde mødt dem undervejs, og hvorledes HERREN havde frelst dem.

BAWIPA ni Isarelnaw hanelah Faro siangpahrang hoi Izipnaw koe hno a sak e naw pueng thoseh, lam a kâhmo awh e rucatnae naw pueng thoseh, hote rucatnae dawk hoi BAWIPA ni a rungngang e thoseh, Mosi ni a masei koe a dei pouh.

9 Da glædede Jetro sig over alt det gode, HERREN havde gjort mod Israel, idet han havde frelst dem af Ægypternes Hånd.

BAWIPA ni Isarelnaw teh Izipnaw e kut dawk hoi a rasa teh a sak e lungmanae kecu dawk Jethro teh a lunghawi.

10 Og Jetro sagde: "Lovet være HERREN, som har frelst eder af Ægypternes og Faraos. Hånd!"

Izipnaw e kut dawk hoi thoseh, Faro siangpahrang e kut dawk hoi thoseh, nang hoi taminaw ka rungngang e BAWIPA teh yawhawinae awm naseh.

11 Nu ved jeg, at HERREN er større end alle Guder, thi netop ved det, de i deres Overmod foretog sig imod dem, frelste han Folket af Ægypternes Hånd.

BAWIPA teh alouke cathutnaw pueng hlak, hoe a lentoe tie atu ka panue. Bangkongtetpawiteh, taminaw ni kâoupkâpawinaw thaw dawk BAWIPA ni a tâ telah ati hnukkhu,

12 Derpå udtog Jetro, Moses's Svigerfader, Brændofre og Slagtofre til Gud; og Aron og alle Israels Ældste kom for at holde Måltid for Guds Åsyn med Moses's Svigerfader.

Mosi e a masei Jethro ni hmaisawi hane sathei hoi Cathut hanlah satheinaw hah a sin teh, Aron hoi Isarel tami kacuenaw ni Mosi e a masei hoi cungtalah Cathut hmalah rawca ca hanlah a tho awh.

13 Næste Morgen tog Moses Sæde for at holde Ret for Folket, og Folket stod omkring Moses fra Morgen til Aften.

Atangtho vah, Mosi ni taminaw lawkceng hanlah a tahung. Amom hoi tangmin totouh, taminaw Mosi hmalah ao awh.

14 Men da Moses's Svigerfader så alt det Arbejde, han havde med Folket, sagde han: "Hvad er dog det for et Arbejde, du har med Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket står omkring dig fra Morgen til Aften?"

Mosi ni taminaw koe a sak e naw pueng hah a masei ni a hmu navah, hete taminaw koe bangtelamaw na sak Nang ni nama dueng na tahung teh taminaw pueng teh amom hoi tangmin lah totouh na hmalah bangkongmaw ao awh, telah atipouh.

15 Moses svarede sin Svigerfader: "Jo, Folket kommer til mig for at rådspørge Gud;

Mosi ni hete taminaw teh Cathut e pouknae hei hanelah kai koe ka tho e doeh atipouh.

16 når de har en Retssag, kommer de til mig, og jeg dømmer Parterne imellem og kundgør dem Guds Anordninger og Love."

Hahoi, ahnimouh ni lawkpungnae tawn awh boipawiteh, kai koe a tho awh teh, ahnimae lawkpung hah kai ni lai ka dei pouh. Cathut e kâlawknaw hah kai ka cangkhai telah a masei koe atipouh navah,

17 Da sagde Moses's Svigerfader til ham: "Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det.

A masei ni na sak e hno heh hawi hoeh.

18 På den Måde bliver jo både du selv og Folket der omkring dig ganske udmattet, thi det Arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene.

Nang hoi nang koe kaawm e hete taminaw teh atangcalah a thayoun awh han. Hete thaw heh nang hanlah hnokari poung lah ao. Tami buet touh dueng ni sak thai kawi e nahoeh.

19 Læg dig nu på Sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et Råd, og Gud skal være med dig: Du skal. selv træde frem for Gud på Folkets Vegne og forelægge Gud de forefaldende Sager;

Ka lawk hah thai haw. Kai ni pouknae na poe han. Cathut ni na okhai han doeh. Nang ni Cathut hoi kâkuen e hno dawk taminaw e hnonaw hah Cathut koe na kâen vaiteh, na thai sak han.

20 og du skal indskærpe dem Anordningerne og Lovene og lære dem den Vej, de skal vandre, og hvad de har at gøre.

Ahnimouh hai kâlawknaw na cangkhai han. Ahnimouh ni a dawn hane lamthung, a sak awh han e kawinaw hai na patue han.

21 Men du skal af hele Folket udvælge dig dygtige Mænd, som frygter Gud, Mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig Vinding, og dem skal du sætte over dem som Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti;

Hothloilah, Cathut ka taket e tami, kalan e tami, hounlounnae ka panuet e taminaw hah taminaw thung dawk hoi na rawi vaiteh, tami thongkhat kaukkung, tami cum touh kaukkung, tami 50 touh kaukkung, tami hra touh ka uk hanelah thaw na poe han.

22 lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtigere Sager skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv afgøre. Let dig således Arbejdet og lad dem komme til at bære Byrden med dig.

Hote taminaw ni nâtuek haiyah taminaw hah lawkceng awh naseh. Lawkpung kalen dawk teh nang koe pouknae lat awh naseh. Kathoenge lawkpungnae teh ama ni lawkceng awh naseh. Hottelah boipawiteh, ahnimouh ni cungtalah thaw rei tawk awh vaiteh nang na tha a dam han.

23 Dersom du handler således og Gud vil det så, kan du holde ud, og alt Folket der kan gå tilfreds hjem."

Hottelah, Cathut ni kâ na poe pawiteh, nang teh na cak han. Hete taminaw pueng teh amamae hmuen koe karoumcalah a cei awh han telah atipouh.

24 Moses fulgte sin Svigerfaders Råd og gjorde alt, hvad han foreslog.

Mosi ni a masei e lawk hah a ngai teh a dei pouh e patetlah a sak.

25 Og Mose's udvalgte dygtige Mænd af hele Israel og gjorde dem til Øverster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti.

Mosi ni ka uk thai hane taminaw hah Isarelnaw thung dawk hoi a rawi teh tami thongkhat kaukkung, tami cum touh kaukkung, tami 50 touh kaukkung, tami hra touh kaukkung hanlah thaw a poe.

26 De holdt derpå til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv.

Hote taminaw ni nâtuek haiyah taminaw hah lawk a ceng awh. Ka ru e lawkpung dawk teh Mosi e pouknae a la awh. Kayawi e lawkpung dawk teh amamouh lungpouk lawk a ceng awh.

27 Derpå tog Moses Afsked med sin Svigerfader, og denne begav sig til sit Land.

Hathnukkhu, Mosi ni a masei ban hanlah a pasoung toung dawkvah ahni teh amae ram lah a ban.