2 Mosebog 15

1 Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne Sang for HERREN: Jeg vil synge for HERREN, thi han er højt ophøjet, Hest og Rytter styrted han i Havet!

Kalpasanna, kinanta ni Moises ken dagiti tattao ti Israel daytoy para kenni Yahweh. Kinantada, “Agkantaak para kenni Yahweh, ta nagballigi isuna a sidadayag: ti kabalyo ken ti nakasakay ket impuruakna iti baybay.

2 HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

Ni Yahweh ti pigsak ken kantak, ket isuna ti nagbalin a manangisalakanko. Daytoy ti Diosko, ket dayawek isuna, ti Dios ti amak, ket itag-ayko isuna.

3 HERREN er en Krigshelt, HERREN er hans Navn!

Ni Yahweh ket mannakigubat; Yahweh ti naganna.

4 Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans ypperste Vognkæmpere drukned i det røde Hav,

Intappuakna dagiti karwahe ken ti armada ni Faraon idiay baybay. Nalmes idiay baybay ti Runruno dagiti napili nga opisial ni Faraon.

5 Strømmene dækked dem, de sank som Sten i Dybet.

Linipus ida ti danum; limnedda a kasla bato.

6 Din højre, HERRE, er herlig i Kraft, din højre, HERRE, knuser Fjenden.

Ti makannawan nga imam, Yahweh, ket nadayag ti pannakabalinna; ti makannawan nga imam, Yahweh, ket dinadaelna dagiti kabusor.

7 I din Højheds Vælde fælder du dine Modstandere, du slipper din Harme løs, den fortærer dem som Strå.

Iti naindaklan a kinatan-okmo, impurruakmo dagiti bimmusor kenka. Imbaonmo ti pungtotmo; inibusna ida a kas iti pananguram ti apuy iti garami.

8 Ved din Næses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som en Vold, Strømmene stivnede midt i Havet.

Babaen ti bang-es iti agongmo, naipangato ti danum; ti agay-ayus a danum ket nagtakder a nalinteg a kasla bunton; ti nauneg a danum ket nagbalay iti katengngaan ti baybay.

9 Fjenden tænkte: "Jeg sætter efter dem, indhenter dem, uddeler Bytte, stiller mit Begær på dem; jeg drager mit Sværd, min Hånd skal udrydde dem."

Kinuna ti kabusor, 'Kamatekto, kamakamekto, bingayekto ti nasamsam; mapnekto kadakuada ti tarigagayko; asutekto ti kampilak; dadaelento ti imak ida.'

10 Du blæste med din Ånde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de vældige Vande.

Ngem impuyupuymo ti anginmo, ket linapunos ida ti baybay; limnedda a kasla buli kadagiti napipigsa a danum.

11 Hvo er som du blandt Guder, HERRE, hvo er som du, herlig i Hellighed, frygtelig i Stordåd, underfuld i dine Gerninger!

Siasino ti kas kenka, Yahweh, kadagiti didiosen? Siasino ti kas kenka, nakaskasdaaw iti kinasantom, maidaydayaw kadagiti pammadayaw, agar-aramid kadagiti milagro?

12 Du udrakte din højre, og Jorden slugte dem.

Inyunnatmo ti makannawan nga imam ket inalun-on ida ti daga.

13 Du leded i din Miskundhed det Folk, du genløste, du førte det i din Vælde til din hellige Bolig.

Iti kinapudnom iti katulagan, indalanmo dagiti tattao nga inispalmo. Iti pigsam, indalanmo isuda iti nasantoan a disso a pagnanaedam.

14 Folkene hørte det og bæved, Skælven greb Filisterlandets Folk.

Mangegto dagiti tattao, ket agpigergerdanto; panagbutengto ti mangtengngel kadagiti agnanaed iti Filistia.

15 Da forfærdedes Edoms Høvdinger, Moabs Fyrster grebes af Rædsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.

Ket agbutengto dagiti panguloen ti Edom; agpigergerto dagiti soldado iti Moab; marunawto dagiti amin nga agnanaed iti Canaan.

16 Skræk og Angst faldt over dem, ved din Arms Vælde blev de målløse som Sten, til dit Folk var nået frem, o HERRE, til Folket, du vandt dig, var nået frem.

Kintayeg ken alliawto ti agdissuor kadakuada. Gapu iti pannakabalin ti takkiagmo, tumangkendanto a kasla bato agingga a makalabas dagiti tattaom, Yahweh—agingga a makalabas dagiti tattao nga inispalmo.

17 du førte dem frem og planted dem i din Arvelods Bjerge, på det Sted du beredte dig til Bolig, HERRE, i den Helligdom, Herre, som dine Hænder grundfæsted.

Ipanmunto ida ket imulamto ida iti bantay iti tawidmo, ti lugar, Yahweh, nga inaramidmo a pagnaedam, ti santuario, Apomi, nga impatakder dagiti imam.

18 HERREN er Konge i al Evighed!

Agturay ni Yahweh iti agnanayon ken awan patinggana.”

19 Thi da Faraos Heste med hans Vogne og Ryttere drog ud i Havet, lod HERREN Havets Vande strømme tilbage over dem, medens Israeliterne gik gennem Havet på tør Bund.

Ta napan dagiti kabalyo ni Faraon ken dagiti karwahena ken kumakabalyo idiay baybay. Insubli ni Yahweh kadakuada ti danum ti baybay. Ngem nagna dagiti Israelita iti namaga a daga iti tengnga ti baybay.

20 Da greb Profetinden Mirjam, Arons Søster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,

Ni Miriam, ti propeta a kabsat ni Aaron, ket nangala iti pandareta, ket rimmuar dagiti amin a babbai nga addaan iti pandareta, a kaduana a nagsalsala.

21 og Mirjam sang for: Syng for HERREN, thi han er højt ophøjet, Hest og Rytter styrted han i Havet!

Kinantaan ni Miriam isuda: “Agkanta para kenni Yahweh, ta sidadayag isuna a nagballigi. Ti kabalyo ken ti nakasakay iti daytoy ket intappuakna idiay baybay.”

22 Derpå lod Moses Israel bryde op fra det røde Hav, og de drog ud i Sjurs Ørken, og de vandrede tre Dage i Ørkenen uden at finde Vand.

Ket indauloan ni Moises ti Israel manipud iti baybay dagiti Runo. Napanda iti let-ang ti Sur. Nagdalliasatda iti tallo nga aldaw iti let-ang ket awan nasarakanda a danum.

23 Så nåede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.

Ket nakadanunda idiay Mara, ngem saanda a makainum iti danum sadiay gapu ta napait daytoy. Isu nga inawaganda dayta a lugar a Mara.

24 Da knurrede Folket mod Moses og sagde: "Hvad skal vi drikke?"

Isu a nagreklamo dagiti tattao kenni Moises ket kinunada, “Ania ti inumenmi?”

25 Men han råbte til HERREN, og da viste HERREN ham en bestemt Slags Træ; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og Ret, og der satte han dem på Prøve.

Isu nga immawag ni Moises kenni Yahweh, ket nangipakita ni Yahweh iti kayo kenkuana. Impurruak ni Moises ti kayo iti danum, ket nagbalin ti danum a nasam-it nga inumen. Sadiay a nangted ni Yahweh kadakuada iti nainget a linteg, ken sadiay ti nangsuotanna kadakuada.

26 Og han sagde: "Hvis du vil høre på HERREN din Guds Røst og gøre, hvad der er ret i hans Øjne, og lytte til hans Bud og holde dig alle hans Bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over Ægypterne, men jeg HERREN er din Læge!"

Kinunana, “No dumngegkayo a naimbag iti timekko, Siak, ni Yahweh a Diosyo, ken aramidenyo no ania ti umno iti imatangko—ken no indenganyo dagiti bilinko ken agtulnogkayo kadagiti amin a lintegko, saankayonto nga ikkan iti sakit a kas iti intedko kadagiti Egipcio; ta siak ni Yahweh, ti mangpapaimbag kadakayo.”

27 Derpå kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig ved Vandet der.

Kalpasanna, napan dagiti tattao idiay Elim, a sadiay ket adda sangapulo ket dua nga ubbog ken pitupulo a kayo ti palma. Nagkampoda sadiay iti abay ti danum.