2 Mosebog 12
1 Derpå talede HERREN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:
Jehova Nyasaye nowacho ne Musa gi Harun ka gin Misri niya,
2 "Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af Årets Måneder.
“Dweni ema biro bedonu dwe mokwongo, ma en dwe mokwongo mar hiku.
3 Tal til hele Israels Menighed og sig: På den tiende Dag i denne Måned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.
Nyis oganda duto mar Israel ni odiechiengʼ mar apar mar dweni, ngʼato ka ngʼato nyaka gol achiel kuom nyirombe ne joode, nyarombo achiel ne ot ka ot.
4 Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise.
To ka nitie joot matin ma nyarombo achiel ohingo, to nyaka giriwre e nyarombo achiel gi joot machiegni kodgi, bangʼ ka gisekawo kwan joma ni kanyo. Nyaka ongʼe kar nyirombe madwarore kaluwore gi gima ngʼato ka ngʼato biro chamo.
5 Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Fårene eller Gederne.
Chiayo ma uyiero nyaka bed madichwo ma ja-higa achiel maonge songa kendo unyalo yierogi kuom rombe kata diek.
6 I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.
Neni urito chiayogo nyaka odiechiengʼ mar apar gangʼwen mar dwe, eka oganda jo-Israel duto noyangʼ-gi ka chiengʼ wuok.
7 Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.
Eka bangʼe to gikaw remo moko kendo giwirgo sirni mag dhoudi kod wi dhoudi.
8 I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.
E otieno nogo nyaka gicham ringʼo mobul kaachiel gi alode makech kod makati ma ok oketie thowi.
9 I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra.
Kik ucham ringʼo manumu kata motedi gi kado to nyaka ubul lemb chiayogo; wich, tielo kaachiel gi jamb-ich.
10 I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.
Kik uwe lemo moro dongʼ ma ok uchamo nyaka okinyi; to kapo nono moro odongʼ to nyaka wangʼe e mach chuth.
11 Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden, Sko på Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast. Det er Påske for HERREN.
Ma e kaka onego uchame: Ka utweyo okanda enungou, ka urwako wuoche e tiendu kendo umako luth e lwetu; nyaka une ni uchame piyo nikech en sawo mar Pasaka mar Jehova Nyasaye.
12 I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!
“E otienono abiro wuotho e piny Misri duto kendo naneg nyathi ka nyathi madichwo makayo mar dhano kod chiayo, bende nakum nyiseche duto mag jo-Misri, an Jehova Nyasaye ema awacho kamano.
13 Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.
Remono nobed kido mar ranyisi makende manyiso kuma udakie kendo ka aneno remogo to anakadhu. Masiche ma agoyogo piny Misri ok nomaku.
14 Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HERREN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.
“Ma en odiechiengʼ manyaka upar ne tiengeu duto mabiro kendo nyaka urite ka sawo mochwere ni Jehova Nyasaye.
15 I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.
Kuom ndalo abiriyo nyaka ucham makati ma ok oketie thowi. Odiechiengʼ mokwongo nyaka ugol oko thowi ma ukano e ute, nikech ngʼato angʼata ma ochamo gimoro amora ma oted gi thowi chakre chiengʼ mokwongo nyaka chiengʼ mar abiriyo to nongʼad kare oko kuom oganda jo-Israel.
16 På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på den syvende Dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet må I tilberede.
Chiengʼ mokwongo kod chiengʼ mar abiriyo nyaka ubed gi chokruok mowal. Kik utim tich moro amora kuom odiechiengego makmana loso chiemo ma ji duto chamo; mano kende e gima unyalo timo.
17 I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.
“Nyaka utim Sawo mar makati ma ok oketie thowi, nikech chiengʼno ema ne agoloue piny Misri. Timuru nyasini odiechiengni kaka sawo mochwere ne tiengeu duto mabiro.
18 På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dag om Aftenen.
Chakre odhiambo mar tarik apar gangʼwen nyaka odhiambo mar tarik piero ariyo gachiel mar dwe mokwongo nyaka ucham makati ma ok oketie thowi.
19 I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet.
Kuom ndalo abiriyo thowi moro amora kik yud e uteu, kendo ngʼato angʼata mochamo gimoro amora moketie thowi nyaka ngʼad kare oko kuom oganda jo-Israel, bed ni en japiny moro kata ja-Israel.
20 I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød."
Kik ucham gima olos gi thowi. Kamoro amora mudakie nyaka une ni uchamo makati ma ok oketie thowi.”
21 Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: "Gå ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt Påskeofferet;
Eka Musa noluongo jodong Israel duto mowachonegi niya, “Dhiuru mondo ngʼato ka ngʼato oyier nyarombo kata nyadiel ne joode kendo uyangʼ-gi ka utimogo Pasaka.
22 og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin Husdør før i Morgen.
Eka ukaw oboke mag raywechi ulute remo mar chiayono manie karaya kendo ukir moko ewi sirni mag dhoudi, to moko ukir e sirni mag dhoutu koni gi koni. Kik ngʼato angʼata kuomu wuog oko mar dhoot nyaka okinyi.
23 Thi HERREN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå eder.
Ka Jehova Nyasaye biro wuotho e piny Misri duto mondo oneg jo-Misri, to obiro neno remo ewi reru kod e bath dhoutu kendo nokal dhoudigo, ok noyie ne janek mondo odonj e uteu mondo onegu.
24 Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.
“Rituru wechegi kaka chike mochwere nyaka ne tienge mabiro.
25 Og når I kommer til det Land, HERREN vil give eder, således som han har forjættet, så skal I overholde denne Skik.
Ka udonjo e piny ma Jehova Nyasaye biro miyou kaka ne osingorenu, to neuru ni utimo nyasi mar sawoni.
26 Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?
Kendo ka nyithindu nopenju gima tiend sawoni en,
27 så skal I svare: Det er Påskeoffer for HERREN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!" Da bøjede Folket sig og tilbad.
to nyisgiuru ni, ‘En misango mar Pasaka mitimo ni Jehova Nyasaye, nikech nokadho ut jo-Israel e piny Misri konego jo-Misri to oweyo miechwa.’” Eka ji nopodho auma molamo Jehova Nyasaye.
28 Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde pålagt Moses og Aron.
Jo-Israel notimo mana kaka Jehova Nyasaye nochiko Musa kod Harun.
29 Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.
E dier otieno tir Jehova Nyasaye nonego nyithindo ma yawuowi makayo duto mag jo-Misri, kochakore gi kach ruoth Farao mane ni e kom duongʼ nyaka kach joma ni e od twech, kaachiel gi nyithindo makayo duto mag jamni.
30 Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.
Farao kaachiel gi jodonge kod jo-Misri duto nochiewo e dier otieno kendo ne nitie ywak maduongʼ e piny Misri, nikech ne onge ot moro amora e piny Misri mane ngʼato ok othoe.
31 Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HERREN, som I har forlangt.
E otienono Farao ne oluongo Musa kod Harun mowachonegi niya, “Wuoguru gi jo-Israel piyo mondo uwe joga mondo udhi ulam Jehova Nyasaye ma Nyasachu kaka usekwayo.
32 Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om Velsignelse for mig!"
Kawuru jambu kod kweth mag dhou mondo udhigo kaka usewacho kendo an bende lemnauru mondo ayud gweth.”
33 Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"
Jo-Misri nokwayo jo-Israel mondo owuog owe pinygi piyo kagiwacho niya, “Ka ok uwuok to waduto wabiro tho!”
34 Og, Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.
Kuom mano jo-Israel nokawo mogo modwal mapok oketie thowi kendo negitingʼogi e gokgi e sufuriache ka giboyogi gi sukni.
35 Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;
Jo-Israel notimo kaka Musa ne ochikogi kendo ne gikwayo jo-Misri lewni kod gik molos gi fedha kod dhahabu.
36 og HERREN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.
Jehova Nyasaye nomiyo jo-Misri otimo ngʼwono ne jo-Israel kendo ne gimiyogi gimoro amora mane gikwayogi; kamano e kaka jo-Israel noyako gige jo-Misri.
37 Så brød Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.
Jo-Israel nowuok Rameses kochomo Sukoth; ne gin ji madirom alufu mia auchiel ka ok okwan mon kod nyithindo.
38 Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.
Oganda mamoko mathoth bende nodhi kodgi kaachiel gi kweth mangʼeny mag chiayo ma gin jamni kod kweth mangʼeny mag dhok.
39 Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til Rejsen.
Ne gitedo makati ma ok oketie thowi gi mogo modwal mane giago e piny Misri. Ne ok oketie thowi nikech ne oriembgi gia e piny Misri apoya kendo ne ok giyudo thuolo kata mar tedo chiemo mane ginyalo chamo e kor yo.
40 Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År.
Jo-Israel nodak e piny Misri kuom higni mia angʼwen gi piero adek.
41 Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle HERRENs Hærskarer ud af Ægypten.
Chiengʼ mane higni mia angʼwen gi piero adekgo orumo ema ne oganda Jehova Nyasaye duto owuokie piny Misri.
42 En Vågenat var det for HERREN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HERREN, en Vågenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.
Ne en otieno mane Jehova Nyasaye oritogie mondo ogolgie piny Misri. Otieno onogono en otieno moket mondo jo-Israel duto obed kaparo Jehova Nyasaye nyaka ne tienge mabiro.
43 HERREN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf.
Jehova Nyasaye nowacho ne Musa gi Harun niya, “Magi e chike monego urit ka utimo Pasaka. “Jopinje mamoko kik chame.
44 Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret.
Misumba moro amora mungʼiewo nyalo chame to mana bangʼ kusetere nyangu,
45 Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf.
to wendo moro mobuoro iru kata jatichu ok onego chame.
46 Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben.
“Ring chiayo mar misango nyaka cham mana e ot achiel, kik lemo kata achiel gol oko mar odno kendo kik utur choke moro amora.
47 Hele Israels Menighed skal fejre Påsken.
Oganda duto mar jo-Israel nyaka tim sawoni.
48 Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for HERREN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf.
“Koponi nitie japiny moro modak e dieru modwaro timo ne Jehova Nyasaye Pasaka, to en kaachiel gi joge machwo nyaka tergi nyangu, eka onyalo riwore kodu e timo sawoni bangʼe nokwane kaka achiel kuom jo-Israel. Onge ngʼato angʼata madichwo ma ok oter nyangu ma oyiene chamo sawo mar Pasakani.
49 En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder."
Chikni oket ne jo-Israel duto gi jopinje mamoko duto machalre.”
50 Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde pålagt Moses og Aron.
Jo-Israel duto notimo gik moko duto mane Jehova Nyasaye ochiko Musa gi Harun,
51 På denne selv samme Dag førte HERREN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.
mi chiengʼno ema Jehova Nyasaye nogolo jo-Israel e piny Misri kochan-gi e dhoutgi.
