Prædikeren 6

1 Der er et Onde, jeg så under Solen, og som tynger Menneskene hårdt:

Gen yon mal ke m konn wè anba syèl la e ki gaye patou pami lòm—

2 Når Gud giver en Mand Rigdom og Gods og Ære, så han intet savner af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i Stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse.

Yon nonm ke Bondye fin bay richès, byen ak lonè, jiskaske nanm li pa manke anyen nan tout sa ke li dezire. Men Bondye pa kite li manje ladann, paske yon etranje ap jwe benefis yo. Sa se vanite ak gwo malè.

3 Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange År, så hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, så siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;

Si yon nonm fè yon santèn timoun e viv anpil ane, malgre fòs kantite ke yo kapab ye, men nanm li pa janm satisfè ak bon bagay, e li pa menm ka fè yon bon antèman; alò, mwen di: “Pito li te sòti kon foskouch nan vant li.”

4 thi at det kommer, er Tomhed, og det går bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;

Paske li parèt an ven e non li vin kouvri nan fènwa.

5 og det har hverken set eller kendt Sol; det får end ikke en Grav; det hviler bedre end han.

Li pa janm wè solèy la, e li p ap janm konnen anyen; li pi bon pase lòt la.

6 Om han så levede to Gange tusind År, men ikke skuede Lykke - mon ikke alle farer sammesteds hen?

Menm si lòt la viv pandan mil ane de fwa e pa rejwi de bon bagay—èske se pa tout moun ki ale menm kote a?

7 Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.

Tout travay a lòm se pou satisfè bouch li; malgre sa, apeti li pa janm satisfè.

8 Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?

Paske, se ki lavantaj yon nonm saj genyen sou yon moun san konprann? Ki lavantaj malere a genyen nan konnen jan pou mache devan sila ki vivan yo?

9 Bedre at se med sine Øjne end higende Attrå. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.

Sa ke zye wè pi bon pase sa ke nanm dezire. Sa tou, se san rezon ak kouri dèyè van.

10 Hvad der bliver til er for længst nævnet ved Navn, og det vides i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke gå i Rette med ham, der er den stærkeste.

Tout sa ki egziste te gen non deja, e yo tout konnen sa ke lòm nan ye; paske li pa ka goumen ak sila ki pi fò pase l.

11 Thi jo flere Ord der bruges, des større bliver Tomheden, og hvad gavner de Mennesket?

Paske, gen anpil pawòl ki ogmante vanite. Alò, se ki lavantaj pou yon nonm?

12 Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?

Paske kilès ki konnen sa ki bon pou yon nonm pandan lavi li, pandan ti kras ane lavi li ki san rezon an? Li va pase yo tankou lonbraj. Paske se kilès ki ka di sa k ap rive apre li anba solèy la?