Daniel 11
1 der står som Hjælp og Støtte for mig. Dog vil jeg nu kundgøre dig, hvad der står skrevet i Sandhedens Bog;
Pea ko au foki ʻi he ʻuluaki taʻu ʻo Talaiasi ko e Mitia, ʻio, ko au, naʻaku tuʻu hake ke fakatuʻumaʻu mo tokoni kiate ia.
2 ja, nu vil jeg kundgøre dig, hvad sandt er. Se, endnu skal der fremstå tre konger i Persien, og den fjerde skal komme til større Rigdom end nogen af de andre; og når han er blevet mægtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod det græske Rige.
Pea ko eni, te u fakahā kiate koe ʻae moʻoni. “Vakai, ʻe toetuʻu hake ʻi Peasia, ʻae tuʻi ʻe toko tolu; pea ko hono fā ʻe koloaʻia lahi hake ʻiate kinautolu kotoa pē: pea ko e meʻa ʻi heʻene mālohi koeʻuhi ko ʻene koloa, te ne ueʻi kotoa pē ke tali tuʻu ki he puleʻanga ʻo Kalisi.
3 Men da fremstår en Heltekonge, og han skal råde med Vælde og gøre, hvad han vil.
“Pea ʻe tuʻu hake ha tuʻi mālohi, ʻaia ʻe pule ʻaki ʻae pule lahi, pea ne fai ʻo fakatatau mo hono loto.
4 Men bedst som han står, skal hans Rige sprænges og deles efter de fire Verdenshjørner, og det skal ikke tilfalde hans Efterkommere eller blive så mægtigt, som da han rådede, men hans Rige skal ødelægges og gå over til andre end Efterkommerne.
Pea ʻoka ne tuʻu hake ia ʻe mafesi hono puleʻanga, pea ʻe movetevete ia ki he feituʻu matangi ʻe fā ʻoe langi, ka e ʻikai ki hono hako, pea ʻe ʻikai tatau ia mo hono puleʻanga, ʻaia naʻa ne puleʻi: he koeʻuhi ʻe taʻaki hono puleʻanga, koeʻuhi ko e niʻihi kehe, ka e ʻikai koeʻuhi ko kinautolu pe.
5 Siden bliver Sydens konge mægtig, men en af hans Fyrster bliver stærkere end han og får Magten; og hans Magt skal blive stor.
“Pea ʻe mālohi ʻae tuʻi mei he potu tonga, mo e tokotaha ʻi hono houʻeiki; pea ʻe mālohi hake ia ʻiate ia, pea ʻe maʻu ʻe ia ʻae pule; pea ko ʻene pule ʻe hoko ko e pule lahi.
6 Men nogle År senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun gives i Døden tillige med sit Følge, sin Søn og sin Ægtemand.
Pea ʻi he ngataʻanga ʻoe ngaahi taʻu te nau fakataha ʻakinautolu: he ko e ʻofefine ʻoe tuʻi ʻoe potu tonga, ʻe haʻu ia ki he tuʻi ʻoe potu tokelau, ke fai ha fuakava mo ia: ka e ʻikai maʻu kiate ia ʻae mālohi ʻoe nima; pea ʻe ʻikai tuʻumaʻu ia, ʻaia pe ko hono nima: ka e tukuange ʻae fefine, mo kinautolu naʻa nau omi mo ia, mo ia naʻa ne tupu ai, pea mo ia naʻe tokoni ki ai ʻi he ngaahi kuonga ko ia.
7 I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes Rødder; og han drager mod Nordens konges Hær og trænger ind i hans Fæstning, fuldbyrder sin Vilje på dem og bliver mægtig,
Ka e tupu hake mei hono mangaʻi aka ʻe taha ha tokotaha ʻi hono tofiʻa, ʻaia ʻe hoko mai mo e kau tau, pea ʻe hū ia ki he kolo ʻoe tuʻi ʻoe potu tokelau, pea te nau fai mo ia, pea te ne ikuna:
8 endog deres Guder med deres støbte Billeder og deres kostbare Kar, Sølv og Guld, fører han med som Bytte til Ægypten; siden skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.
Pea ʻe ʻave pōpula foki ki ʻIsipite, ʻa honau ngaahi ʻotua, pea mo honau houʻeiki, pea mo ʻenau ngaahi ipu mahuʻinga, ko e siliva mo e koula; pea ʻe lahi hono taʻu ʻoʻona, ʻi he tuʻi ʻoe potu tokelau.
9 Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog må han vende hjem til sit Land.
Ko ia ʻe haʻu ʻae tuʻi ʻoe potu tonga ki hono puleʻanga, pea toki foki atu ki hono fonua ʻoʻona.
10 Men hans Søn ruster sig og samler store Hære i Mængde, drager frem imod ham og oversvømmer og overskyller Landet. Og han kommer igen og trænger frem til hans Fæstning.
Ka e ueʻi ai hono ngaahi foha, pea te nau tānaki ʻae fuʻu kau tau tokolahi; pea ko honau tokotaha ʻe haʻu moʻoni ia ʻo kāpui, mo ʻalu atu: pea ʻe toki foki mai ia, pea ʻe toe hiki ʻe ia ʻae tau, ʻo aʻu ki heʻene kolo.
11 Men Sydens konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod Nordens Konge; han stiller en stor Hær på Benene, men den gives i Sydens Konges Hånd.
Pea ʻe ngaue ʻae tuʻi ʻoe potu tonga ʻi he tuputāmaki kiate ia, pea ʻe haʻu ia ʻo tau mo ia, ʻio, mo e tuʻi ʻoe potu tokelau; pea ʻe fokotuʻu ʻe ia ʻae fuʻu tokolahi kiate ia, ka e tuku ʻae fuʻu tokolahi ki hono nima.
12 Når Hæren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han strækker Titusinder til Jorden, men hævder ikke sin Magt.
Pea ʻoka ne ka fetuku atu ʻae fuʻu tokolahi, ʻe fakahikihiki hono loto; pea te ne lī ki lalo ʻae ngaahi toko mano lahi: ka e ʻikai te ne mālohi ai.
13 Nordens Konge stiller på ny en Hær på Benene, større end den forrige, og nogle År senere drager han imod ham med en stor Hær og et vældigt Tros.
He koeʻuhi ʻe toe haʻu ʻae tuʻi ʻoe potu tokelau, pea te ne ʻomi mo e fuʻu tokolahi, ʻo lahi hake ʻi he ʻuluaki, ʻoku pau pe ke toe hoko mai ia mo e fuʻu kau tau, pea mo e koloa lahi, ʻoka hili ʻae ngaahi taʻu.
14 Og i de Tiderer der mange, som gør Oprør imod Sydens Konge. og Voldsmændene i dit Folk rejser sig, for at Åbenbaringen kan gå i Opfyldelse, men selv falder de.
Pea ʻi he ngaahi kuonga ko ia ʻe tuʻu hake ʻae tokolahi ki he tuʻi ʻoe potu tonga; pea ko e kau kaihaʻa ʻi hoʻo kakai foki, te nau hakeakiʻi ʻakinautolu ke fakatuʻumaʻu ʻae meʻa hā mai; ka te nau hinga.
15 Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en Fæstning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans Hær flygter og har ikke Modstands kraft.
Ko ia ʻe haʻu ʻae tuʻi ʻoe potu tokelau, pea keli kolo, pea ʻe ikuʻi ʻae ngaahi kolo kuo ʻāʻi mālohi: pea ko e mahafu ʻoe potu tonga ʻe ʻikai faʻa taʻofi ki ai, pe ko ʻene kakai fili, pea ʻe ʻikai siʻi ha mālohi ke taʻofi.
16 Den, som rykker imod ham, gør, hvad han vil, og ingen står sig imod ham; han sætter sig fast i det herlige Land og bringer Ødelæggelse med sig.
Ka ko ia ʻoku haʻu kiate ia ʻe fai ʻe ia ʻa ʻene faʻiteliha, pea ʻe ʻikai faʻa tuʻu ha tokotaha ʻi hono ʻao: pea ʻe tuʻu ia ʻi he fonua ʻoe monūʻia, pea ʻe fakaʻauha foki ia ʻi hono nima.
17 Han oplægger Råd om at komme med hele sit Riges Styrke, men slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til Ægte til Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for ham.
Pea ʻe fakahangatonu hono mata foki ke hū ki ai mo e mālohi kotoa ʻo hono puleʻanga, mo e matamata fai totonu; ʻe pehē pe ʻene fai: pea neongo ʻene foaki kiate ia ʻae fungani ʻi he kau fefine, ke kākaaʻi: ka ʻe ʻikai tuʻumaʻu ia kiate ia, pe kau mo ia.
18 Så vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en Hærfører gør Ende på hans Hån; syv Fold gengælder han ham hans Hån.
Pea hili ia ʻe fakahangatonu, hono mata ki he ngaahi ʻotu motu, pea te ne maʻu ia ʻo lahi: ka e ʻi ai ʻae ʻeikitau ʻe taha te ne fakangata ʻa ʻene polepole mai, pea ʻe liliu ʻe ia ʻae manuki ke toe hoko kiate ia pe.
19 Derpå vender han sig mod sit eget Lands Fæstninger, men han snubler, falder og forsvinder.
Pea hili ia te ne toki fakahangatonu hono mata ke ʻalu ki he kolo ʻo hono fonua: ka te ne tūkia mo humu, pea ʻe ʻikai kei ʻiloʻi ia.
20 I hans Sted træder en, som sender en Skatteopkræver gennem Rigets Herlighed, men på nogle Dage knuses han, dog uden Harm, ej heller i Strid.
Pea ʻe toki tuʻu hake ʻi hono tuʻunga ʻoʻona ha taha fakatupu tukuhau ʻi he nāunau ʻoe puleʻanga: ka e ʻaho siʻi pe pea ʻe ʻauha ia, ka e ʻikai ʻi he ʻita, pe ʻi he tau.
21 I hans Sted træder en Usling. Kongedømmets Herlighed overdrages ham ikke, men han kommer, før nogen aner Uråd, og tilriver sig Kongedømmet ved Rænker.
Pea ʻe tuʻu hake ʻi hono potu ʻoʻona ha tokotaha fakalielia, ʻe ʻikai te nau tuku ki ai ʻae nāunau ʻoe puleʻanga: ka te ne hoko ki ai ʻi he melino, pea te ne maʻu ʻae puleʻanga ʻi he lapu.
22 Hære bortskylles helt foran ham, også en Pagtsfyrste knuses.
Pea ʻe melemo ʻakinautolu ʻi hono ʻao ʻi he malofa mai ʻae mahafutau ʻo hangē ko e vai, pea ʻe maumauʻi ia, ʻio, ʻe ia mo e ʻEiki naʻe fai ʻae fuakava;
23 Så snart man har sluttet Forbund med ham, øver han Svig; han drager frem og bliver stærk ved en Håndfuld Folk.
Pea ka hili ʻa ʻena fai fuakava mo ia, te ne fai kākā: koeʻuhi ʻe haʻu ia, pea te ne hoko ʻo mālohi ka ko e kakai tokosiʻi.
24 Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og gør, hvad hans Fædre eller Fædres Fædre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods strør han ud til sine Folk, og mod Fæstninger oplægger han Råd, dog kun til en Tid.
He te ne hoko ʻi he melino pe ʻo maʻu ʻae ngaahi potu koloaʻia ʻoe fonua; pea ʻe fai ʻe ia ʻaia naʻe ʻikai ke fai ʻe heʻene ngaahi tamai, pe ko ʻene ngaahi kui; he te ne tufa kiate kinautolu ʻae meʻa kuo maʻu ʻi he mālohi, mo e meʻa maʻu ʻi he tau, mo e koloa: pea ʻe fai ʻe ia ʻene fakakaukau ki he ngaahi potu mālohi, ʻio, ʻi ha kuonga.
25 Han opbyder sin kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud med en stor Hær; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en overmåde stor og stærk Hær, men kan ikke stå sig, da der smedes Rænker imod ham;
Pea te ne langaʻi ʻene mālohi, pea ʻe toʻa hono loto ki he tuʻi ʻoe potu tonga mo e fuʻu kau tau; pea ʻe ngaue ʻae tuʻi ʻoe potu tonga ke tau mo e kau tau tokolahi fakamanavahē; ka e ʻikai te ne tuʻumaʻu: koeʻuhi te nau fakakaukauʻi ʻae ngaahi tauhele kiate ia.
26 hans Bordfæller bryder hans Magt, hans Hær skylles bort, og mange dræbes og falder.
ʻIo, ʻakinautolu ʻoku kai ʻi heʻene meʻakai, te nau tāmateʻi ia, pea ko ʻene kautau ʻe movete: pea ʻe tō ʻo mate ʻae tokolahi.
27 Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og lyver; men det lykkes ikke, thi Enden tøver endnu til den fastsatte Tid.
Pea ʻe loto ʻae ongo tuʻi ni fakatouʻosi pe ke fai kovi, pea te na lea loi ʻi he keinangaʻanga pe taha ka e ʻikai lava: he ko e ngataʻanga ʻe hoko pe ia ʻi he kuonga kuo kotofa.
28 Da han er på Hjemvejen til sit Land med store Forråd, oplægger hans Hjerte Håd mod den hellige Pagt, og han fuldfører det og vender hjem til sit Land.
“Pea ʻe toki foki atu ia ki hono fonua mo e koloa lahi; pea ʻe kovi hono loto ki he fuakava māʻoniʻoni; pea te ne fai ʻae ngaahi meʻa lahi, pea foki atu ki hono fonua.
29 Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det går ikke anden Gang som første;
Pea ʻi he kuonga kuo tuʻutuʻuni te ne foki mai, pea haʻu ki he potu tonga; ka e ʻikai hangē ko e fuofua haʻu, pe ko ia kimui.
30 kittæiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skræmme og vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han giver den frit Løb. Så vender han hjem og mærker sig dem, som falder fra den hellige Pagt.
Koeʻuhi ʻe haʻu kiate ia ʻae ngaahi vaka mei Kitimi: ko ia te ne mamahi ai, pea foki, pea ʻe lahi ʻene ʻita ki he fuakava māʻoniʻoni: ʻe pehē ʻa ʻene fai; ʻio, ʻe liu mai ia, pea toki alea mo kinautolu ʻoku siʻaki ʻae fuakava māʻoniʻoni
31 Og hans Hære skal stå der og vanhellige Helligdommen, den faste Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse Ødelæggelsens Vederstyggelighed.
Pea ʻe tuʻu ʻae mahafutau ʻo kau mo ia, pea te nau fakaʻuliʻi ʻae potu tapu ʻoe mālohi pea te nau ʻave ʻae feilaulau ʻaho, pea te nau fokotuʻu ʻae meʻa fakalielia ʻoku fakaʻulia.
32 Dem, der overtræder Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald; men de Folk, som kender deres Gud, står fast og viser det i Gerning.
Pea te ne fakalotokoviʻi ʻi he lapu ʻakinautolu ʻoku fai kovi ki he fuakava, ka e mālohi ʻakinautolu ʻoku ʻilo honau ʻOtua, pea te nau fai meʻa lahi.
33 De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang bukker de under for Ild og Sværd, Fangenskab og Plyndring.
Pea ko kinautolu ʻoku poto ʻi he kakai, te nau akonekina ʻae tokolahi: ka te nau tō ʻi he heletā, mo e afi, mo e pōpula, mo e fakamālohi, ʻo ʻaho lahi.
34 Medens de bukker under, får de en ringe Hjælp, og mange slutter sig til dem på Skrømt.
Pea ʻoka nau ka tō, ʻe tokoni ʻakinautolu ʻaki ʻae tokoni siʻi: ka e pikitai ʻae tokolahi kiate kinautolu ʻi he lapu.
35 Af de kloge må nogle bukke under, for at der kan renses ud iblandt dem, så de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu tøver den til den bestemte Tid.
Pea ʻe tō ha niʻihi ʻiate kinautolu ʻoku poto, koeʻuhi ke ʻahiʻahiʻi ʻakinautolu, pea ke fakamaʻa, mo fakahinehina, ʻo aʻu ki he kuonga ʻoe ngataʻanga: koeʻuhi ʻoku kei ai ʻae kuonga kuo tuʻutuʻuni.
36 Og Kongen gør, hvad han vil, ophøjer og hovmoder sig mod enhver Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det sker.
Pea ʻe fai ʻe he tuʻi ʻo fakatatau mo hono loto; pea te ne hakeakiʻi ʻe ia ia, mo fakahikihikiʻi ia ʻi he ngaahi ʻotua kotoa pē, pea te ne lea ʻaki ʻae ngaahi meʻa fakamanavahē ki he ʻOtua ʻoe ngaahi ʻotua, pea ʻe monūʻia ia, kaeʻoua ke kakato ʻae houhau: he ko ia kuo tuʻutuʻuni ʻe fai pe ia.
37 Sine Fædres Guder ænser han ikke; ej heller ænser han Kvindernes Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem alle.
Pea ʻe ʻikai te ne tokanga ki he ʻOtua ʻo ʻene ngaahi tamai, pe ko e holi ki he fefine, pe tokanga ki ha ʻotua ʻe taha: he koeʻuhi te ne hakeakiʻi ia ke māʻolunga ʻi he ngaahi meʻa kotoa pē.
38 I Stedet ærer han Fæstningernes Gud; en Gud, hans Fædre ikke kendte, ærer han med Guld, Sølv, Ædelsten og Klenodier.
Ka e fakaʻapaʻapa ia ki he ʻotua ʻoe mālohi, pea ko e ʻotua naʻe ʻikai ʻilo ʻe heʻene ngaahi tamai, te ne fakaʻapaʻapa ki ai ʻaki ʻae koula mo e siliva, pea mo e ngaahi maka koloa, mo e ngaahi meʻa ʻoku fai ki ai ʻae manako.
39 I de faste Borge lægger han den fremmede Guds Folk; dem, der vedkender sig ham, overøser han med Ære og giver dem Magt over mange, og han uddeler Land til Løn.
ʻE pehē pe ʻene fai ʻi he ngaahi potu mālohi, mo e ʻotua foʻou, ʻaia te ne fakahā mo fakanāunauʻia: pea te ne fai ke nau pule ki he tokolahi; pea te nau vahevahe ʻae fonua koeʻuhi ke maʻu koloa.
40 Men ved Endens Tid skal Sydens Konge prøve Kræfter med ham, og Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i Mængde og falder ind i Landene, oversvømmer og overskyller dem.
“Pea ʻi he kuonga ʻamui ʻe fakatuʻotuʻa ʻae tuʻi ʻoe potu tonga kiate ia: pea ʻe ʻoho kiate ia ʻae tuʻi ʻoe potu tokelau ʻo hangē ko e ʻahiohio, mo e ngaahi saliote, mo e kau tau heka hoosi, pea mo e ngaahi vaka lahi; pea te ne hū ki he ngaahi fonua, pea te ne mafola atu ai
41 Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men følgende skal reddes af hans Bånd: Edom, Moab og en Levning Ammoniter.
Te ne hū foki ki he fonua ʻoe monūʻia, pea ʻe lahi ʻae fonua kehekehe ʻe fulihi: ka e hao pe mei hono nima ʻae ngaahi fonua ni, ʻio, ʻa ʻItomi mo Moape, mo e tokolahi ʻi he fānau ʻa ʻAmoni.
42 Han udrækker sin Hånd mod Landene, og Ægypten undslipper ikke.
Te ne mafao atu hono nima foki ki he ngaahi fonua; pea ʻe ʻikai hao ʻae fonua ʻo ʻIsipite.
43 Han bliver Herre over Guld og Sølvskattene og alle Ægyptens Klenodier; der er Libyere og Ætiopere i hans Følge.
Pea te ne pule ki he koloa, ʻoe koula, mo e siliva, pea mo e ngaahi meʻa mahuʻinga kotoa pē ʻo ʻIsipite: pea ko e kau Lipea mo e kau ʻItiopea, te nau muimui ʻiate ia.
44 Men Rygter fra Øst og Nord forfærder ham, og han drager bort i stor Harme for at tilintetgøre mange og lægge Band på dem.
Ka te ne mamahi ʻia ʻi he ongoongo mei he potu hahake, pea mo e potu tokelau, ko ia te ne ʻalu atu ʻi he ʻita lahi, ke fakaʻauha mo fakaʻosiʻosingamālie ʻae tokolahi.
45 Han opslår sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige Bjerg. Men han går sin Bane i Møde, og ingen kommer ham til Hjælp.
Pea te ne fokotuʻu ʻae ngaahi fale fehikitaki ʻo hono nofoʻanga ʻi he vahaʻa ʻoe ngaahi tahi ʻi he moʻunga tapu mo nāunauʻia; kae hoko pe ʻa hono ngataʻanga, pea ʻe ʻikai ha taha ʻe tokoni kiate ia.”
