< Daniel 10 >

1 I Perserkongen Kyros tredje regeringsår modtog Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Åbenbaring; og Ordet er Sandhed og varsler om stor Trængsel. Og han mærkede sig Ordet og agtede på Synet.
In the third year of Cyrus the king of Persia a word was revealed unto Daniel, whose name was called Belteshazzar; and the word is the truth, but the time appointed is long off: and he noted the word, and took notice of it in the appearance.
2 På den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.
In those days I Daniel was mourning three full weeks.
3 Lækre Spiser nød jeg ikke, Kød og Vin kom ikke i min Mund, og jeg salvede mig ikke, før hele tre Uger var gået.
Costly food did I not eat, and flesh and wine came not in my mouth, nor did I at all anoint myself, till three whole weeks were elapsed.
4 Men på den fire og tyvende Dag i den første Måned var jeg ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.
And on the four and twentieth day of the first month, while I was by the side of the great river, which is Chiddekel,
5 Og jeg løftede Øjnene og skuede, og se, der var en Mand, som var iført linnede Klæder og havde et Bælte af fint Ofirguld om Hofterne.
I lifted up my eyes, and looked, and behold there was a certain man clothed in linen, and his loins were girded with fine gold of Uphaz;
6 Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strålede som Lynet, hans Øjne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber og hans Røst som en larmende Hob.
And his body was also like the chrysolite, and his face, like the appearance of lightning, and his eyes were like torches of fire, and his arms and his feet, like the color of polished copper, and the sound of his words was like the noise of a multitude.
7 Jeg, Daniel, var den eneste, der så Synet; de Mænd, som var hos mig, så det ikke; men stor Rædsel faldt over dem, og de flygtede og gemte sig,
And I Daniel saw alone this appearance; but the men that were with me did not see the appearance: nevertheless a great terror fell upon them, so that they fled to hide themselves.
8 så jeg blev ene tilbage. Da jeg så dette vældige Syn, blev der ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev ligblegt, og jeg havde ingen Kræfter mere.
And I was left by myself alone, and I saw this great appearance, and there remained no strength in me; and my healthy color was changed on me into corruption, and I retained no strength.
9 Da hørte jeg ham tale, og som jeg hørte det, faldt jeg, bedøvet om med Ansigtet imod Jorden.
Then heard I the sound of his words; and as I heard the sound of his words, I sank in amazement on my face, with my face toward the ground.
10 Og se, en Hånd rørte ved mig og fik mig skælvende op på mine Knæ og Hænder.
And, behold, a hand touched me, and it moved me upon my knees and the palms of my hands.
11 Og han sagde til mig: "Daniel, du højt elskede Mand, mærk dig de Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til dig!" Og da han talede således til mig, rejste jeg mig skælvende.
And he said unto me, O Daniel, the man greatly beloved, mark well the words that I speak unto thee, and stand on thy standing-place; for now have I been sent unto thee. And when he had spoken this word unto me, I stood up trembling.
12 Så sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den første Dag du gav dit Hjerte hen til at søge indsigt og ydmyge dig for din Guds Åsyn, blev dine Ord hørt, og jeg er kommet for dine Ords Skyld.
And he said unto me, Fear not, Daniel; for from the first day that thou didst set thy heart to obtain understanding, and to fast before thy God, were thy words heard: and I am come in consequence of thy words.
13 Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjælp; ham lod jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;
But the prince of the kingdom of Persia stood up against me one and twenty days: but, lo, Michael, one of the chief princes, came to help me; and I obtained the victory there with the kings of Persia.
14 og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en Åbenbaring om de Dage."
Now am I come to make thee understand what is to befall thy people, in the latter days; for the vision is yet for the [coming] days.
15 Medens han talede således til mig, bøjede jeg målløs Ansigtet mod Jorden.
And when he spoke unto me such words, I directed my face toward the ground, and I became dumb.
16 Og se, noget, der så ud som en Menneskehånd, rørte ved mine Læber, og jeg åbnede min Mund og talte således til ham, som stod for mig: "Herre, ved Synet overvældedes jeg af Smerter og har ikke flere kræfter.
And, behold, something like the form of the sons of men touched my lips; and I opened my mouth, and I spoke, and said unto him that stood opposite to me, O my lord, because of the appearance my pains suddenly overcame me, and I have retained no strength.
17 Og hvor kan jeg, min Herres ringe Træl, tale til dig, høje Herre? Af Rædsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr tilbage i mig!"
And how shall the servant of this my lord be able to speak with this my lord? And as for me, from that moment there remained no strength in me, and no breath was left in me.
18 Så rørte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede mig;
Then there touched me again something like the appearance of a man, and he strengthened me;
19 og han sagde: "Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket mig!"
And he said, Fear not, O man greatly beloved: peace be unto thee, be strong, yea, be strong. And when he spoke with me, I felt myself strengthened, and said, Let my lord speak; for thou hast strengthened me.
20 Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg må nu straks vende tilbage for at kæmpe med Persiens Fyrste, og så snart jeg er færdig dermed, se, da kommer Grækenlands Fyrste.
Then said he, Knowest thou wherefore I am come unto thee? and now will I return to fight with the prince of Persia; and as I am going forth, lo, the prince of Javan is coming.
21 Og ikke een hjælper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,
Nevertheless will I tell thee what is noted down in the writing of truth: —and there is none that holdeth with me [to assist me] against those, except Michael your prince.

< Daniel 10 >