Amos 9

1 Herren så jeg; han stod ved alteret og sagde: Til Søjlehovedet slår jeg, så Dørens Tærskel ryster. Jeg rammer dem alle i Hovedet, de sidste dræber jeg med Sværd; ingen af dem skal undfly, ingen af dem skal reddes.

Hmaicam taengah angdoe Angraeng to ka hnuk: anih mah, To ah kaom kaminawk boih ih lu nuiah krak hanah thok tung to bop ah; nihcae ih caaknawk to sumsen hoiah ka hum han. Nihcae thung hoi kacawn kami loe loih mak ai, maeto doeh loih mak ai.

2 Bryder de ind i Dødsriget, min Hånd skal hente dem der; stiger de op til Himlen, jeg styrter dem ned derfra; (Sheol h7585)

Hell khoek to kathuk akhaw takae o cadoeh, to ahmuen hoiah nihcae to ka naeh han; van ranui khoek to daw o tahang langcadoeh, to ahmuen hoiah nihcae to ka pakhrak tathuk han: (Sheol h7585)

3 skjuler de sig på Karmels Top, jeg finder og henter dem der; gemmer de sig for mig på Havsens Bund, jeg byder Slangen bide dem der;

karmel mae nuiah nang hawk o tak cadoeh, to ah ka pakrong moe, ka naeh han; nihcae mah ka hmaa hoiah tuipui thung khoek to anghawk o cadoeh, to ah nihcae to patuk hanah, pahui to lok ka paek han.

4 vandrer de som Fanger for deres Fjender, jeg byder Sværdet dræbe dem der. Jeg fæster mit Øje på dem til Ulykke, ikke til Lykke.

Nihcae loe angmacae misanawk hma ah tamna ah caeh o langlacadoeh, to ah sumsen to lok ka paek moe, ka humsak han. Nihcae nuiah hoihhaih to sah ai ah, sethaih to sak lat hanah nihcae to ka khet parui poe han.

5 Herren, Hærskarers HERRE, som rører ved Jorden, så den skælver, så alle, som bor på den, sørger, så den stiger overalt som Nilen og synker som Ægyptens Flod,

Misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw mah long to sui naah, tui ah amkaw, a thungah kaom kaminawk boih palungset o; to ah kaom kaminawk loe tuipui baktiah angthawk o ueloe, Izip prae ih tuipui baktiah amsah o tathuk tih.

6 han, som bygged sin Højsal i Himlen, som fæstned sit Hvælv på Jorden, kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn.

Anih loe van ranui ah ohhaih im kahoih to sak moe, long nuiah ohhaih im to a sak; anih mah tuipui ih tuinawk to kawk moe, long nuiah kraih tathuk, Anih ih ahmin loe Agraeng, tiah oh.

7 Er I mig ej som Ætiopiens Børn, Israeliter, lyder det fra HERREN; har jeg ikke ført Israel op fra Ægyptens Land, Filisterne fra Kaftor, Aram fra Kir?

Aw Israel kaminawk, nangcae loe kai hanah Ethiopia kaminawk baktiah na ai maw na oh o? Izip prae thung hoiah Israel zaehoikung loe kai na ai maw? Philistin kaminawk Kaphtor hoiah zaehoikung loe kai na ai maw, Kir hoiah Syria kaminawk zaehoikung doeh kai na ai maw? tiah Angraeng mah thuih.

8 Se, den Herre HERRENs Øjne er vendt mod det syndige Rige, og jeg udsletter det af Jorden. Dog vil jeg ikke helt udslette Jakobs Hus, lyder det fra HERREN;

Khenah, Angraeng Sithaw ih mik loe kazae siangpahrang ukhaih prae nuiah oh, to ahmuen to long nui hoiah kam rosak boih han; toe Jakob imthung takoh loe kam rosak boih mak ai, tiah Angraeng mah thuih.

9 thi se, jeg byder, at Israels Hus skal sigtes blandt alle Folkene, som man sigter med Sold, uden at et Korn falder til Jorden.

Khenah, lok to ka paek moe, vaizoek pongah na zoek o ih cang baktih toengah, prae kaminawk boih salakah Israel imthung takoh to ka zoek han; toe cang amaeh maeto doeh long ah krah mak ai.

10 For Sværdet skal alle Syndere i mit Folk dø, de, som siger: "Os når Ulykken ikke; den kommer ikke over os."

Sethaih mah aicae to kae mak ai, sethaih doeh a tongh o mak ai, tiah kathui, kami zae kai ih kaminawk loe sumsen hoiah dueh o boih tih.

11 På hin dag rejser jeg Davids faldne Hytte; jeg tætter dens Revner, opfører, hvad der sank i Grus, og bygger den som i gamle Dage,

To na niah loe kamtimh tangcae David ih kahni im to ka pathawk moe, kamro hmuennawk to ka pakhraih let han; amrohaih to ka pathawk let moe, canghnii ih baktiah ka sak let han:

12 så de tager Edoms Rest i Eje og alle de Folk, over hvilke mit Navn er nævnt, lyder det fra HERREN, som fuldbyrder dette.

to naah ni nihcae mah kanghmat Edom kaminawk hoi Kai ih ahmin hoiah kawk ih Gentelnawk to toep o boih let tih, tiah hae hmuennawk Sahkung Angraeng mah thuih.

13 Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Plovmand følger Høstmand i Hælene og Drueperser Sædemand, da Bjergene drypper med Most og alle Høje flyder.

Khenah, Laikok atok kami mah cang aat kami hnukah banghaih atue, misurtui pasaw kami mah aanmu haeh kami hnukah banghaih atue, mae mah misurtui kaluep longsakhaih atue, mae boih ah misurtui longhaih atue to pha tih, tiah Angraeng mah thuih.

14 Da vender jeg mit Folk Israels skæbne, og de skal bygge de ødelagte byer og bo deri, de skal plandte vingåre og drikke vinen, anlægge haver og spise frugten.

Kaimah ih kami Israelnawk to tamna ohhaih thung hoiah ka hoih let han; nihcae mah kamro vangpuinawk to sah o let ueloe, to ah khosah o let tih. Misur takha to sah o ueloe, misurtui to nae o tih; takhanawk to sah o ueloe, thingthaihnawk to caa o tih.

15 Jeg planter dem i deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op af deres jord, som jeg gav dem, siger herren din Gud.

Israel to angmacae prae ah ka thling han, ka paek ih prae thung hoiah nihcae to natuek naah doeh aphongh mak ai boeh, tiah Angraeng na Sithaw mah thuih.