2 Samuel 3
1 Krigen imellem Sauls og Davids Huse trak i Langdrag; men David blev stærkere og stærkere, Sauls Hus svagere og svagere.
Lweny mane ni e kind dhood Saulo gi dhood Daudi nodhi nyime kuom ndalo mangʼeny. Daudi nomedo bedo giteko ahinya, ka dhood Saulo to nomedo bedo manyap.
2 I Hebron fødtes der David Sønner; hans førstefødte var Amnon, Søn af Ahinoam fra Jizre'el,
Yawuowi mane Daudi onywolo ka en Hebron e magi: Wuode makayo ne en Amnon wuod Ahinoam nyar Jezreel;
3 den næstældste Kil'ab, Søn af Abigajil, Harmeliten Nabals Hustru, den tredje Absalon, en Søn af Kong Talmaj af Gesjurs Datter Ma'aka,
mar ariyo ne en Kileab wuod Abigael ma dhako mane chwore otho mane jaod Nabal ja-Karmel; mar adek ne en Abisalom wuod Maaka nyar Talmai ruodh Geshur;
4 den fjerde Adonija, en Søn af Haggit, den femte Sjefatja, en Søn af Abital,
mar angʼwen ne en Adonija wuod Hagith; mar abich ne en Shefatia wuod Abital;
5 og den sjette Jitream, Søn af Davids Hustru Egla. Disse fødtes David i Hebron.
mar auchiel ne en Ithream ma wuod chi Daudi miluongo ni Egla. Jogi duto Daudi nonywolo ka en Hebron.
6 Under Krigen mellem Sauls og Davids Huse ydede Abner Sauls Hus kraftig Støtte.
E ndalo mag lweny mane ni e kind dhood Saulo gi dhood Daudi, Abner nomedo bedo gi teko e dhood Saulo.
7 Nu havde Saul haft en Medhustru ved Navn Rizpa, Ajjas Datter. Og Isjbosjet sagde til Abner: "Hvorfor gik du ind til min Faders Medhustru?"
Saulo ne nigi dhako machielo ma nyinge Rizpa nyar Aiya. Kendo Ish-Boseth nopenjo Abner niya, “Marangʼo isedonjo e od wuora mi ikawo chiege miloko mari?”
8 Abner blev opbragt over Isjbosjets Ord og sagde: "Er jeg nu blevet et Hundehoved fra Juda? Nu har jeg Gang på Gang vist Godhed mod din Fader Sauls Hus, hans Brødre og Venner og ikke ladet dig falde i Davids Hånd, og så går du nu i Rette med mig for en Kvindes Skyld!
Abner ne iye owangʼ ahinya nikech wach mane Ish-Boseth owachone mine odwoke niya, “Kare aromra mana gi wich guok e kind Juda? Kawuononi abolora e bwo loch wuonu ma Saulo gi joode kod osiepene. Pok achiwi e lwet Daudi. To kata kamano, iketho nyinga ni atimo richo gi dhakoni!
9 Gud ramme Abner både med det ene og det andet: Hvad HERREN tilsvor David, skal jeg nu sørge for bliver opfyldt på ham;
Mad Nyasaye ngʼadne Abner bura, kata obed ni en bura matek machalo nade, ka diponi ok atimone Daudi gima Jehova Nyasaye nokwongʼore ka singone,
10 jeg skal sørge for, at Sauls Hus mister Kongedømmet og Davids Trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!"
mi alok pinyruoth kagolo e dhood Saulo kendo kaguro motegno loch Daudi e Israel gi Juda chakre Dan nyaka Bersheba.”
11 Og af Frygt for Abner kunde Isjbosjet ikke svare et Ord.
Ish-Boseth ok nohedhore wacho gimoro kendo ni Abner nikech noluore.
12 Så sendte Abner Sendebud til David i Hebron og lod sige: "Slut Pagt med mig! Se, jeg vil hjælpe dig og bringe hele Israel over på din Side!"
Eka Abner ne ooro joote mage moko ir Daudi mondo owach kama: “Mani en piny ngʼa? Los winjruok koda kendo abiro konyi kakelo Israel duto kuomi.”
13 Han svarede: "Vel, jeg vil slutte Pagt med dig; men een Ting kræver jeg af dig: Du bliver ikke stedet for mit Åsyn, med mindre du har Sauls Datter Mikal med, når du kommer!"
Daudi nowacho niya, “Mano ber. Abiro loso winjruok e kinda kodi. To gimoro achiel madwaro kuomi en; kik ibi e nyima ka ok ikelo Mikal nyar Saulo chiengʼ ma ibiro nena.”
14 David sendte derpå Bud til Isjbosjet, Sauls Søn, og lod sige:"Giv mig min Hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for 100 Filisterforhuder!"
Eka Daudi nooro joote ir Ish-Boseth wuod Saulo konyise niya, “Miya Mikal chiega mane anywomo an awuon gi ringre jo-Filistia mia achiel.”
15 Da sendte Isjbosjet Bud og lod hende hente hos hendes Mand Paltiel, Lajisj's Søn.
Omiyo Ish-Boseth nogolo chik mondo ogole kuom Paltiel wuod Laish machuore.
16 Hendes Mand fulgte hende grædende lige til Bahurim; her sagde Abner til ham: "Gå nu hjem!" Så vendte han hjem.
Chwore to noluwo bangʼe kaywak nyaka gichopo Bahurim, eka Abner ne owachone niya, “Dog dala!” Mi nodok.
17 Men Abner havde forhandlet med Israels Ældste og sagt: "Allerede tidligere ønskede I David til Konge;
Abner ne owuoyo gi jodong Israel kowacho niya, “Kuom kinde moko usebedo ka udwaro keto Daudi obed ruodhu.”
18 så gør nu Alvor af det! Thi HERREN har sagt om David: Ved min Tjener Davids Hånd vil jeg frelse mit Folk Israel fra Filisternes og alle dets fjenders Hånd!"
Koro sani timuru kamano! Nimar Jehova Nyasaye ne osingore ni Daudi ni, Ka akonyora gi jatichna Daudi abiro reso joga Israel oa e lwet Filistia kendo e lwet wasikgi duto.
19 Abner talte også til Benjamin derom. Endelig gik Abner også til Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins Hus havde vedtaget.
Abner ne owuoyo gi jo-Benjamin en owuon. Eka ne odhi Hebron mondo onyis Daudi weche duto ma jo-Israel gi dhood Benjamin duto ne dwa timo.
20 Da Abner, fulgt af tyve Mænd, kom til David i Hebron, gjorde David Gæstebud for Abner og Mændene, som var med ham.
Kane Abner gi ji piero ariyo mane obirogo ir Daudi ochopo Hebron, Daudi ne olosone nyasi mar chiemo kaachiel gi joge.
21 Derpå sagde Abner til David: "Lad mig bryde op og drage hen og samle hele Israel om min Herre Kongen, for at de kan slutte Pagt med dig, at du kan blive Konge over alt, hvad din Hu står til!" Da lod David Abner rejse, og han drog bort i Fred.
Eka Abner ne owacho ni Daudi niya, “We mondo adhi piyo mondo achok jo-Israel duto ni ruodha ma ruoth, mondo giwinjre kodi, mondo ibed ruodhgi giduto kaka chunyi dwaro.” Omiyo Daudi ne oweyo Abner oa ire modhi gi kwe.
22 Just da kom Davids Folk og Joab hjem fra et Strejftog og medførte et rigt Bytte; Abner var da ikke mere hos David i Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han var draget bort i Fred.
Joge Daudi gi Joab noduogo koa pecho e sechego kendo negikelo gik mangʼeny moyaki. Abner to ne osewuok oweyo Daudi Hebron nikech Daudi ne oseweye thuolo mondo odhi, kendo noweye odhi gi kwe.
23 Da nu Joab var vendt hjem med hele sin Hær, fik han at vide at Abner, Ners Søn, havde været hos Kongen, og at denne havde ladet ham rejse, så han var draget bort i Fred.
Kane Joab gi jolweny duto mane ni kode odonjo, ne owachne ni Abner wuod Ner ne osebiro ir ruoth, mi ruoth ne osemiye thuolo modhi, kendo bende nine osedhi gi kwe.
24 Da gik Joab til Kongen og sagde: "Hvad har du gjort? Abner har jo været hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, så han frit kunde drage bort?
Omiyo Joab ne odhi ir ruoth mowachone niya, “Isetimo angʼoni? Ne, Abner ne obiro iri, to angʼo momiyo iweye odhi? Koro osedhi!
25 Indser du ikke, at Abner, Ners Søn, kun kom for at bedrage dig. udspejde din Færd og få at vide, hvad du har for!"
Ingʼeyo Abner wuod Ner; osebiro mondo owuondi kendo mondo onon kendo ongʼe kaka iwuotho mondo ongʼe gik moko duto ma itimo.”
26 Så gik Joab bort fra David og sendte uden Davids Vidende Sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra Bor-Sira.
Joab ne owuok oweyo Daudi mi ooro joote mi olawo Abner, kendo ne gijuke ka en e soko man Sira mi giduoge. To Daudi ne ok ongʼeyo wachni.
27 Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til Side midt i Porten for at tale uhindret med ham; og der dræbte han ham ved et Stik i Underlivet for at hævne sin Broder Asa'els Blod.
Koro kane Abner osedwogo Hebron, Joab notere tenge e dhorangach; ka gima odwa wuoyo kode lingʼ-lingʼ. To kendo gikanyo, ema nochuloe kuor mar Asahel, mi Joab nochwowo iye motho.
28 Da det siden kom David for Øre, sagde han: "Jeg og mit Rige er til evig Tid uden Skyld for HERREN i Abners, Ners Søns, Blod!
Bangʼe ka Daudi nowinjo wachni, nowacho niya, “An kod pinyruodha wanabed maler e nyim Jehova Nyasaye nyaka chiengʼ kuom remb Abner wuod Ner.
29 Det komme over Joabs Hoved og over hele hans Fædrenehus; og Joabs Hus være aldrig frit for Folk, som lider af Flåd eller Spedalsk hed, går med Krykke eller falder for Sværdet eller mangler Brød!"
Mad rembe bed ewi Joab gi ewi dhood wuon-gi duto! Mad e dhood Joab kik bedi ni onge ngʼama nigi adhola machwer kata ja-dhoho kata ngʼama wuotho gi luth kata ngʼama inego gi ligangla kata ngʼama ochando chiemo.”
30 Men Joab og hans Broder Abisjaj havde slået Abner ihjel, fordi han havde fældet deres Broder Asa'el i Kampen ved Gibeon.
Joab gi Abishai owadgi nonego Abner nikech nosenego Asahel mowadgi e lweny mane oked Gibeon.
31 Derpå sagde David til Joab og alle Folkene, som fulgte ham: "Sønderriv eders Klæder, tag Sæk om eder og hold Klage over Abner!" Og Kong David gik selv bag efter Båren.
Eka Daudi nowacho ni Joab gi ji duto mane ni kode niya, “Yiechuru lepu kendo rwakreuru gi lep ywak kendo wuothuru e nyim Abner ka uywak.” Ruoth Daudi owuon to nowuotho kaluwo joma otingʼo ringre Abner.
32 Og da man jordede Abner i Hebron, græd Kongen højt ved Abners Grav, og alt Folket græd med,
Abner ne oiki e piny Hebron, kendo ruoth noywak malit e liende. Ji duto bende noywak.
33 Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner dø en Dåres Død?
Ruoth nochwogo wend ywak ne Abner kama: “Yaye bende ne onego Abner tho mana kaka ngʼama ofuwo tho?
34 Dine Hænder var ikke bundne, dine Fødder ikke lagt i Lænker, du faldt, som man falder for Misdædere! Da græd hele Folket end mere over ham,
Lweti ne ok otwe, tiendeni ne ok otwe gi ratege. Isepodho mana kaka ngʼato podho e lwet joma richo.” Kendo ji duto notugore ka ywage kendo.
35 og da hele Folket kom for at få David til af spise, medens det endnu var Dag, svor David: "Gud ramme mig både med det ene og det andet, om jeg smager Brød eller noget andet, før Sol går ned!"
Eka giduto negibiro kendo gisayo Daudi mondo ochamie gimoro kar odiechiengʼ, to Daudi nosekwongʼore kowacho niya, “Mad Nyasaye ngʼadna bura kata obedo ni en malit manade ka dipo ni abilo chiemo kata chamo chiemo moro amora ka chiengʼ pok opodho.”
36 Hele Folket lagde Mærke dertil, og det gjorde et godt Indtryk på dem; alt, hvad Kongen foretog sig, gjorde et godt Indtryk på alt Folket;
Ji duto noneno moyie gimor; adieri negimor gi gik moko duto ma ruoth notimo.
37 og hele Folket og hele Israel skønnede den Dag, at Kongen ikke var Ophavsmand til Drabet på Abner, Ners Søn.
Omiyo chiengʼno ji duto gi Israel duto nongʼeyo ni ruoth ne ok oriwore e wach nek mar Abner wuod Ner.
38 Og Kongen sagde til sine Folk: "Ved I ikke, af der i Dag er faldet en Øverste og Stormand i Israel?
Eka ruoth nowacho ni joge niya, “Donge ungʼeyo ni jatelo kendo ngʼat maduongʼ osetho e Israel kawuono?
39 Men jeg er endnu for svag, skønt jeg er salvet til Konge, og disse Mænd, Zerujasønnerne, er mig for stærke. HERREN gengælde Udådsmanden hans Skændsels- dåd!"
Kawuononi, kata bedni an e ngʼat mowir mondo obed ruoth to abwok, yawuot Zeruya-gi otamo wangʼa. Mad Jehova Nyasaye chul kuor ni ngʼama timne rach marom gi timbene maricho!”
