Anden Kongebog 23

1 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen hos sig.

Siangpahrang ni tami a patoun teh, Judah hoi Jerusalem kacuenaw ka kamkhueng awh.

2 Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og hele Folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.

Siangpahrang teh Judah ram e tami pueng hoi Jerusalem kaawm e pueng hoi, vaihma hoi profetnaw hoi tami kathoung kalen pueng hoi BAWIPA e im lah a cei awh teh, BAWIPA im dawk a hmu awh e a lawkkamnae cauk dawk kaawm e pueng ahnimae hmalah koung ka thai lah a touk pouh.

3 Så tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, således som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.

Siangpahrang ni khomkung koe a kangdue teh cauk dawk kaawm e lawkkamnae lawk hah, caksak hane hoi lungthin abuemlahoi muitha abuemlahoi BAWIPA tarawi hane kâpoelawk poe e hoi, a panuesaknaenaw, hoi phunglawknaw tarawi hanelah BAWIPA hmalah a lawk a kam. Tami pueng ni lawkkamnae a caksak awh.

4 Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENs Helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Hedron, og Asken lod han bringe til Betel.

Vaihma kacue Hilkiah hoi kadounkung vaihmanaw hoi takhang karingkungnaw hah BAWIPA im thung e Baal hoi Asherah hoi kalvan kaawm e hnonaw hanelah a sak e hnopai pueng a tâcokhai hanelah kâ a poe. Jerusalem alawilah Kidron kahrawngum vah hmai a sawi teh hraba hah Bethel lah a ceikhai.

5 Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat, og som havde tændt Offerild på Højene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og for Solen, Månen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.

Meikaphawk ka bawk e vaihma, Judah siangpahrangnaw ni Judah ram khonaw hmuenrasangnaw hoi Jerusalem tengpam e hmuitui kasawinaw hah a pahnawt awh teh, Baal, kanî, thapa, âsi hane hoi kalvan kaawm e pueng hane hmuitui hmai ouk kasawinaw hah a pahnawt awh.

6 Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENs Hus uden for Jerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knuse til Støv og Støvet kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.

BAWIPA im dawk thing hoi meikaphawk hah Jerusalem kho lawilah Kirdron palang vah a ceikhai awh teh, Kirdron palang dawk hmai a sawi awh. Kanuikapin lah a hruek awh teh kanuikapinnaw hah mathoenaw e tangkom dawk a pasa awh.

7 Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.

Hahoi thing meikaphawk, hni kakawngkung napuinaw a onae hoi BAWIPA im napuitongpanaw onae imnaw a raphoe awh.

8 Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede Offer: højene, hvor Præsterne havde tændt offerild, fra Geba til Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var ved Indgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, når man går ind ad Byporten.

Vaihma pueng Judah khonaw koehoi a kaw sak awh teh, ahnimouh ni hmuitui hmaisawinae hmuenrasangnaw hah Geba hoi Beersheba totouh a khin sak awh teh, Jerusalem e khobawi Joshua e longkha avoilae kâennae longkha pueng be a raphoe awh.

9 Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENs Alter i Jerusalem, men de måtte spise usyret Brød blandt deres Brødre.

Hmuenrasang koe e vaihmanaw hah Jerusalem BAWIPA thuengnae khoungroe koe cet awh hoeh ei teh, a hmaunawnghanaw koe tonphuenhoehe ouk a ca awh.

10 Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, så at ingen mere kunde lade sin Søn eller Datter gå igennem Ilden for Molok.

Apinihai amamae a canaw hah Molek cathut koe hmai hoi a thueng awh hoeh nahan, Hinnom e a ca tanghling dawk kaawm e Topheth hai a khin sak awh.

11 Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrænde.

BAWIPA im alawilae siangpahrang karingkung Nathan Molek im teng e Judah siangpahrangnaw ni kanî koe a poe awh e marangnaw hah he a takhoe pouh teh, kanî rangleng hah hmai koung a sawi awh.

12 Altrene, som Judas Konger havde rejst på Taget (Akaz's Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forgårdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse på Stedet, og Støvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.

Ahaz im a tungtengtoe e dawk a hruek e khoungroenaw hoi Manasseh ni BAWIPA im thongma kahni touh koe a sak e khoungroenaw hah siangpahrang ni he a raphoe teh Kidron palang dawkvah a tâkhawng.

13 Og Offerhøjene østen for Jerusalem på Sydsiden af Fordærvelsens Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes væmmelige Gud, og Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.

Isarel siangpahrang Solomon ni, Jerusalem kanîtholah a raphoe e aranglae mon dawk panuettho e Sidon cathut Ashtoreth, panuettho e Moab cathut, Kemosh thoseh panuettho e Ammon cathut Milkom hanelah a hmuenrasangnaw hah siangpahrang ni a khin sak.

14 Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler.

Meikaphawknaw hah rekrek a hem teh, thing meikaphawknaw be a tâtueng hnukkhu, hote hmuen koe tami hrunaw hoi akawi sak.

15 Også Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Søn havde rejst han der forledte Israel til Synd, også det Alter tillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.

Hothloilah Isarel ka payon sakkung Nebat capa Jeroboam ni Bethel vah khoungroe hoi a hmuenrasangnaw hoi khoungroe hai a raphoe pouh. Hmuenrasang hmai a sawi teh kanuikapin lah koung a hruek teh thingmeikaphawk hai hmai a sawi.

16 Da Josias vendte sig om og fik Øje på Gravene på Bjerget, sendte han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrænde dem på Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den Guds Mand udråbte, da han kundgjorde disse Ting,

Josiah teh a kamlang teh mon dawk e phuen hah a hmu, hottelah phuen e tami hrunaw hah a la sak teh, Cathut e tami ni a pâpho e BAWIPA e lawk patetlah khoungroe dawk hmai a sawi teh, a khin sak.

17 Så sagde han: "Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?" Byens Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."

Josiah ni hai kai ni ka hmu e noutnae talung teh, apie phuen namaw telah ati. Cathut e tami Judah ram lahoi ka tho e Bethel vah khoungroe dawk na sak e hno ka pâpho e phuen doeh telah a dei awh.

18 Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen må flytte hans Ben!" Så lod de både hans og Profeten fra Samarias Ben fred.

Siangpahrang ni apinihai a hru hah puen hanh naseh, ahnie a hrunaw hah Samaria lahoi ka tho e profetnaw e a hrunaw hoi kâbet hoeh.

19 Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som Israels Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;

Isarelnaw ni BAWIPA lungkhuek sak awh teh, a sak awh e Samaria ram dawk e hmuenrasangnaw pueng Josiah ni koung a takhoe teh, Bethel vah a sak e patetlah a sak pouh.

20 og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe, og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte han tilbage til Jerusalem.

Hottelah haw e hmuenrasang e vaihmanaw pueng hah khoungroe van a thei teh, haw vah tami hru a pâeng teh Jerusalem lah bout a ban.

21 Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Påske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"

Hahoi siangpahrang ni tami pueng koe, hete lawkkamnae cauk dawk kaawm e patetlah BAWIPA, nangmae Cathut hanlah ceitakhai pawito awh telah kâ a poe.

22 Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;

Isarel lawkcengkungnaw ni lawk a ceng totouh hoi, Isarel siangpahrangnaw ni a uknae thung pueng hoi, Judah siangpahrang ni a uknae thung pueng haiyah ceitakhai pawito awh boihoeh.

23 men først i Kong Josias's attende Regeringsår blev en sådan Påske fejret for HERREN i Jerusalem.

Josiah siangpahrang a bawinae kum 18 navah, hote ceitakhai pawi teh Jerusalem vah BAWIPA hanelah a tawn awh lah ao.

24 Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.

BAWIPA im dawk e vaihma Hilkiah ni, a hmu e cauk dawkvah kâlawk hah caksak nahanelah, kahraithawtawknae hoi taânsinnae hoi, meikaphawk hoi, cathut meikaphawknaw, Judah ram hoi Isarel kho e hno panuettho a hmu awh e pueng hah Josiah ni koung a raphoe.

25 Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige.

Mosi e kâlawk pueng patetlah lungthin abuemlah, muitha hoi thaonae abuemlahoi BAWIPA koe lah a kamlang teh, ahni patetlah ahni hoehnahlan siangpahrang apihai awm hoeh. Ahni hnukkhu hai ahni patetlah apihai awm mahoeh toe.

26 Alligevel lagde HERRENs mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse havde tilføjet ham.

Hatei, BAWIPA ni puenghoi a lungkhueknae Manasseh ni a lungkhueksaknae naw pueng kecu dawkvah, Judahnaw taranlahoi kâan e a lungkhueknae hmai teh, roum thai kalawn hoeh.

27 Og HERREN sagde: "Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal være der!"

BAWIPA ni Isarel ka puen e patetlah Judah hai ka hmuhoehnae koe ka puen van han. Hete ka rawi e Jerusalem roeroe haiyah, haw vah ka min ao han ka tie im hah ka puen han, telah a ti.

28 Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

Hottelah Josiah tawksaknae thung dawk kaawm rae naw hoi, a tawk pueng teh Judah siangpahrangnaw setouknae cauk dawk a kâ thut mahoeh maw.

29 I hans Dage drog Ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved Megiddo, straks han så ham.

Siangpahrang lah ao navah, Izip siangpahrang Faro Neko teh, Assiria siangpahrang tuk hanelah, Euphrates palang vah a ceitakhang. Siangpahrang Josiah ni ahni a tuk teh ahnimouh ni ahni teh a hmu awh tahma vah, Megiddo vah a thei awh.

30 Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans Faders Sted.

A taminaw ni Megiddo hoi a ro hah rangleng hoi a ceikhai awh teh, Jerusalem vah a kâenkhai awh teh amae tangkom dawk a pakawp awh. Hottelah hote khonaw ni Josiah capa Jehoahaz teh a ceikhai awh teh, satui a awi awh teh, a na pa yueng lah a bawi sak awh.

31 Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jirmeja fra, Libna.

Jehoahaz teh siangpahrang a tawk navah, kum 23 touh a pha. Jerusalem vah thapa yung thum touh a bawi. A manu min teh Hamutal, Libnah kho e Jeremiah canu doeh.

32 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.

A na mintoenaw ni ouk a sak awh e patetlah BAWIPA mithmu vah thoenae hah ouk a sak.

33 Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde dermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.

Faro Neko ni hote siangpahrang Jerusalem kho a uk thai hoeh nahanelah, Hamath ram e Riblah kho vah thongim a pabo. Hahoi Judah ram vah a pabo. Hahoi Judah ram vah ngun talen 100 touh hoi sui talen buet touh imhu a cawng sak.

34 Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hans Fader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.

Hahoi Faro Neko ni Josiah capa ELiakim hah a na pa Josiah yueng lah a bawi sak. A min hah Jehoiakim telah a thung pouh. Jehoiahaz teh Izip vah a ceikhai awh teh haw vah a due.

35 Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for. at kunne udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet for at give Farao Neko det.

Jehoiakim ni Faro hah ngun tangka hoi sui a poe teh, ahnimae ram teh Faro ni kâ a poe e patetlah tangka lah poe hane tamuk a cawng van. Faro Neko koe poe hanlah, tami pueng rawng hanelah a khoe pouh e patetlah hote ram thung e khocanaw hah sui hoi tangka a rawng sak awh.

36 Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaja fra Ruma.

Jehoiakim teh siangpahrang a tawk navah, kum 25 touh a pha. Jerusalem vah kum 11 touh a bawi. A manu min teh Zebudah Ramah kho e Pedaiah canu doeh.

37 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.

Hahoi a na mintoenaw ni a sak awh e patetlah BAWIPA mithmu vah thoenae hah a sak.