Anden Krønikebog 34

1 Josias var otte År gammel, da han blev Konge, og han herskede en og tredive År i Jerusalem.

Josiah teh siangpahrang a tawk navah, kum 8 touh a pha teh, Jerusalem vah kum 31 touh a bawi.

2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, og vandrede i sin lader Davids Spor uden al vige til højre eller venstre.

Hote siangpahrang teh BAWIPA hmaitung hawinae hah a sak teh, avoilah aranglah phen laipalah a na min Devit e lamthung a dawn.

3 I sit ottende Regeringsår, endnu ganske ung, begyndte han at søge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte År begyndte han at rense Juda og Jerusalem for Offerhøjene, Asjerastøtterne og de udskårne og støbte Billeder.

Bangkongtetpawiteh, a bawi nah kum 8 touh a pha teh, camo lah ao raei, a na min Devit e Cathut hah tawngnae a kamtawng. Hahoi, a bawinae kum 12 touh a pha navah, Judah ram hoi Jerusalem e hmuenrasangnaw hoi thingmeikaphawk hoi sakhlawn e meikaphawknaw hoi thukhlawn e meikaphawknaw hah koung a takhoe.

4 I hans Påsyn nedrev man Ba'alernes Altre; Solstøtterne, der stod oven på dem, huggede han om, og Asjerastøtterne og de udskårne og støbte Billeder lod han sønderhugge og knuse og strø ud på deres Grave, som havde ofret til dem;

Baal thuengnae khoungroenaw hah a mithmu vah a raphoe teh, khoungroe van pâhung e meikaphawknaw hah a tâtueng teh, thingmeikaphawknaw hah vitkatip lah a phawm teh, hot koe thuengnae ouk kasaknaw e phuen dawk a rabawk.

5 Benene af Præsterne lod han brænde på deres Altre. Således rensede han Juda og Jerusalem.

Vaihmahu hru hah ahnimae thuengnae khoungroe van hmai a sawi teh, Judah ram hoi Jerusalem hah a thoung sak.

6 Men også i Byerne i Manasse, Efraim og Simeon og lige til Naftali, rundt om i deres Ruinhobe,

Hot patetvanlah, Manasseh, Ephraim, Simeon, Naphtali kho totouh a sak.

7 lod han Altrene nedbryde, Asjerastøtterne og Gudebillederne sønderslå og knuse og alle Solstøtterne omhugge i hele Israels Land; så vendte han tilbage til Jerusalem.

Thuengnae khoungroenaw hah a raphoe teh, thingmeikaphawknaw hoi sakhlawn e meikaphawknaw hah koung a phawm. Isarel ram e meikaphawk pueng koung a tâtueng teh Jerusalem lah a ban.

8 I sit attende Regeringsår gav han sig til at rense Landet og Templet; han sendte Sjafan, Azaljas Søn, Byens Øverste Ma'aseja og Kansleren Joa, Joahaz's Søn, hen for at istandsætte HERREN hans Guds Hus.

Hahoi a bawinae kum 18 navah, a ram hoi bawkim a thoung sak nah kum vah, Azaliah capa Shaphan, kho ukkung Maaseiah, Jehoahaz capa ca kathutkung Joab hah BAWIPA Cathut im pathoup hanelah a patoun awh.

9 Da de kom til Ypperstepræsten Hilkija, afleverede de Pengene, der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Leviterne, der holdt Vagt ved Tærskelen, havde samlet hos Manasse og Efraim og det øvrige Israel og hos hele Juda og Benjamin og Jerusalems Indbyggere;

Vaihma kacue Hilkiah koe a pha awh toteh, longkha karingkung Levih taminaw ni, Manasseh, Ephraim kaawm rae Isarelnaw pueng, Judah, Benjaminnaw pueng hoi, Jerusalem vah a bankhai awh e tangka a pâtung awh e heh Cathut im vah a thokhai awh teh, ahnimouh koe a poe awh.

10 de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus; og de, der stod for Arbejdet på HERRENs Hus, brugte dem til at udbedre og istandsætte Templet,

Hottelah BAWIPA im dawk thaw katawkkungnaw kut dawk palang a poe awh teh, BAWIPA im dawk thawtawkkungnaw hoi im kapathoupkung, hoi im kasakkungnaw hah a poe awh.

11 idet de overgav dem til Tømrerne og Bygningsmændene til Indkøb af tilhugne Sten og Tømmer til Tværbjælker og til Bjælker i de Bygninger, Judas Konger havde ødelagt.

Judah siangpahrangnaw ni a raphoe awh e im pathoup nahanelah, talung dêi e hoi pangkheknaw, patung, paloung, thing ran nahane hoi, kutsakkathoumnaw hoi im kasakkungnaw hah a poe awh.

12 Folkene udførte Arbejdet samvittighedsfuldt; og Tilsynet med dem var overdraget Leviterne Jahat og Obadja af Merariterne og Zekarja og Mesjullam af Kehatiternes Sønner, for at de skulde lede dem.

Taminaw ni thaw hah yuemkamcu lah a tawk awh. Khenyawnkungnaw teh Merari capanaw thung dawk e Levih tami Jahath hoi Obadiah hoi, Kohath capanaw thung dawk e Zekhariah hoi Meshullam hoi, Levih tami alouke tumkhawng katumthainaw hah doeh.

13 Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede alle dem, der havde med de forskellige Arbejder at gøre. Og af Leviterne var nogle Skrivere, Fogeder og Dørvogtere.

Hnokari kaphawtnaw khenyawnkung lahai ao teh, thaw katawkkungnaw ni tawk hane thaw kareikung lahai ao awh. Levihnaw tangawn teh cakathutkungnaw hoi longkha karingkung lah ao awh.

14 Men da de tog Pengene frem, der var kommet ind til HERRENs Hus, fandt Præsten Hilkija Bogen med HERRENs Lov, som var givet ved Moses;

BAWIPA im dawk a thokhai awh e tangka hah a rabawk awh toteh, vaihma Hilkiah ni Mosi hno lahoi poe e BAWIPA kâlawk cauk hah a hmu.

15 og Hilkija tog til Orde og sagde til Statsskriveren Sjafan: "Jeg har fundet Lovbogen i HERRENs Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen,

Hilkiah ni cakathutkung Shaphan koevah, BAWIPA im dawk kâlawk cauk ka hmu awh telah ati. Hahoi, Hilkiah ni cauk hah Shaphan a poe.

16 og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Beretning for ham, idet han sagde: "Alt, hvad dine Trælle er sat til, udfører de;

Shaphan ni cauk hah siangpahrang koe a ceikhai teh, na sannaw ni sak hanelah pouk e pueng hah a sak awh.

17 de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENs Hus, og givet dem til Tilsynsmændene og dem, der står for Arbejdet."

BAWIPA im dawk kaawm e tangka a rabawk awh toteh, kahrawikung hoi khenyawnkungnaw hah a poe awh telah lawk a thai sak.

18 Derpå gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "Præsten Hilkija gav mig en Bog." Og Sjafan læste op af den for Kongen.

Hahoi cakathutkung Shaphan ni, vaihma Hilkiah ni cauk na poe telah siangpahrang koe a dei pou teh, Shaphan ni siangpahrang hmalah a touk.

19 Men da Kongen hørte, hvad der stod i Loven, sønderrev han sine Klæder;

Hahoi hettelah doeh. Siangpahrang ni kâlawk dawk e lawk a thai toteh, a hni hah a ravei.

20 og Kongen bød Hilkija, Ahikam. Sjafans Søn, Abdon, Mikas Søn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:

Siangpahrang ni Hilkiah, Shaphan capa Ahikam, Mikah capa Abdon, ca kathutkung Shaphan hoi siangpahrang e san Asaiah tinaw hah kâ a poe teh,

21 "Gå hen og rådspørg HERREN på mine Vegne og på deres, som er blevet tilovers i Israel og Juda, om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore Fædre ikke adlød HERRENs Ord og handlede nøje efter. hvad der står skrevet i denne Bog!"

cet awh nateh cauk na hmunae kong dawk kai hoi Isarel hoi Judah vah kaawm rae baw hanelah BAWIPA koe kâhet awh haw. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA puenghoi lungkhueknae teh maimouh lathueng awi lah ao toe. Bangkongtetpawiteh, hete cauk dawk, tarawi hanelah thut e pueng heh mintoenaw ni BAWIPA e lawk tarawi awh hoeh toe telah ati.

22 Hilkija og de andre, Kongen sendte af Sted, gik da hen og talte derom med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Hasras Søn Tokhat, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel.

Hottelah siangpahrang ni kâ a poe e naw hoi Hilkiah teh hnicu hrueknae khenyawnkung Hasrah capa Tokhath capa Shallum e yu profet napui Huldah koe a cei awh ( Ahni teh Jerusalem kho vah a o). Hateh hote kong hah a dei pouh awh.

23 Hun sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig:

Ahnimouh ni Isarel BAWIPA Cathut ni hettelah a dei. Kai koe na ka patoun e koe dei pouh awh nateh,

24 Så siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alle de Forbandelser, der er optegnet i den Bog. som er læst op for Judas Konge,

BAWIPA ni hettelah a dei, khenhaw! hete hmuen hoi a thung kaawmnaw koe thoenae ka tho sak han. Judah siangpahrang hmalah a touk awh e cauk thung vah kaawm e thoebonae pueng hoi,

25 til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andre Guder, så de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!

amamae kut dawk hoi letlang ka lungkhuek sak nahanelah, hnam na thun takhai awh teh, alouke cathutnaw hanelah hmuitui a sawi awh kecu dawkvah, hete hmuen koe ka lungkhueknae hah awi lah ao vaiteh, roum sak lah awm mahoeh telah ati.

26 Men til Judas Konge, der sendte eder for at rådspørge HERREN, skal I sige således: Så siger HERREN. Israels Gud: De Ord, du har hørt, står fast;

Hateiteh, BAWIPA koe kâhei hanelah nangmouh na kapatounkung Judah siangpahrang koevah hettelah dei pouh awh. Isarel BAWIPA Cathut ni hottelah a dei, hote na thai tangcoung e lawk dawk,

27 men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for Gud. da du hørte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, og efterdi du ydmygede dig for mit Åsyn og sønderrev, dine Klæder og græd for mit Åsyn, så har også jeg hørt dig, lyder det fra HERREN!

hete hmuen hoi a thung kaawmnaw tarannae lawk hah na thai toteh, na lungthin a nem teh, Cathut hmalah na kârahnoum teh, ka hmalah na kârahnoumsak teh, na khohna hah na ravei teh, ka hmalah na ka dawkvah, kai ni hai na lawk hah ka thai toe telah BAWIPA ni ati.

28 Så vil jeg da lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne får al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!" Det Svar hragte de til Kongen.

Khenhaw! na mintoenaw koe na ceisak vaiteh, ahnimouh koe karoumcalah na cei vaiteh, het hmuen hoi a thung kaawmnaw koe ka tho sak hane thonae pueng hah teh, na mit ni hmawt mahoeh telah dei pouh awh, telah a dei pouh. Hahoi siangpahrang koe hote lawk teh ka thokhai awh.

29 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen.

Hottelah siangpahrang ni tami a patoun teh Judah ram hoi Jerusalem e kacuenaw pueng hah a pâkhueng.

30 Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Leviterne og alt Folket, store og små, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.

Hahoi siangpahrang hoi Judahnaw pueng, Jerusalem taminaw pueng, vaihmanaw hoi, Levihnaw hoi, taminaw pueng, kathoung kalen pueng, BAWIPA im vah a cei awh. BAWIPA dawk a hmu awh e lawkkamnae lawk dawk e lawknaw pueng hah, a hnâthainae koe a touk awh.

31 Derpå stillede Kongen sig på sin Plads og sluttede Pagt for HERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde Pagtens Ord, dem, der var skrevet i denne Bog.

Hahoi siangpahrang teh amae hmuen koe a kangdue teh, cauk dawk thut e lawkkamnaw hah a caksak teh a lungthin buemlah, muitha buemlah hoi BAWIPA tarawi hane hoi kâpoelawknaw hoi lawkpanuesaknae hoi a phunglawknaw tarawi hanelah BAWIPA koe lawkkamnae a sak.

32 Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indgå Pagten; og Jerusalems Indbyggere haodlede efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.

Jerusalem hoi Benjaminnaw pueng teh hot patetlah o hanelah lawk a kam awh. Hahoi, Jerusalem khocanaw ni Cathut, a na mintoenaw e Cathut lawkkam boiboe lah a sak awh.

33 Derpå fjernede Josias alle Vederstyggelighederne fra alle de Landsdele, der tilhørte Iraeliterne, og sørgede for, at enhver i Israel dyrkede HERREN deres Gud. Så længe han levede, veg de ikke fra HERREN, deres Fædres Gud.

Josiah ni Isarel ram dawk a kâen sak e thung dawk panuettho e hno pueng teh, koung a tâkhawng awh. Isarel ram dawk kaawm e pueng hah Cathut thaw a tawk sak. Hahoi a na mintoenaw e BAWIPA Cathut hanlah a hring nah thung phen takhai awh hoeh toe.