Første Kongebog 9
1 Men da Salomo var færdig med at opføre HERRENs Hus og Kongens Palads og alt, hvad han havde fået Lyst til og sat sig for at udføre,
Solomon ni BAWIPA im hoi siangpahrang im hah a sak teh, a tawk hane a noe e pueng a cum torei teh,
2 lod HERREN sig anden Gang til Syne for ham, som han havde ladet sig til Syne for ham i Gibeon;
Gibeon vah a kamnue pouh e patetlah Solomon koe BAWIPA teh apâhni lah bout a kamnue pouh.
3 og HERREN sagde til ham: "Jeg har hørt den Bøn og Begæring, du opsendte for mit Åsyn. Jeg har helliget dette Hus, som du har bygget, for der at stedfæste mit Navn til evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skal være der alle Dage.
BAWIPA ni ahni koe ka hmalah ratoumnae hoi kâheinae na sak e hah, ka thai toe. Hete im sak e heh, yungyoe ka min o nahanelah kathoung sak toe. Ka mit hoi ka lungthin teh hawvah poe ao han toe.
4 Hvis du nu vandrer for mit Åsyn som din Fader David i Hjertets Uskyld og i Upriglighed, så du gør alt, hvad jeg har pålagt dig, og holder mine Anordninger og Lovbud,
Kalan e hoi yuemkamcu e lungthin hoi sak hanelah, kâ na poe e pueng hah na sak teh, na pa Devit patetlah ka hmalah na hring teh, ka phunglam hoi kâ na poe e hah na tarawi pawiteh,
5 så vil jeg opretholde din Kongetrone i Israel evindelig, som jeg lovede din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig på Israels Trone.
Isarel bawitungkhung dawk e, ka tahung hane tami na vout mahoeh, telah na pa Devit koe lawk ka kam tangcoung e patetlah Isarelnaw e lathueng vah, na uknaeram na bawitungkhung teh, yungyoe hanelah ka caksak han.
6 Men hvis I eller eders Børn vender eder bort fra mig og ikke holder mine Bud, mine Annordninger, som jeg har forelagt eder, men går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem
Hateiteh, nang nama thoseh, na capa hai thoseh, ka hnuk na kâbang hoeh lah lamthung na phen awh teh, kaie kâpoelawknaw hoi kaie phunglawknaw na panuesak e hah na tawm hoeh lah cathut alouke hah na bawk awh pawiteh,
7 så vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og det Hus, jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Åsyn, og Israel skal blive til Spot og Spe blandt alle Folk,
Kai ni na poe e ramnaw thung hoi Isarel hah ka raphoe vaiteh, hete im ka min hanlah, kathoung sak tangcoung e hah ka hmaitung hoi ka takhoe han. Isarel teh miphun pueng ni lairui hoi panuilai lah a coung han.
8 og dette Hus skal blive en Ruindynge, og enhver, som går der forbi, skal blive slået af Rædsel og give sig til at hånfløjte. Og når man siger: Hvorfor har HERREN handlet således mod dette Land og dette Hus?
Hahoi, tawmrasang lah kaawm e hete im heh ka tapuet e pueng ni kângairunae hoi lungroumsinnae, a hnong tangkhuek sin vaiteh, bang kecu dawk maw BAWIPA ni hete ram hoi im heh hettelah a sak vai, telah ati awh han.
9 skal der svares: Fordi de forlod HERREN deres Gud, som førte deres Fædre ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over dem!"
Hahoi tami ni, Izip ram hoi a na mintoenaw ka tâcawtkhai e amamae BAWIPA Cathut a ceitakhai teh, cathut alouknaw hah a bawk awh teh, a thaw a tawk pouh dawkvah, BAWIPA ni het patet e rawknae pueng teh a pha sak e doeh telah, bout a dei awh han telah a ti.
10 Da de tyve År var omme, i hvilke Salomo havde bygget på de to Bygninger, HERRENs Hus og Kongens Palads -
Solomon ni im kahni touh, BAWIPA im hoi siangpahrang im a sak nathung kum 20 touh aloum hnukkhu,
11 Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo Cedertræ, Cyprestræ og Guld, så meget han ønskede da gav Kong Salomo Hiram tyve Byer i Landskabet Galilæa.
Taire siangpahrang Hiram ni Solomon hah Sidar thing hoi hmaica thing hoi, sui hah panki e yit touh a poe teh, siangpahrang Solomon ni, Hiram teh Galilee ram e kho 20 touh a poe awh.
12 Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de Byer, Salomo havde givet ham, syntes han ikke om dem;
Hiram Taire kho hoi Solomon ni a poe e khonaw khet hanelah a cei teh, a ngai e phun lah awm hoeh.
13 og han sagde: "Hvad er det for Byer, du har givet mig, Broder?" Derfor kaldte man den Habullandet, som det hedder den Dag i Dag
Ahnimouh ni hmaunawngha na poe e khonaw heh, bangpatet e khonaw maw telah ati. Hatdawkvah, atu totouh, Kabul ram telah a ti.
14 Men Hiram sendte Kongen 120 Guldtalenter.
Hottelah Hiram ni siangpahrang sui talen 120 a patawn.
15 På følgende Måde hang det sammen med de Hoveriarbejdere, Kong Salomo udskrev til at opføre HERRENs Hus, hans eget Palads, Millo Jerusalems Mur, Hazor, Megiddo og Gezer
Solomon siangpahrang ni, thaw ka tawk hane a ta ngainae teh, BAWIPA im hoi amae im ka sak hanelah, Millo kho hoi Jerusalem rapan hoi Hazor kho hoi, Maggido kho, Gezer khonaw ka sak nahane doeh.
16 Farao, Ægypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer og stukket det i Brand; alle Kanånæere, der boede i Byen, havde han ladet dræbe og derpå givet sin Datter, Salomos Hustru den i Medgift.
Izip siangpahrang Faro hah a tuk teh, Gezer a la teh hmai a sawi. Hote kho ka sak e Kanaan taminaw, koung a thei teh, amae canu, Solomon e a yu e phu lah a poe toe.
17 Nu genopbyggede Salomo Gezer, Nedre-Bet-Horon,
Hahoi Solomon ni Gezer kho hoi Bethhoron akalah kaawm e
18 Bålat, Tamar i Ørkenen i Juda Land,
Baalath kho hoi Judah ram thung kahrawng e Tamar kho,
19 alle Salomos Forrådsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige:
Solomon ni hnopai kuemnae khonaw pueng, leng a kuemnae khonaw hoi, marang kâcuinaw onae khonaw hoi, Jerusalem tengpam thoseh, Lebanon mon dawk thoseh, a uknaeram thung pueng e Solomon ni sak han a noe e pueng hah koung a sak.
20 Alt, hvad der var tilbage af Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hørte til Israeliterne,
Isarel catoun laipalah, kaawm rae Amornaw, Hit taminaw, Periznaw, Hivnaw hoi, Jubusitnaw pueng,
21 deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som Israeliterne ikke havde været i Stand til at lægge Band på, dem udskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.
Ahnimae a hnukkhu hoi a catounnaw hote ram dawk ka'awm rae Isarelnaw ni be a thei hoeh e hah, Solomon thaw ka tawk hanelah atu totouh san lah ao sak.
22 Af Israeliterne derimod satte Salomo ingen til Arbejde, men de var Krigsfolk og Hoffolk, Hærførere og Høvedsmænd hos, ham og Førere for hans Stridsvogne og Rytteri. -
Hateiteh, Isarel catounnaw teh Solomon ni thaw tawk sak awh hoeh. Taran ka tuk hane hoi kahrawikung kacuenaw, a ransa kahawi e leng kaukkung, marang kâcui e naw kahrawikung lah a ta.
23 Tallet på Overfogederne, der ledede Arbejdet for Salomo, var 550; de havde Tilsyn med Folkene, der arbejdede.
Aloukenaw teh Solomon ni tawk e thaw dawkvah, kahrawikung thaw katawknaw ka ring hanelah, 550 touh ao awh.
24 Faraos Datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det Hus, han havde bygget til hende, da tog han fat på at opføre Millo.
Hateiteh, Faro e canu teh, Devit khopui hoi amae im Solomon ma ni a sak pouh e dawk, a kampuen teh, Millo kho hah a sak.
25 Tre Gange om Året ofrede Salomo Brændofre og Takofre på det Alter, han bavde bygget HERREN, og tændte Offerild for HERRENs Åsyn; og han fuldførte Templet.
Solomon ni BAWIPA hanelah khoungroe a saknae dawkvah, kum tangkuem kum touh dawk vai thum hmaisawi thuengnae hoi roum thuengnae hah ouk a poe. BAWIPA hma lae khoungroe dawk hmuitui hai ouk a sawi. Hottelah bawkim teh a cum.
26 Kong Salomo byggede også Skibe i Ezjongeber, der ligger ved Elat ved det røde Havs Kyst i Edom;
Siangpahrang Solomon ni Edom ram e tuipui paling a tengpam vah, Eloth kho teng kaawm e Eziongeber khovah, longnaw kâhat nahane hai a sak.
27 og Hiram sendte sine Folk, befarne Søfolk, om Bord på Skibene sammen med Salomos Folk.
Hiram ni long hoi tuipui dawk ouk ka cet e a sannaw hoi Solomon e a sannaw hoi cungtalah reirei tawk hanelah a patoun awh.
28 De sejlede til Ofir, hvor de hen tede 420 Talenter Guld, som de bragte Kong Salomo.
Ophir kho dawk a cei awh teh, hote sui talen 420 aphu awh teh, Siangpahrang Solomon koe a thokhai awh.
