< Salme 69 >

1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
For the end, [a Psalm] of David, for alternate [strains]. Save me, O God; for the waters have come in to my soul.
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
I am stuck fast in deep mire, and there is no standing: I am come in to the depths of the sea, and a storm has overwhelmed me.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
I am weary [of] crying, my throat has become hoarse; mine eyes have failed by my waiting on my God.
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
They that hate me without a cause are more than the hairs of my head: my enemies that persecute me unrighteously are strengthened: then I restored that which I took not away.
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
O God, thou knowest my foolishness; and my transgressions are not hidden from thee.
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Let not them that wait on thee, O Lord of hosts, be ashamed on my account: let not them that seek thee, be ashamed on my account, O God of Israel.
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
For I have suffered reproach for thy sake; shame has covered my face.
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
I became strange to my brethren, and a stranger to my mother's children.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
For the zeal of thine house has eaten me up; and the reproaches of them that reproached thee are fallen upon me.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
And I bowed down my soul with fasting, and that was made my reproach.
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
And I put on sackcloth for my covering; and I became a proverb to them.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
They that sit in the gate talked against me, and they that drank wine sang against me.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
But I [will cry] to thee, O Lord, in my prayer; O God, it is a propitious time: in the multitude of thy mercy hear me, in the truth of thy salvation.
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Save me from the mire, that I stick not [in it]: let me be delivered from them that hate me, and from the deep waters.
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Let not the waterflood drown me, nor let the deep swallow me up; neither let the well shut its mouth upon me.
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Hear me, O Lord; for thy mercy is good: according to the multitude of thy compassions look upon me.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
And turn not away thy face from thy servant; for I am afflicted: hear me speedily.
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Draw nigh to my soul and redeem it: deliver me because of mine enemies.
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
For thou knowest my reproach, and my shame, and my confusion; all that afflict me are before thee.
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
My soul has waited for reproach and misery; and I waited for one to grieve with me, but there was none; and for one to comfort me, but I found none.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
They gave [me] also gall for my food, and made me drink vinegar for my thirst.
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Let their table before them be for a snare, and for a recompense, and for a stumbling-block.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Let their eyes be darkened that they should not see; and bow down their back continually.
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Pour out thy wrath upon them, and let the fury of thine anger take hold on them.
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
Let their habitation be made desolate; and let there be no inhabitant in their tents:
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Because they persecuted him whom thou hast smitten; and they have added to the grief of my wounds.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Add iniquity to their iniquity; and let them not come into thy righteousness.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Let them be blotted out of the book of the living, and let them not be written with the righteous.
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
I am poor and sorrowful; but the salvation of thy countenance has helped me.
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
I will praise the name of my God with a song, I will magnify him with praise;
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
and [this] shall please God more than a young calf having horns and hoofs.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
Let the poor see and rejoice; seek the Lord diligently, and ye shall live.
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
For the Lord hears the poor, and does not set at nought his fettered ones.
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Let the heavens and the earth raise him, the sea, and all things moving in them.
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
For God will save Sion, and the cities of Judea shall be built; and [men] shall dwell there, and inherit it.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
And the seed of his servants shall possess it, and they that love his name shall dwell therein.

< Salme 69 >