Salme 64

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

MAING Kot, kotin ereki ngil ai ni ai insensued. Kom kotin sinsila maur i mon ai imwintiti weit.

2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

Kom kotin karuki ia la sang mon pokon en me sued akan, mon pwin en me wia sapung kan.

3 skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

Me kin ada lo’rail dueta kodlas pot, o me kaonopada ar kasik katieu, iei ar lokaia sued,

4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

Pwen rir kasikiedi me lelapok o; madang re pan kasikiedi i, o sota insenoki.

5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

Irail me weit ni ar tiak sued, o re kin inda, duen ar pan insar, o re kin inda: Is me pan kak kilang?

6 Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

Irail kin madamadaua duen me sued. Kitail kapwaiadar, karos kileledier. Mongiong en aramas me widing o meid koiok ni morsued.

7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

A Kot pan kotin kasik ir edi madang, pwen kamadak ong ir.

8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

Pein lo arail pan kapup ir edi, o karos, me pan kilang, pan kaurureki.

9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

O aramas karos pan masak o inda: Mepukat Kot kotin wiadar. O re pan asa, me i sapwilim a dodok.

10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

Me pung o pan perenki Ieowa, o pan liki i, o me lelapok kan karos pan pereperen.