< Salme 5 >

1 Til Sangmesteren. El-hannehilot. En Salme af David. 2 HERRE, lyt til mit Ord og agt paa mit suk, 3 laan Øre til mit Nødraab, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig! 4 Aarle hører du, HERRE, min Røst, aarle bringer jeg dig min Sag og spejder. 5 Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig, 6 for dig skal Daarer ej træde frem, du hader hver Udaadsmand, 7 tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky. 8 Men jeg kan gaa ind i dit Hus af din store Naade og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt. 9 Saa led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt! 10 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en aaben Grav, deres Tunge er glat. 11 Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig. 12 Lad alle glædes, som lider paa dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig! Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Naade som Skjold.

< Salme 5 >