< Salme 49 >

1 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
聖歌隊の指揮者によってうたわせたコラの子の歌 もろもろの民よ、これを聞け、すべて世に住む者よ、耳を傾けよ。
2 baade høj og lav, baade rig og fattig!
低きも高きも、富めるも貧しきも、共に耳を傾けよ。
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
わが口は知恵を語り、わが心は知識を思う。
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.
わたしは耳をたとえに傾け、琴を鳴らして、わたしのなぞを解き明かそう。
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
わたしをしえたげる者の不義がわたしを取り囲む悩みの日に、どうして恐れなければならないのか。
6 de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?
彼らはおのが富をたのみ、そのたからの多いのを誇る人々である。
7 Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum
まことに人はだれも自分をあがなうことはできない。そのいのちの価を神に払うことはできない。
8 — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live
9 og aldrig faa Graven at se;
とこしえに生きながらえて、墓を見ないためにそのいのちをあがなうには、あまりに価高くて、それを満足に払うことができないからである。
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,
まことに賢い人も死に、愚かな者も、獣のような者も、ひとしく滅んで、その富を他人に残すことは人の見るところである。
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
たとい彼らはその地を自分の名をもって呼んでも、墓こそ彼らのとこしえのすまい、世々彼らのすみかである。
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.
人は栄華のうちに長くとどまることはできない、滅びうせる獣にひとしい。
13 Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
これぞ自分をたのむ愚かな者どもの成りゆき、自分の分け前を喜ぶ者どもの果である。 (セラ)
14 I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
彼らは陰府に定められた羊のように死が彼らを牧するであろう。彼らはまっすぐに墓に下り、そのかたちは消えうせ、陰府が彼らのすまいとなるであろう。 (Sheol h7585)
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
しかし神はわたしを受けられるゆえ、わたしの魂を陰府の力からあがなわれる。 (セラ) (Sheol h7585)
16 Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;
人が富を得るときも、その家の栄えが増し加わるときも、恐れてはならない。
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
彼が死ぬときは何ひとつ携え行くことができず、その栄えも彼に従って下って行くことはないからである。
18 Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —
たとい彼が生きながらえる間、自分を幸福と思っても、またみずから幸な時に、人々から称賛されても、
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.
彼はついにおのれの先祖の仲間に連なる。彼らは絶えて光を見ることがない。
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.
人は栄華のうちに長くとどまることはできない。滅びうせる獣にひとしい。

< Salme 49 >